J.A.19.4.1 Reklameforbud, internetblokering og betalingsblokering
Der findes en række restriktioner og indgrebsmuligheder i forhold til spil og spiludbydere, som ikke har tilladelse til at udbyde spil i Danmark. Disse restriktioner og indgrebsmuligheder vil blive beskrevet i det følgende afsnit.
Afsnittet indeholder:
- Hvilke reklamer er ulovlige?
- Hvad forstås ved "reklame"?
- Hvornår er en hjemmeside rettet mod Danmark?
Hvilke reklamer er ulovlige?
Det er ulovligt at reklamere for spil og spiludbydere, som ikke har en tilladelse til at udbyde spil i Danmark. En reklame er derfor ulovlig, når der reklameres for spil, som udbydes uden den nødvendige tilladelse. Ulovlig reklamering kan straffes med bøde.
Se SPILL § 59, stk. 5, nr. 4.
Når Spillemyndigheden får kendskab til en ulovlig reklame eller modtager en anmeldelse om ulovlig reklamering, sender Spillemyndigheden i de situationer, hvor dette er muligt, en henstilling om at stoppe den ulovlige reklamering inden en nærmere angiven tidsfrist. Hvis den ulovlige reklamering ikke stopper, kan der ske anmeldelse til politiet med henblik på retsforfølgning.
Hvad forstås ved "reklame"?
Reklamering omfatter også sponsorering. Sponsorering vil typisk være et økonomisk bidrag til en aktivitet, et arrangement mv. Der forventes ofte en modydelse fra modtageren af sponsoratet i form af positiv omtale, reklamering og lignende.
Ulovlig reklamering kan forekomme i mange variationer. Der kan eksempelvis være tale om bannerreklamer på hjemmesider, som ikke nødvendigvis har noget med spil at gøre. Der kan ligeledes være tale om hjemmesider med nethandel, blogs eller sociale medier m.fl. eller reklamer på bygninger, stationer mv.
Formidling af ulovlige spil
Formidling af ulovlige spil er ligesom reklamering for disse ikke tilladt. Formidling dækker over alle aktiviteter, der har til formål at etablere spil eller at udbrede deltagelsen i ulovligt spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden måde. Som eksempel på "formidling" kan nævnes links til hjemmesider hos spiludbydere, der ikke har tilladelse til at udbyde spil i Danmark.
Det er ikke tilladt at opfordre spillere i Danmark til at spille fysisk eller digitalt hos ulovlige spiludbydere.
Når Spillemyndigheden får kendskab til ulovlig formidling eller modtager en anmeldelse om ulovlig formidling, sender Spillemyndigheden i de situationer, hvor dette er muligt, en henstilling om at stoppe den ulovlige formidling inden en nærmere angiven tidsfrist. Hvis den ulovlige formidling ikke stopper, kan der ske anmeldelse til politiet med henblik på retsforfølgning.
Se SPILL § 59, stk. 2, og lovforarbejderne hertil.
Hvornår er en hjemmeside rettet mod Danmark?
Spillemyndigheden foretager en konkret vurdering af, hvornår hjemmesider er rettet mod Danmark. Følgende er eksempler på faktorer, der kan indgå i vurderingen og tale for, at en hjemmeside er rettet mod det danske marked:
- Hjemmesiden er tilgængelig på dansk.
- Hjemmesiden tilbyder råd og vejledning på dansk (dansk kundeservice).
- Hjemmesiden udbyder væddemål, hvor det fremgår, at spillet er rettet mod danske spillere og/eller danske begivenheder.
- Hjemmesiden modtager indsatser fra danske spillere.
- Hjemmesiden tilbyder at spillere kan vælge dansk valuta.
Se LSF 202/2009, bilag 11.
Se også
- afsnit J.A.2.1.1 Spillelovens geografiske anvendelsesområde om spillelovens geografiske anvendelsesområde
Når et medie reklamerer for en ulovlig spiludbyder
Medier, sportsklubber m.fl. må ikke reklamere for spil og/eller spiludbydere, som ikke har en tilladelse til at udbyde spil i Danmark.
I de tilfælde hvor et medie reklamerer ulovligt for en spiludbyder, eksempelvis i aviser, TV, hjemmesider eller lignende, sender Spillemyndigheden, i de situationer, hvor dette er muligt, en henstilling til mediet om at stoppe den ulovlige reklamering inden en nærmere angiven tidsfrist.
Hvis mediet ikke stopper med at reklamere for den ulovlige spiludbyder, kan mediet politianmeldes med henblik på retsforfølgning. Den ansvarshavende redaktør kan også gøres ansvarlig for den ulovlige reklamering.
Se medieansvarslovens § 27, stk. 2.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil