J.A.8.7.1.3 Nationale og supranationale risikovurderinger
Der bliver udgivet risikovurderinger, vejledninger mv. både nationalt og internationalt. Spiludbyderen skal inddrage disse i den risikovurdering, der skal foretages på basis af den konkrete forretningsmodel, som kasinoet benytter sig af.
Nationale risikovurderinger
Hvidvasksekretariatet, som er en enhed i SØIK, udgiver en national risikovurdering i relation til hvidvask. Vurderingen beskæftiger sig med og udpeger særlig risikobetonede områder i alle forpligtede sektorer. Den seneste nationale risikovurdering er fra 2018 og er tilgængelig som et link fra Spillemyndighedens hjemmeside under afsnittet om "Bekæmpelse af hvidvask".
Politiets Efterretningstjeneste (PET) udarbejder tilsvarende en national risikovurdering i relation til terrorfinansiering.
Supranationale risikovurderinger
EU-Kommissionen udgiver en supranational risikovurdering, jf. hvidvaskdirektivets artikel 6. Risikovurderingen identificerer, analyserer og evaluerer hvidvask- og terrorfinansieringsrisici, som påvirker det indre marked og relaterer sig til grænseoverskridende aktiviteter på panunionsniveau. Risikovurderingen indeholder de vigtigste risici for det indre marked inden for en bred vifte af sektorer og de horisontale sårbarheder, som kan påvirke sådanne sektorer. På baggrund heraf giver dokumentet et bud på de mitigerende foranstaltninger, der skal følges på EU-plan og nationalt plan for at imødegå disse risici og fremsætter en række anbefalinger til de forskellige forpligtede enheder og myndigheder. Den seneste supranationale risikovurdering er udgivet den 24. juli 2019 og er tilgængelig som et link fra Spillemyndighedens hjemmeside under afsnittet om "Bekæmpelse af hvidvask".
Se også
- Afsnit J.A.8.7.2 Risikovurdering af spilvirksomheden om risikovurdering.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil