Hvilke udgifter berettiger til omkostningsgodtgørelse? Kan man få omkostningsgodtgørelse til udgifter til syn og skøn? Kan man få omkostningsgodtgørelse, hvis man selv fører en skattesag?
A.A.13.4 Godtgørelsesberettigede udgifter
Indhold
Dette afsnit handler om de udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 54.
Afsnittet indeholder:
- Skal betale eller har betalt
- Sagkyndig bistand
- Ikke-sagkyndig bistand
- Krav til betalingstidspunkt
- Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger
- Udgifter til rejser m.m.
- Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)
- Udgifter til sagkyndige erklæringer og udtalelser
- >Skattemyndighedens afgørelse skal påklages<
- Udgifter til afsluttende arbejde
- Udgifter til anmodning om henstand i forbindelse med klagesag
- Udgifter i forbindelse med hjemvisning
- Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettigede
- Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skal betale eller har betalt
Det er en forudsætning for at opnå omkostningsgodtgørelse, at den godtgørelsesberettigede hæfter for de udgifter, der søges godtgjort. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 1, og § 54, jf. "skal betale eller har betalt".
Der skal være tale om reel hæftelse, både i henhold til fakturaen men også i henhold til aftalen mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige.
Den godtgørelsesberettigede har bevisbyrden for at opfylde betingelserne for godtgørelse, herunder hæfte for udgifterne til den sagkyndige m.v. Se SKM2019.169.BR, SKM2019.320.BR, SKM2020.153.BR og SKM2021.159.BR.
Fakturaen fra den sagkyndige skal være udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering og skal være stilet til den godtgørelsesberettigede. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019, § 4, stk. 1.
Eksempel
Det fremgik af en salæraftale vedrørende sagkyndig bistand indgået mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige, at det var et vilkår, at den sagkyndiges salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at den sagkyndige oppebar en procentdel af et opnået provenu af klagesagen. Den sagkyndige havde et samarbejde med et advokatfirma, der overtog klagesagerne, når de blev indbragt for næste instans. Vestre Landsret fandt pga. salæraftalen, at den godtgørelsesberettigede aldrig ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale, og at inddragelsen af advokatfirmaet skete på foranledning af den sagkyndige. På den baggrund fandt landsretten, at betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 1 om, at der skal være tale om udgifter, som den godtgørelsesberettigede skal betale eller har betalt, ikke var opfyldt. Det er i dommen anført, at det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige "skal betale eller har betalt" rådgiverhonoraret. Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand. Se SKM2015.479.HR.
Eksempel
En skatteyder overdrog kravet på omkostningsgodtgørelse til rådgiver, og rådgiver mente, at betingelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 1, om "skal betale eller har betalt" dermed var opfyldt. Landsretten fandt, at den foreliggende aftale medførte, at skatteyder i intet tilfælde selv skulle betale for bistanden. Skatteyder kunne derfor ikke anses for at hæfte for udgifterne til rådgiver. Se SKM2018.313.ØLR. Se ligeledes SKM2020.477.ØLR og SKM2020.494.BR.
Eksempel
Der var indgået en aftale om, at rådgivers salær skulle beregnes efter "no cure - no pay" princippet. Efter at rådgiveren havde fået fuldt medhold i klagesagen, udstedte rådgiveren en faktura til skatteyderen. Fakturaen blev aldrig betalt. Retten fandt ikke, at der på noget tidspunkt havde været en reel forpligtelse for skatteyderen til at betale den udstedte faktura. SKM2020.163.BR.
Sagkyndig bistand
Klager kan få godtgørelse for udgifter til sagkyndige i behandling af skatte-, told- og afgiftssager.
Sagkyndige er
- advokater,
- statsautoriserede - og registrerede revisorer,
- konsulenter indenfor det jordbrugsfaglige område,
- medlemmer af Foreningen Danske Revisorer, eller
- personer, der kan ligestilles med ovenstående.
Se § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) kap. 19.
En person, der ikke udøver erhverv som advokat, revisor m.fl., skal for at kunne betragtes som ligestillet hermed kunne dokumentere personlig uddannelse, sagkundskab og praktiske erfaringer i behandling af skatte-, told- og afgiftssager.
Særlige sagstyper gør, at det må bero på en konkret vurdering om uddannelse, specialviden, sagkundskab og kompetence i relation til den materielle klagesag gør, at en sagkyndig kan omfattes af reglerne for omkostningsgodtgørelse.
Ikke-sagkyndig bistand
Omkostningsgodtgørelse gives kun til udgift til sagkyndig bistand. Det betyder, at der ikke kan gives godtgørelse til udgifter, når borgeren/virksomheden selv fører klagesagen.
Det gælder
- beregnet tidsforbrug, fx udmålt som tabt arbejdsfortjeneste
- udgifter til porto, telefon, rejser eller lignende
- udgifter til bistand i en klagesag ydet af en person ansat hos den godtgørelsesberettigede.
Her er fire eksempler på, at der ikke er tale om sagkyndig bistand:
Eksempel
Landsskatteretten anså ikke den ydede bistand for omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 1, nr. 1. Retten havde herved henset til, at bistandsyderen ikke i kraft af sin uddannelse som slagter eller sin erhvervserfaring, uanset det oplyste om varigheden og indholdet af arbejdet som motorcykelforhandler, eller i øvrigt på anden måde har opnået en sådan sagkundskab og kompetence i førelse af klagesager om skatte- eller afgiftsforhold - i det konkrete tilfælde en klagesag om registreringsafgift - at dette kan ligestilles med de i bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017 (nugældende bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019) § 1, nævnte personer. Se SKM2014.384.LSR.
Eksempel
Landsretten fandt ikke, at revisor, der var eneanpartshaver i et revisionsselskab, ved at lade revisionsselskabet stå som rådgiver og udsende regninger til sig selv i forbindelse med dennes personlige skattesag, opfyldte udtrykket sagkyndig bistand, idet det efter naturlig sproglig forståelse indebærer, at arbejdet reelt skal være udført af en anden end den skattepligtige selv. Se SKM2007.709.HR.
Eksempel
Landsretten fandt, at den sagkyndige hovedaktionær var ansat i det sagsøgende revisionsfirma på tidspunktet for bistandens udførelse. Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde modtaget løn fra revisionsfirmaet og på bistandstidspunktet modtog fri bil og telefon, hvorfor det sagsøgende selskab ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndig bistand. Se SKM2006.191.ØLR.
Eksempel
Landsskattere tten fandt ikke, at korrespondancen i sagen m.m. dokumenterede, at repræsentanten i en skattesag var i besiddelse af personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssager, der gjorde, at denne kunne ligestilles med personkredsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt. Se SKM2006.183.LSR
Krav til betalingstidspunkt
Skal udgifterne være betalt?
Det er ikke en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand m.v., at udgifterne er betalt. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at udgifterne skal betales ifølge en regning. Se afsnittet A.A.13.13 Dokumentation i forbindelse med en ansøgning Dokumentation i forbindelse med ansøgning.
Eksempel
SKM2016.378.LSR Et selskabs ansøgning på vegne af dets klient om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet blev ikke imødekommet, idet det ikke var godtgjort, at klienten havde betalt eller skulle betale de omhandlende bistandsudgifter.
Eksempel
Landsretten fandt, at det beløb, som skatteyderen havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse for, var indeholdt i en faktura, der var udstedt af skatteyderens advokat i november 2012. På det tidspunkt var der således indtrådt en forpligtelse til at betale et konkret beløb for sagkyndig bistand ifølge regning. Retten fandt derfor, at det var forholdene i indkomståret 2012, hvor fakturaen for den sagkyndige bistand var udstedt, der var afgørende for vurdering af, om skatteyder var skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed hvorvidt skatteyder var godtgørelsesberettiget eller ej. SKM2017.137.ØLR.
Skal der være truffet afgørelse i klagesagen?
Det er ikke en betingelse for at opnå godtgørelse, at der en formel afgørelse i klagesagen. I den situation, hvor den godtgørelsesberettigede kan se, at sagen vil blive tabt, er man ikke tvunget til at føre sagen igennem til formel afgørelse.
Særligt for selskaber
Det er for selskaber en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., at bistanden er udført den 1. januar 2017 eller senere.
Særligt for sager om refusion af udbytteskat
Med virkning fra 1. januar 2020 ydes der ikke omkostningsgodtgørelse for klager over afgørelse om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat eller afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 7, 2. pkt.
Se § 10 i bek. nr. 1122 af 15. november 2019 om dokumentation for, at de udgifter, der søges godtgjort, vedrører bistand udført før 1. januar 2020.
Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger
Der gives omkostningsgodtgørelse til retsafgifter. Efter retsafgiftslovens § 1, stk. 4, kan den samlede retsafgift højst udgøre 2.000 kr., når sagen angår prøvelse af myndighedsudøvelse. Det samme maksimumbeløb gælder også for berammelsesafgift efter retsafgiftslovens § 2, stk. 3.
Ved anke til landsretten udgør afgiften efter retsafgiftslovens § 1 eller § 4 mindst 750 kr.
Ved anke til Højesteret forhøjes afgiften med 50 procent, og afgiften efter § 1 og § 4 udgør mindst 1.500 kr. og højst 3.000 kr., jf. retsafgiftslovens § 50, stk. 2.
I følge retsafgiftslovens § 14, skal der betales et gebyr på 400 kr. i syn- og skønssager. Dette gebyr er godtgørelsesberettiget.
Der gives derimod ikke godtgørelse til rettergangsbøder og klagegebyr.
Der gives omkostningsgodtgørelse til pålagte sagsomkostninger. Udgangspunktet er, at den tabende part i en retssag skal erstatte modparten de udgifter/sagsomkostninger, som retssagen har påført denne. Det er domstolene der træffer bestemmelse om sagsomkostningerne. Se RPL kapitel 30.
Af RPL § 480, stk. 1, fremgår, at domme kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Fristen er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen. Dette gælder også for afgørelser om sagsomkostninger. Det vil sige, at pålagte sagsomkostninger ikke kan godtgøres, hvis dommen er anket inden fuldbyrdelsestidspunktet.
Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for renter på pålagte sagsomkostninger, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 1, nr. 5. Se i øvrigt C.A.11.2.6.1 På hvilket tidspunkt kan renteudgifter fradrages?. om rentefradrag.
Eksempel
Landsskatteretten fandt, at da selskabet ikke på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse kunne dokumentere, at selskabet havde betalt sagsomkostningerne til skatteministeriet, eller dokumentere størrelsen af de sagsomkostninger, der skulle betales til skatteministeriet, var det med rette, at selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse ikke var imødekommet.
Repræsentanten havde ikke godtgjort, at Skattestyrelsen tidligere havde udbetalt omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagsomkostninger i de tilfælde, hvor dommen, hvori sagsomkostningerne var pålagt, var anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, hvorfor der ikke var belæg for at antage, at der forelå en praksisændring. Se SKM2014.786.LSR.
Særligt for selskaber - periodisering af sagsomkostninger
Det fremgår ikke direkte af lovens ordlyd eller dennes forarbejder, hvordan man skal behandle henholdsvis tilkendte og pålagte sagsomkostninger, der dækker over sagens behandling i flere instanser, og hvor nogle af sagsomkostningerne dækker arbejde udført før 1. januar 2017.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at en fortolkning af lovens ordlyd og forarbejder fører til, at det afgørende er, om tilkendte eller pålagte omkostninger vedrører arbejde udført før eller efter lovens ikrafttræden. Det betyder, at tilkendte omkostninger for instanser, hvor rådgivers arbejde er udført før 1. januar 2017, ikke påvirker omkostningsgodtgørelse for arbejdet udført efter 1. januar 2017. Tilsvarende betyder det, at pålagte omkostninger for instanser, hvor omkostningsbeløbet skal dække arbejde før 1. januar 2017, ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse. Der skal foretages en opdeling af omkostninger, der dækker arbejde udført henholdsvis før den 1. januar 2017 og den 1. januar 2017 eller senere.
Udgifter til rejser m.m.
Der gives omkostningsgodtgørelse for rejseudgifter for sagkyndige og vidner.
Med hensyn til fastsættelse af vidnegodtgørelse og godtgørelse for befordring i sager ved domstolene henvises der til RPL § 188 og oplysningerne på www.domstol.dk.
Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)
Syn og skøn kan anvendes i sager for Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet.
Følgende omkostninger er typisk forbundet med sagkyndig bistand under syns- og skønssagen. Dvs. udgifter til gennemgang af sagen
- udarbejdelse af syns- og skønstema
- valg af syns- og skønsmand
- materiale til syns- og skønsmanden
- deltagelse i møder, retsmøder, syns- og skønsforretningen
- gennemgang af syns- og skønserklæringen
- udarbejdelse af evt. tillægsspørgsmål, indlæg til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn, Landsskatteretten, Skatterådet i forbindelse med fremsendelse af syns- og skønserklæringen
- salær til syns- og skønsmanden, herunder rejseudgifter og øvrige udgifter.
Om syns- og skønssagens omkostninger, se A.A.11.2.8 Sagens omkostninger.
Syns- og skønsmandens salær godkendes af byretten, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig herom.
Skatteforvaltningen har som sekretariat for Skatterådet kompetence til at meddele forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifterne til syn og skøn i en sag for Skatterådet, og Skatteankestyrelsen har kompetencen i sager for Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, Landsskatteretten og Skatterådet kan endvidere ved sagens afgørelse træffe bestemmelse om, at der gives fuld omkostningsgodtgørelse for udgifterne til syn og skøn. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 3-6.
Udbetaling i henhold til forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 3 - 6, forudsætter, at betingelserne for omkostningsgodtgørelse er opfyldt, og der indsendes ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
Hvis der ikke gives tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, gives der omkostningsgodtgørelse efter de almindelige regler herom. Det samme gælder for de øvrige udgifter i klagesagen, der ikke vedrører syn og skøn.
Eksempel
>Byretten fandt, at Skatteankestyrelsen var tillagt en skønsmæssig beføjelse til at vurdere, om der burde ydes fuld omkostningsgodtgørelse ved syn og skøn. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over, at der foreløbigt ikke skulle ydes fuld omkostningsdækning ved afholdelse af syn og skøn i en klagesag, der verserede ved Skatteankestyrelsen. SKM2019.491.BR.<
Eksempel
Skatteankenævnet havde ikke meddelt tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn. Idet Landsskatteretten vurderede, at afholdelse af syn og skøn ville kunne tilføre oplysninger, som ikke hensigtsmæssigt kunne indhentes på andre måder, ændrede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse og meddelte tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn. SKM2013.770.LSR.
Sagkyndige erklæringer og udtalelser
Udgifter til sagkyndige erklæringer, herunder retslige responsa og andet bevismateriale er berettiget til godtgørelse i det omfang, der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter SKL Kap. 4.
Udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en klagesag eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene, gives der omkostningsgodtgørelse til, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 1, nr. 6. Udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en 1. instans behandling bør påklages eller indbringes, er ikke godtgørelsesberettigede, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 3, som ændret ved lov nr. 1125 af 19. november 2019.
Eksempel
Udgifter til en revisors udarbejdelse af årsregnskab og indkomst- og formueopgørelse under en sag ved skatteankenævnet var ikke omfattet af omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 1, nr. 4. SKM2018.109.LSR.
Eksempel
Omkostningsgodtgørelse for udgifter til indhentelse af bindende svar blev nægtet, idet udgifterne ikke kunne anses for omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten udtalte, at indhentelsen af et bindende svar efter en naturlig begrebsmæssig forståelse ikke kunne anses for at udgøre indhentelse af sagkyndig erklæring. Der var tale om en myndighedsafgørelse. Se SKM2011.730.LSR.
Eksempel
Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til landinspektør var godtgørelsesberettigede, da udgifterne til den sagkyndige ikke var ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet. Se SKM2009.87.LSR.
Eksempel
Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en afgørelse fra Skatteforvaltningen burde påklages til Landsskatteretten. Se SKM2008.669.LSR.
>Skattemyndighedens afgørelse skal påklages
Adgangen til at opnå omkostningsgodtgørelse er betinget af, at skattemyndighedens afgørelse påklages eller indbringes for domstolene, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 4, 1. pkt. Det betyder omvendt, at der ikke ydes godtgørelse til skattemæssig assistance i sager, hvor klagen ikke indsendes til klageinstansen eller domstolene. Bistand ydet i forbindelse med udarbejdelse af eksempelvis et udkast til klage/stævning, der alligevel ikke fremsendes til klageinstansen/domstolene, er således ikke godtgørelsesberettiget.<
Udgifter til afsluttende arbejder
Udgifter, som er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse, dvs. afsluttende arbejder, der er udført af en sagkyndig, og som direkte relaterer sig til den godtgørelsesberettigede klage- eller domstolssag, er godtgørelsesberettigede. Det er kun de udgifter, der vedrører de påklagede indkomstår/afgiftsperioder, der er godtgørelsesberettigede.
Praksis er lovfæstet med virkning for sager, som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den 1. januar 2015 eller senere, se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 5.
Eksempler
Følgende er eksempler fra praksis, hvor Skattestyrelsen har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget afsluttende arbejde:
- Afsluttende gennemgang af en afgørelse fra en klageinstans.
- Gennemgang af årsopgørelse/opgørelse for de påklagede indkomstår/afgiftsperioder - herunder renteberegning.
Følgende er eksempler fra praksis, hvor Skattestyrelsen ikke har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget afsluttende arbejde:
- Bistand udført vedrørende andre indkomstår/afgiftsperioder end de påklagede.
- Anmodning om genoptagelse.
- Ændret beslutning om overførsel af overskud i forbindelse med virksomhedsskatteordningen.
- Efterfølgende bistand i forbindelse med betaling - herunder inddrivelse, akkordordninger, afdragsordninger, sikkerhedsstillelse og spørgsmål i forbindelse med forældelse heraf.
- Ændring af erklæring i tilknytning til ansøgning om momskompensation.
Udgifter til anmodning om henstand i forbindelse med en klagesag
Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 5, 1. pkt., ydes der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved anmodning om henstand efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 51. Bestemmelsen har virkning for klager, der indbringes den 5. oktober 2016 eller senere.
Ifølge forarbejderne til lov nr. 1665 af 20. december 2016 om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven lovfæstede man en administrativ praksis, hvor der blev ydet godtgørelse til udarbejdelse af anmodningen om henstand i forbindelse med en klage.
Udgifter i forbindelse med hjemvisning
Hvis der i en godtgørelsesberettiget klagesag sker hjemvisning til fornyet behandling hos den myndighed, der traf afgørelsen, gives der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand forbundet med behandlingen af den hjemviste afgørelse. Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans, se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 5.
Kun udgifter til sagkyndig bistand, der direkte relaterer sig til hjemvisningssagen og som er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse, er godtgørelsesberettigede. Det er endvidere kun udgifter til behandlingen af de hjemviste indkomstår/afgiftsperioder, der ydes godtgørelse for.
Eksempler
Følgende fremgår af bemærkninger til lovforslaget (Lov nr. 1500 af 23. december 2014):
Eksempel, hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse
- Hvis den skatte- eller afgiftspligtige f.eks. gør en formalitetsindsigelse gældende samtidig med, at de nye oplysninger om sagens hovedspørgsmål, f.eks. dokumentation af et fradrag, fremlægges i sagen, og klageinstansen eller domstolen tager stilling til formalitetsindsigelsen, men hjemviser spørgsmålet om dokumentationens betydning for sagens hovedspørgsmål, kan der ikke ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansens behandling.
Eksempel, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse
- Der kan ydes omkostningsgodtgørelse efter bestemmelsen ved hjemvisningsinstansen, hvis f.eks. sagen angår spørgsmålet, om en person er fuldt skattepligtig her til landet eller ej, hvorunder spørgsmålet om dokumentation for, at skattepligt er ophørt, indgår. Tager klage- eller retsinstansen stilling til skattepligtsspørgsmålet, men hjemviser sagen til Skattestyrelsen til fornyet ansættelse som følge af nye oplysninger, vil der være adgang til omkostningsgodtgørelse i hjemvisningsinstansen.
Selvom klageinstansen eller domstolene ikke tager materielt stilling til de nye oplysninger, men hjemviser sagen til fornyet behandling som følge af oplysningerne, vil der kunne ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansen, hvis der efter de almindelige regler om omkostningsgodtgørelse kan ydes godtgørelse ved en sags behandling ved denne instans.
>Hjemviser domstolen fx en sag til Landsskatteretten, vil der kunne ydes godtgørelse til denne hjemvisningssag. Hjemvises en sag til fx Skattestyrelsen, et vurderings- eller motorankenævn, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsbehandlingen, da der ikke efter de almindelige regler om omkostningsgodtgørelse kan ydes godtgørelse ved en sags behandling ved denne instans.
Indgår der flere forhold i en sag, hvor hjemvisning dels skyldes, at nye oplysninger angår et spørgsmål, som klageinstansen eller domstolen ikke har taget stilling til, skal den sagkyndige foretage en skønsmæssig fordeling af sine udgifter ved hjemvisningsbehandlingen af de respektive spørgsmål.<
Se A.A.13.13 Dokumentation i forbindelse med en ansøgning. om opdeling af udgifter.
Eksempler
Følgende er eksempler fra praksis, hvor Skattestyrelsen har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget bistand i forbindelse med hjemvisning:
- Talmæssige opgørelser til brug for behandling af den hjemviste ansættelse,
- Gennemgang af de foretagne skatteansættelser,
- Gennemgang af årsopgørelse/opgørelse for de påklagede indkomstår/afgiftsperioder - herunder renteberegning.
Følgende er eksempler fra praksis, hvor Skattestyrelsen ikke har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget bistand i forbindelse med hjemvisning:
- Udgifter til sagkyndig bistand vedr. nye forhold som ikke har været omfattet af klagesagen,
Se også udgifter til sagkyndig bistand, som Skattestyrelsen ikke har anset for godtgørelsesberettigede i eksempler under udgifter til afsluttende arbejder.
Udgifter til anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er ikke godtgørelsesberettigede.
Eksempel
Det forhold, at Landsskatteretten har pålagt Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse, kan ikke anses for en hjemvisning. Skattestyrelsens efterfølgende nedsættelse af klagerens skatteansættelse anses således som en ny, selvstændig sag, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 55. Se SKM2011.375.LSR.
Eksempel
Det forhold at Landsskatteretten pålægger vurderingsmyndigheden at genoptage sin afgørelse i henhold til SFL § 33, stk. 2, kan ikke anses for hjemvisning. Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med efterfølgende behandling af sagen i 1. instans kan ikke anses for udgifter omfattet af SFL § 55 og er således ikke godtgørelsesberettigede. Se SKM2010.769.LSR. Østre Landsret stadfæstede den 2. december 2011 Landsskatterettens afgørelse. Se SKM2011.827.ØLR. Højesteret stadfæstede den 10. oktober 2013 Østre Landsrets dom. Se SKM2013.731.HR.
Eksempel
Da skatteankenævnet alene havde taget stilling til, at kommunen skulle genoptage skatteansættelsen, fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand, som klageren havde afholdt i forbindelse med kommunens genoptagelse af ansættelserne. Klagerens udgifter til rådgiver er således at betragte, som om kommunen havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse. Se SKM2008.253.LSR.
Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettigede
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til
- udarbejdelse af skatteregnskab og
- transfer pricing
uanset om opgaven er udført af en sagkyndig.
Se bekendtgørelse nr. 1122 af 15 november 2019, §§ 4 og 5, og A.A.13.13 Dokumentation i forbindelse med en ansøgning. om blandt andet opdeling af udgifterne.
Udarbejdelse af skatteregnskab
Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af skatteregnskab er ikke godtgørelsesberettiget, selvom der hermed fremskaffes dokumentation i klagesagen. Begrundelse er, at udarbejdelsen af skatteregnskabet skulle have fundet sted i forbindelse med oplysningsskemaet (tidligere selvangivelsen).
Eksempel
Skatteankestyrelsen fandt, at udgifter til udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring ikke var godtgørelsesberettiget, idet klageren var pålagt en pligt efter den dagældende SKL § 6 B, stk. 1 (nugældende SKL (skattekontrolloven) § 55, stk. 1 og 2), til at indsende privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring under sagens behandling ved 1. instans. SKM2014.826.SANST.
Eksempel
Landsskatteretten fandt, at klageren, der ikke havde pligt til at indsende kapitalforklaringer/privatforbrugsopgørelser sammen med selvangivelserne for de pågældende indkomstår, var berettiget til omkostningsgodtgørelse vedrørende et revisionsfirmas udarbejdelse af privatforbrugsopgørelser i forbindelse med en klagesag. SKM2013.500.LSR.
Eksempel
Landsskatteretten fandt, at udgifter til kontrol af bogføring, udarbejdelse af specifikationer af konstaterede fejl i momsangivelser samt udarbejdelse af nye saldobalancer, regnskaber, virksomhedsskemaer og selvangivelser, som var udført i forbindelse med klagesagen for Landsskatteretten, ikke var godtgørelsesberettigede. Bistanden skulle have været udført i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskaber. SKM2013.459.LSR.
Eksempel
Landsskatteretten anså gennemgang af bilagsmateriale samt sortering heraf, udarbejdelse af kreditorlister, skemaer til sammenligning af kreditorer mv. og sammentælling, afstemning og kontrol af kreditorer for at vedrøre udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskab.
Udgifterne til dette arbejde kunne derfor ikke anses for godtgørelsesberettigede, uanset at den sagkyndige bistand var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Se SKM2011.574.LSR.
Eksempel
Udarbejdelse af årsregnskaber eller skatteregnskaber og selvangivelser kan ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst er motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Se SKM2008.986.LSR.
Eksempel
En skatterådgiver søgte Skattestyrelsen om omkostningsgodtgørelse for udgifter til skatterådgiverens bistand til en skatteyder i forbindelse med en landsskatteretssag. Skattestyrelsen godkendte imidlertid kun en del af udgifterne som godtgørelsesberettigede, da en del af det arbejde, der søgtes omkostningsgodtgørelse for, burde have været udført i forbindelse med udarbejdelse af skatteyderens selvangivelse. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB nr. 2013.0016, at han er enig i Landsskatterettens afgørelse om ikke at yde omkostningsgodtgørelse vedrørende de omkostninger, som vedrørte udarbejdelse af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag.
Transfer pricing
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, når der er tale om udarbejdelse af lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner. Se SKL Kap. 4.
Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse
De udgifter, der er berettiget til omkostningsgodtgørelse, skal reduceres med følgende:
- De sagsomkostninger, som domstolene tilkender.
- Eventuel ændring ved endelig fordeling af udgifterne til syn og skøn, der nedsætter skatteyders andel af udgifterne.
- Retshjælp og fri proces efter RPL kapitel 31.
- Købsmoms, som ved opgørelse af afgiftstilsvar kan fradrages som indgående moms efter ML (momsloven) (momsloven). Det er uden betydning for adgangen til momsfradrag om en sag vindes eller tabes. Det afgørende for fradrag er, at udgiften er afholdt. Er sagsøgeren i en skatte- og afgiftssag momsregistreret og kan opnå fuldt fradrag for udgifterne til den sagkyndig bistand m.m. skal omkostningsgodtgørelsen opgøres ekskl. moms. Hvis en sag vedrører både momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter, er der kun delvis fradragsret for momsen til den sagkyndige bistand m.m. Se nærmere om afgiftstilsvar i Den juridiske vejledning afsnit D.A Moms.
Eksempel
Her er et eksempel på, at der skal ske udbetaling af omkostningsgodtgørelse ekskl. moms.
Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsen har hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse med moms, når ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, se SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 57 og 58 forudsætningsvis. Konsekvensen heraf er, at ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om. Se SKM2009.462.LSR.
Vurdering af udgifter
Hvorvidt udgifter anses for godtgørelsesberettigede afhænger af karakteren af den ydede bistand og rimeligheden af det opkrævede honorar.
Eksempel
Skatteankestyrelsen fandt, at der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand for bistand ydet i en periode, hvor klagesagen var berostillet. Det afgørende for vurderingen af, om givne omkostninger til bistand var godtgørelsesberettigede, var alene karakteren af den givne bistand og rimeligheden af det herfor fakturerede honorar. Der var ikke for Skatteankestyrelsen fremført oplysninger, der gav grundlag for at bestride, at det fakturerede honorar var omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 54. Se SKM2014.476.SANST.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
SKM2015.479.HR | Højesteret kom frem til, at skatteyderen ikke hæftede for honoraret til advokatfirmaet for behandling af hans klagesag ved Landsskatteretten. Skatteyderen opfyldte derfor ikke betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, og skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse. Højesteret fandt desuden, at det af skatteyderen anførte om, at der gjaldt en administrativ praksis, hvorefter der ikke blev stillet krav om hæftelse for betalingen, ikke kunne føre til andet resultat, allerede fordi den påståede praksis ville være i klar modstrid med lovens betingelser for at udbetale omkostningsgodtgørelse. | Ikke godtgørelsesberettiget udgift, manglende hæftelse. Stadfæster SKM2014.399.VLR. |
SKM2013.731.HR | Der var ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til advokatbistand for arbejdet med behandlingen af en sag i første instans, efter at den skattepligtige havde fået medhold i en påstand om genoptagelse ved Landsskatterettens kendelse. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der i administrativ praksis ydes omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i første instans, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse, eftersom dette ikke var situationen efter Landsskatterettens kendelse om genoptagelse. | Ikke godtgørelsesberettiget udgift. Stadfæster SKM2011.827.ØLR. |
SKM2007.709.HR | Revisor, ansat i revisionsselskab, var afskåret fra omkostningsgodtgørelse i en egen skattesag, hvor arbejdet med hans skattesag var udført af ham selv og en revisorassistent. Det kunne ikke føre til andet resultat, at arbejdet var udført gennem selskabet, som han havde betalt for opgaven. Arbejdet, der var udført af revisorassistent, måtte anses for at høre sammen med det arbejde, der var udført af revisoren selv. Udgift ikke godtgørelsesberettiget | Ikke godtgørelsesberettiget udgift. Stadfæster SKM2006.624.ØLR. |
Landsretsdomme | ||
SKM2020.477.ØLR | Med SKM2020.477.ØLR har Østre Landsret stadfæstet byrettens afgørelse i SKM2019.394.BR. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke hæftede for honoraret til advokatselskabet. Ifølge det oprindelige aftalegrundlag (overdragelsesbrevet) blev aftalen om advokatbistand oversendt fra et rådgivningsselskab til advokatselskabet som led i en generalfuldmagt udstedt til rådgivningsselskabet. Skatteyderen skulle efterfølgende blot afgive samtykke til advokatselskabets overtagelse af partsrepræsentationen. Det fremgik endvidere af overdragelsesbrevet, at rådgivningsselskabet ydede tilskud til skatteyderens dækning af advokatselskabet honorar i det omfang honoraret ikke blev dækket af staten efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. Landsretten fandt, at de fremlagte dokumenter ikke ændrede på det oprindelige aftalegrundlag. Afgørelsen ligger i tråd med SKM2015.479.HR, | |
SKM2018.313.ØLR | Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse i SKM2017.528.BR. Byretten kom frem til, at skatteyderen ikke hæftede for honoraret til rådgiverbistand for behandling af hans klagesag ved Landsskatteretten. Byretten henviste til SKM2015.479.HR, der slog fast, at det er en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 1, at skatteyder hæfter for udgifterne til rådgiverbistanden. Byretten fandt, at den foreliggende aftale medførte, at skatteyder i intet tilfælde selv skulle betale for bistanden. Skatteyder kunne derfor ikke anses for at hæfte for udgifterne til rådgiver. Østre Landsret var enig i byrettens resultat og begrundelse. Rådgivers anbringender for landsretten kunne ikke føre til et andet resultat. | Vurdering af om skatteyder hæftede for honoraret til rådgiver. Stadfæster SKM2017.528.BR. |
SKM2017.137.ØLR | Retten bemærkede, at det beløb, som skatteyderen havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse for, var indeholdt i en faktura, der var udstedt af skatteyders advokat i november 2012. På det tidspunkt var der således indtrådt en forpligtelse til ifølge en regning at betale et konkret beløb for sagkyndig bistand. Retten fandt derfor, at der skulle lægges vægt på dette år ved bedømmelsen af, om skatteyderen havde ret til omkostningsgodtgørelse. | Vurdering af tidspunkt for retten til godtgørelse. Stadfæster SKM2016.418.BR. |
SKM2006.191.ØLR | Landsretten fandt, at den sagkyndige hovedaktionær var ansat i det sagsøgende revisionsfirma på tidspunktet for bistandens udførelse. Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde modtaget løn fra revisionsfirmaet og på bistandstidspunktet modtog fri bil og telefon, hvorfor det sagsøgende selskab ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndig bistand. Ikke sagkyndig bistand. | Derfor ikke godtgørelse af udgifter |
Byretsdomme | ||
>SKM2021.159.BR< | >Byretten udtalte, at aftalegrundlaget mellem grundejerne og et advokatselskab, herunder salærfastsættelsen, skulle fortolkes i sammenhæng med den oprindelige uopsigelige aftale mellem grundejerne og et rådgiverselskab. Byretten fandt herefter, at grundejerne ikke i nogen situationer selv skulle betale for advokatselskabets bistand. Advokatselskabet havde derfor ikke ført bevis for, at grundejerne hæftede for udgifterne til sagkyndig bistand.< | |
SKM2020.494.BR | Byretten fandt, at skatteyderen ikke hæftede for rådgiverens honorar og således ikke havde krav på omkostningsgodtgørelse. Det fremgik direkte af aftalen mellem rådgiveren og skatteyderen, at skatteyderen havde overdraget sit krav på omkostningsgodtgørelse til rådgiveren (transport), og at skatteyderen ikke selv skulle betale for den ydede bistand. Således var grundbetingelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 1, om, at skatteyderen skal betale eller har betalt for den sagkyndige bistand, ikke opfyldt. Resultatet er i overensstemmelse med SKM2018.313.ØLR. | |
SKM2020.163.BR | Sagen handlede om, hvorvidt en skatteyder hæftede for et honorarkrav. Det fremgik af rådgivers hjemmeside, at de påtog sig at føre skattesager efter princippet "no cure - no pay". Efter at rådgiveren havde fået fuldt medhold i klagesagen, udstedte rådgiveren en faktura til skatteyderen. Fakturaen blev aldrig betalt. Videre fremgik det af et telefonnotat, at skatteyderen ikke mente at hæfte for honorarkravet. Retten fandt ikke, at der på noget tidspunkt havde været en reel forpligtelse for skatteyderen til at betale den udstedte faktura for rådgivers bistand. | |
SKM2020.153.BR | Det påhvilede foreningen at bevise, at de hæftede og var forpligtet til at betale honoraret. Der var enighed om, at aftalegrundlaget i sagen svarede til det aftalegrundlag, der var i sagen SKM2015.479.HR. Her fandt Højesteret, at grundejeren ikke hæftede for betaling af advokatselskabets honorar. Boligforeningen havde nu tillige underskrevet en erklæring. Retten fandt, at boligforeningen ikke havde godtgjort, at erklæringen udgjorde en ændring af aftalegrundlaget. Betingelserne for at opnå omkostningsgodtgørelse var således ikke opfyldt. | |
>SKM2019.491.BR< | >Byretten tog stilling til Skatteankestyrelsens afslag på en anmodning om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse ved syn og skøn i en klagesag ved Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen er tillagt skønsmæssige beføjelser til at vurdere, om der bør ydes fuld omkostningsdækning ved syn og skøn. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over, at der ikke foreløbigt kunne ydes fuld omkostningsgodtgørelse.< | |
SKM2019.320.BR | Sagen handlede om en boligforenings ret til omkostningsgodtgørelse for bistand ydet af et advokatselskab, herunder om foreningen var forpligtet til at betale honoraret. Bevisbyrden hvilede på foreningen. Foreningen havde indgået en uopsigelig aftale med et rådgivningsfirma, der betød at rådgivningsfirmaet alene modtog et honorar, hvis foreningen opnåede en besparelse i sin ejendomsskat. Foreningen havde desuden givet rådgivningsfirmaet fuldmagt til at uddelegere procesfuldmagt til trediemand (et advokatselskab). Retten lagde til grund, at advokatselskabet kendte aftalegrundlaget og fuldmagten. Retten lagde også til grund, at aftalerne betød, at foreningen aldrig ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige aftale med rådgivningsfirmaet, og at rådgivningsfirmaet havde inddraget advokatselskabet. Retten tillagde det betydning, at advokatselskabets faktura ikke angav en betalingsfrist. Byretten fandt således, at boligforeningen ikke havde løftet bevisbyrden for at foreningen var forpligtet til at betale advokatselskabets honorar, og derfor var betingelserne for omkostningsgodtgørelse ikke opfyldt. | Ikke reel hæftelse. Ansøger har bevisbyrden. |
SKM2019.169.BR | Det påhvilede et boligselskab at bevise, at boligselskabet skulle betale rådgiverhonoraret. Der forelå en uopsigelig aftale mellem boligselskabet og et rådgivningsfirma om honorering efter "no cure - no pay" modellen. Rådgivningsfirmaet havde fuldmagt til at uddelegere procesfuldmagt til en trediemand. Der blev efterfølgende indgået en aftale om advokatbistand direkte mellem boligselskabet og et advokatfirma. Til trods for denne aftale fandt byretten, at aftalegrundlaget ikke adskilte sig væsentligt fra det i sagen SKM2015.479.HR. Rådgivningsfirmaet havde råderet over sagen, der var en klar forudsætning om "no cure - no pay" honorering i henhold til den oprindelige aftale mellem rådgivningsfirmaet og boligselskabet, og en erklæring udarbejdet mellem boligselskabet og rådgiverfirmaet få måneder før domsafsigelsen ændrede ikke på, at boligselskabet reelt ikke hæftede for honoraret for advokatbistanden. | Ikke reel hæftelse, ansøger skal bevise hæftelsen. |
SKM2018.514.BR | Sagen angik, om en skatteyder ved at overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse til rådgiver, opfyldte betingelsen om "har betalt" i SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 1. Byretten henviste til SKM2015.479.HR, hvor Højesteret fandt, at der ikke forelå hæftelse. I sin afgørelse henviste byretten til dommen SKM2018.313.ØLR, der statuerede, at der ikke var krav på omkostningsgodtgørelse i en tilsvarende situation, da betingelsen om "skal betale" eller "har betalt" ikke vurderedes opfyldt. | Ikke godtgørelse, manglende hæftelse. |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2018.239.LSR | Anmodning om omkostningsgodtgørelse blev ikke imødekommet, da det ikke fandtes godtgjort, at den godtgørelsesberettigede var forpligtet til at betale udgifterne til sagkyndig bistand. At kravet var overdraget til rådgiver, fandt Landsskatteretten ikke kunne føre til en anden bedømmelse. Der skal være tale om en reel hæftelse. | |
SKM2018.109.LSR | Udgifter til en revisors udarbejdelse af årsregnskab og indkomst- og formueopgørelse under en sag ved skatteankenævnet var ifølge hidtidig praksis ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse. | Ikke godtgørelsesberettiget bistand. |
SKM2016.378.LSR | Et selskabs ansøgning på vegne af dets klient om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet blev ikke imødekommet, idet det ikke var godtgjort, at klienten havde betalt eller skulle betale de omhandlede bistandsudgifter. | Ikke godtgørelsesberettiget bistand. |
SKM2015.794.LSR | Landsskatteretten fandt, at bistand fra en advokat i forbindelse med forelæggelse af en sag for EU-kommissionen ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse, idet der ikke er hjemmel hertil i skatteforvaltningsloven. Forholdet ansås heller ikke for omfattet af Skattestyrelsens tidligere nu ophævede praksis om omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager. | Ikke godtgørelsesberettiget bistand. |
SKM2014.786.LSR | En ansøgning om omkostningsgodtgørelse blev anset for afslået med rette, da klageren ikke på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse havde betalt eller skulle betale sagsomkostningerne til skatteministeriet. Klageren havde således anket landsrettens dom til Højesteret, inden udløbet af fristen i dagældende RPL § 480, stk. 1, 2. pkt. | Ikke godtgørelsesberettigede udgifter. |
SKM2014.384.LSR | Landsskatteretten anså ikke den ydede bistand for omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 1, nr. 1. Retten havde herved henset til, at bistandsyderen ikke i kraft af sin uddannelse som slagter eller sin erhvervserfaring, uanset det oplyste om varigheden og indholdet af arbejdet som motorcykelforhandler, eller i øvrigt på anden måde har opnået en sådan sagkundskab og kompetence i førelse af klagesager om skatte- eller afgiftsforhold - i det konkrete tilfælde en klagesag om registreringsafgift - at dette kan ligestilles med de i dagældende BEK nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1 (nugældende BEK nr. 1122 af 15. november 2019, § 1), nævnte personer. | Ikke godtgørelsesberettiget bistand. |
SKM2013.770.LSR | Skatteankenævnet havde ikke meddelt tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn. Idet Landsskatteretten vurderede, at afholdelse af syn og skøn ville kunne tilføre oplysninger, som ikke hensigtsmæssigt kunne indhentes på andre måder, ændrede Retten skatteankenævnets afgørelse og meddelte tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn. | Meddelelse om fuld godtgørelse vedrørende syn og skøn. |
SKM2013.500.LSR | Landsskatteretten fandt, at klageren, der ikke havde pligt til at indsende kapitalforklaringer/privatforbrugsopgørelser sammen med selvangivelserne for de pågældende indkomstår, var berettiget til omkostningsgodtgørelse vedrørende et revisionsfirmas udarbejdelse af privatforbrugsopgørelser i forbindelse med en klagesag. | Godtgørelsesberettigede udgifter. |
SKM2013.459.LSR | Landsskatteretten fandt, at udgifter til kontrol af bogføring, udarbejdelse af specifikationer af konstaterede fejl i momsangivelser samt udarbejdelse af nye saldobalancer, regnskaber, virksomhedsskemaer og selvangivelser, som var udført i forbindelse med klagesagen for Landsskatteretten, ikke var godtgørelsesberettigede. Bistanden skulle have været udført i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskaber. | Ikke godtgørelsesberettigede udgifter. |
SKM2011.730.LSR | Omkostningsgodtgørelse for udgifter til indhentelse af bindende svar blev nægtet, idet udgifterne ikke kunne anses for omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten udtalte, at indhentelsen af et bindende svar efter naturlig begrebsmæssig forståelse ikke kunne anses for at udgøre indhentelse af sagkyndig erklæring. Der var tale om en myndighedsafgørelse. Udgift ikke godtgørelsesberettiget | Ikke godtgørelse af det ansøgte |
SKM2011.574.LSR | Landsskatteretten anså gennemgang af bilagsmateriale samt sortering heraf, udarbejdelse af kreditorlister, skemaer til sammenligning af kreditorer mv. og sammentælling, afstemning og kontrol af kreditorer for at vedrøre udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskab. Udgifterne til dette arbejde kunne derfor ikke anses for godtgørelsesberettigede, uanset at den sagkyndige bistand var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Udgift ikke godtgørelsesberettiget | Ikke godtgørelse af det ansøgte. |
SKM2011.375.LSR | Det forhold, at Landsskatteretten har pålagt Skatteforvaltningen at genoptage klagerens skatteansættelse, kan ikke anses for en hjemvisning. Skatteforvaltningens efterfølgende nedsættelse af klagerens skatteansættelse anses således som en ny, selvstændig sag, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter SFL § 55. Udgift ikke godtgørelsesberettiget | Ikke godtgørelse af det ansøgte. |
SKM2009.462.LSR | Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse med moms, når ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, se SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 57 og 58 forudsætningsvis. Konsekvensen heraf er, at ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om. Kun forpligtet til at modtage det ansøgte | Godtgørelse af det ansøgte. |
SKM2009.87.LSR | Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til landinspektør er godtgørelsesberettiget, da udgifterne til den sagkyndige ikke er ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet. Udgift ikke godtgørelsesberettiget | Ikke godtgørelse af udgifter |
SKM2008.986.LSR | Udarbejdelse af årsregnskaber eller skatteregnskaber og selvangivelser kan ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst er motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Udgift ikke godtgørelsesberettiget | Ikke godtgørelse af udgifter |
SKM2008.669.LSR | Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en afgørelse fra Skatteforvaltningen burde påklages til Landsskatteretten. Ikke godtgørelsesberettiget udgift | Ikke godtgørelse af udgifter. |
SKM2008.253.LSR | Da skatteankenævnet alene havde taget stilling til, at kommunen skulle genoptage skatteansættelsen, fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand som klageren havde afholdt i forbindelse med kommunens genoptagelse af ansættelserne. Klagerens udgifter til rådgiver er således at betragte, som om kommunen havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse. Udgift ikke godtgørelsesberettiget | Ikke godtgørelse af udgifter |
SKM2006.183.LSR | Landsskatteretten fandt ikke, at korrespondancen i sagen m.m., dokumenterede, at repræsentanten i en skattesag var i besiddelse af personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssag, der gør, at denne kunne ligestilles med personkredsen i dagældende BEK nr. 578 af 8. juli 2002, § 1, stk.1, 1.pkt. (nugældende BEK nr. 1122 af 15. november 2019, § 1). Ikke sagkyndig bistand | Ikke godtgørelse af udgifter. |
Skatteankestyrelsen | ||
SKM2014.826.SANST | Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring var med rette ikke anset for godtgørelsesberettigede udgifter, da ansøgeren var blevet pålagt en pligt efter SKL (skattekontrolloven) § 6 B, stk. 1 (nugældende SKL (skattekontrolloven) § 55, stk. 1 og 2), til at indsende privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring under sagens behandling i 1. instans. | Ikke godtgørelsesberettigede udgifter. |
SKM2014.476.SANST | Hvorvidt udgifter anses for godtgørelsesberettigede afhænger af karakteren af den ydede bistand og rimeligheden af det opkrævede honorar. Skatteankestyrelsen fandt, at der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand for bistand ydet i en periode, hvor klagesagen var berostillet. Det afgørende for vurderingen af, om givne omkostninger til bistand var godtgørelsesberettigede, var alene karakteren af den givne bistand og rimeligheden af det herfor fakturerede honorar. Der var ikke for Skatteankestyrelsen fremført oplysninger, der gav grundlag for at bestride, at det fakturerede honorar var omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 54. Godtgørelse af udgift. | Godtgørelse af udgifter. |
Folketingets Ombudsmand | ||
FOB nr. 2013.0016 | En skatterådgiver søgte Skattestyrelsen om omkostningsgodtgørelse for udgifter til skatterådgiverens bistand til en skatteyder i forbindelse med en landsskatteretssag. Skattestyrelsen godkendte imidlertid kun en del af udgifterne som godtgørelsesberettigede, da en del af det arbejde, der søgtes omkostningsgodtgørelse for, burde have været udført i forbindelse med udarbejdelse af skatteyderens selvangivelse. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse, at han er enig i Landsskatterettens afgørelse om ikke at yde omkostningsgodtgørelse vedr. de omkostninger, som vedrørte udarbejdelse af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag. Ikke godtgørelsesberettiget udgift | Ikke godtgørelse af udgifter. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil