A.A.13.7 Udtalelse fra den administrative myndighed
Indhold
Dette afsnit handler om reglerne om udtalelse om graden af medhold fra den instans, der træffer afgørelse i klagesagen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 56.
Afsnittet indeholder:
- Udtalelse om medholdsgraden fra klageinstansen
- Vurdering af medholdsgraden
- Afvises en klagesag
- Udtalelsen om medholdsgraden skal være begrundet
- Delegation af kompetencen til sekretariatet
- Udtalelsen er vejledende.
Udtalelse om medholdsgraden fra klageinstansen
Den administrative klageinstans skal i sin afgørelse afgive en udtalelse til den skatte- eller afgiftspligtige om, hvorvidt denne må anses for at have tabt sagen, fået medhold i mindre grad, fået medhold i overvejende grad eller fået fuldt medhold.
Vurdering af medholdsgraden
Vurderingen af medholdsgraden sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans.
Afvises en klagesag
Hvis en sag afvises enten som følge af overskridelse af tidsfrist eller manglende begrundelse, skal der ikke afgives en udtalelse.
Udtalelsen om medholdsgraden skal være begrundet
Stadfæstes en afgørelse fra tidligere instans, kan begrundelse være summarisk.
Vindes en sag på alle punkter af den skatte- eller afgiftspligtige, kan begrundelsen være summarisk.
Delegation af kompetencen til sekretariatet
Når en sag afgøres af Skatterådet kan udtalelsen afgives af Skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet. Tilsvarende når en sag afgøres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan udtalelsen afgives af Skatteankestyrelsen, herunder som sekretariat for skatteankenævnet eller Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 56, stk. 2.
Udtalelsen er vejledende
Udtalelsen fra den administrative klageinstans indgår i Skattestyrelsens vurdering af graden af medhold.
Udtalelsen fra den administrative klageinstans er dog kun vejledende.
Skattestyrelsen følger den vejledende udtalelse, når man er enig i vurderingen af medholdsgraden.
Supplerende oplysninger fra den administrative klageinstans
Skattestyrelsen kan til brug for stillingtagen til graden af medhold indhente supplerende oplysninger fra den administrative klageinstans, der har afgivet den vejledende udtalelse.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil