Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvad forstås ved værdien af grunden i ubebygget tilstand? Hvilken betydning har jordbundsforhold for grundværdien?

H.A.5.1.1.1 Værdien af grunden i ubebygget stand

Indhold

Dette afsnit omhandler værdien af grunden i ubebygget stand.

Det følger af EVL § 17, stk. 1, 1. pkt., at der ved grundværdien forstås "værdien af grunden i ubebygget stand".

Udtrykket "ubebygget" betyder, at grunden skal vurderes ud fra, at der ikke er opført bygninger eller andre anlæg på grunden, dog under hensyn til eventuelle byggemodningsarbejder.

At en grund skal vurderes i "ubebygget" stand, betyder dermed ikke, at grunden skal vurderes, som om der havde været tale om "rå" jord, dvs. en bar mark. Er der foretaget byggemodningsarbejder, følger det af EVL § 17, stk. 1, 2. pkt., at værdien af sådanne arbejder indgår i ansættelsen. Grundværdien skal således ansættes inkl. værdien af eventuelle byggemodningsarbejder og ikke blot som værdien af den "rå" jord. Ved byggemodning forstås, at der er etableret veje, kloak- og vandledninger og forsyningsledninger til el.

Den værdi, som byggemodningsarbejde tilfører de enkelte grunde, skal indgå i grundværdien på samme måde, uanset hvem der har afholdt udgifterne til de pågældende byggemodningsarbejder og på hvilket grundlag. Det skyldes, at den samlede omkostning - og dermed også værdien af grunden i ubebygget stand - er den samme, uanset om infrastrukturarbejderne er udført af sælger, f.eks. en kommune, forud for et salg, eller det efterfølgende er udført af køber.

Udtrykket "ubebygget stand" indebærer ikke, at, at de omkringliggende grunde også skal betragtes som ubebyggede. Den pågældende grund skal vurderes, som om den selv havde været ubebygget, mens de omkringliggende grunde - bebyggede eller ej - fremtræder, som de på vurderingstidspunktet faktisk gør.

Ved værdiansættelsen af den ubebyggede grund tages også højde for, om der er forhold ved grunden, som medfører, at den ikke kan anvendes og udnyttes som forudsat i plangrundlaget. Hvis Vurderingsstyrelsen f.eks. bliver bekendt med, at grundens jordbundsforhold er så dårlige, at det ikke er muligt at anvende og udnytte grunden på sædvanlig vis uden at foretage ekstrafundering af grunden, kan det påvirke grundens værdi.

Årsagen til grundens dårlige jordbundsforhold indgår i vurderingen af, om de dårlige jordbundsforhold har betydning for grundens værdiansættelse. Hvis de dårlige jordbundsforhold fx skyldes en tidligere bebyggelse på grunden, skal der ikke tages højde for behovet for ekstrafundering ved ansættelsen af grundværdien. Det giver derfor ikke anledning til en lavere grundværdiansættelse, hvis det fx er nødvendigt at fjerne rester af tidligere bebyggelse eller foretage ekstrafundering, fordi fjernelsen af den tidligere bebyggelse har efterladt jorden med en ringere bæreevne, jf. SKM 2014.654.ØLR. Det skyldes, at grunden skal vurderes i ubebygget stand.

Hvis der er foretaget anden menneskelig påvirkning af jorden, som har medført dårlige jordbundsforhold, herunder som følge af forurening fra erhverv, losseplads eller råstofudvinding, kan der tages højde for dette ved ansættelsen af grundværdien. Dette foregår i en manuel proces, da sådanne forhold ikke automatisk indgår i vurderingsforslaget.

Hvis det dokumenteres, at der på en ejendom er behov for - eller allerede er foretaget - ekstrafundering pga. af grundens dårlige jordbundsforhold, kan det give anledning til et nedslag i grundværdien. Når ekstrafunderingen allerede er foretaget på en ejendom, vil det imidlertid som udgangspunkt ikke give anledning til et nedslag i ejendomsværdien, da det sjældent vil have en værdimæssig betydning for ejendomsværdien, at der er dårlige jordbundsforhold, når dette konkret er afhjulpet ved ekstrafundering under den eksisterende bebyggelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.