Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

J.A.12.1.1.3 Spillehaller

I dette afsnit beskrives hovedregler og særlige kriterier ved opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller i Danmark.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel.
  • Særlige kriterier.

Hovedregel

Når der opstilles og drives erhverv med gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, gælder de samme generelle kriterier, som ved udbud af spil i Danmark. Disse regler findes i SPILL kapitel 4.

Særlige kriterier

Ud over reglerne i SPILL kapitel 4, kan der ved afgørelsen af, om en tilladelse skal gives til opstilling af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, lægges vægt på

  • ordensmæssige forhold
  • spilstedets størrelse og placering.

Se SPILL § 31.

På denne baggrund hører Spillemyndigheden politiet i den politikreds, hvor spilstedet er tiltænkt etableret. Politiet afgiver en udtalelse, som Spillemyndigheden efterfølgende kan lægge vægt på i sin afgørelse af, om der skal udstedes tilladelse.

Hvis politiet har gjort indsigelser imod ansøgningen, sendes høringssvaret til partshøring hos ansøgeren. Ansøgeren har herefter mulighed for at fremsætte bemærkninger til indsigelsen indenfor 14 dage. Ansøgerens svar videresendes til politiet, som herefter har ret til at udtale sig endnu en gang. Først efter denne partshøring, og hvis der ikke foreligger nyt, træffer Spillemyndigheden en endelig afgørelse i sagen.

Åbningstider

Spillehaller kan holde åbent dagligt mellem kl. 07:00 og 24:00.

Spillehaller skal holde lukket mellem kl. 24:00 og 07:00.

Der må hverken befinde sig spillere i spillehallen eller være spilaktivitet på spilleautomaterne i tidsrummet mellem kl. 24:00 og 07:00.

Se SPILL § 23, stk. 1.

Krav om bestyrer

Hvis tilladelsesindehaveren ikke selv skal stå for den daglige drift som bestyrer, eller hvis tilladelsesindehaver er et selskab, skal der udpeges en bestyrer.

Bestyreren skal forud for sin tiltrædelse være godkendt af Spillemyndigheden.

Se SPILL § 37 og forarbejderne hertil.

Se også

Skiltning

Ved indgangen til en spillehal skal der let synligt henvises til Spillemyndighedens hjælpelinje for ansvarligt spil, og det skal fremgå, at personer under 18 år ikke må få adgang til spillehallen. Udover dette skal Spillemyndighedens mærkningsordning anvendes ved indgangen til spillehallen.

Se BEK nr. 1289/2019 § 17 og § 19 og denne vejlednings punkt J.A.1.2 Spillemyndighedens mærkningsordning om Spillemyndighedens mærkningsordning.

Markedsføring

Ved markedsføring af spil på spilleautomater i spillehaller skal der oplyses om aldersgrænsen for adgang til en spillehal og Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil. Ved markedsføringen skal Spillemyndighedens mærkningsordning også anvendes.

Se BEK nr. 1289/2019 § 20 og denne vejlednings punkt J.A.15 Markedsføring og Oplysningspligt om Markedsføring og Oplysningspligt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.