G.A.3.4.2.4.5 Overførsel af konkurslovens regler om krav mod boet, herunder bestemmelserne om modregning

Indhold

Dette afsnit beskriver bestemmelsen i konkurslovens § 12 g, hvorefter konkurslovens §§ 39-52 om krav mod boet med visse undtagelser også gælder for rekonstruktionsbehandling.

Afsnittet indeholder:

• De overførte bestemmelser
• Særligt om modregning

De overførte bestemmelser

Konkurslovens §§ 39-52, KL kap. 6 om krav mod boet, gælder tilsvarende ved en rekonstruktionsbehandling, men rekonstruktionsbehandlingens indledning træder dog i stedet for konkursdekretets afsigelse. Reglen modificeres af konkursloven § 12 g, stk. 2-4. Se konkursloven § 12 g, stk. 1.

De bestemmelser, der overføres, er:

• konkurslovens § 39 om stiftelsestidspunktet for regreskrav
• konkurslovens § 40 om omsætning af krav til penge
• konkurslovens § 41 om erlæggelse, selv om frigørelsestiden ikke er indtrådt
• konkurslovens §§ 42 - 45 om modregning
• konkurslovens § 46 om delvis dækning gennem pant eller anden sikkerhed
• konkurslovens §§ 47 - 52 om dividenderetten hos solidarisk hæftende skyldnere.

Bestemmelsen i konkurslovens § 46, om dividende af den del af et pant, der ikke er dækket af det pantsattes værdi, erstattes af konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, hvor der er tale om en rekonstruktion med tvangsakkord.

Særligt om modregning

Ved modregning i konkurs kan en fordringshaver modregne sit krav, selv om det er uforfaldent, i skyldnerens krav mod fordringshaver, hvis

• begge krav er stiftet senest på fristdagen, eller
• begge krav er stiftet efter fristdagen, men inden klokkeslættet for konkursdekretets afsigelse

Se konkurslovens § 42, stk. 1 og 2.

I forbindelse med en rekonstruktion regner man i stedet med tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens indledning, se ovenfor.

Derudover kan en fordringshaver uanset konkurslovens § 42, stk. 1 og 2, ikke anvende et uforfaldent krav til modregning. Se konkurslovens § 12 g, stk. 2.

En fordringshaver kan derfor efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen anvende sit forfaldne modkrav til modregning i et hovedkrav, som tilhører skyldneren, hvis begge krav

• bestod på fristdagen eller forinden eller
• er stiftet efter fristdagen, men inden indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

Desuden kan en fordringshaver ikke anvende et krav, som er omfattet af konkurslovens § 97, til modregning i skyldnerens krav efter en aftale, der er videreført med rekonstruktørens samtykke efter konkurslovens § 12 o. Se konkurslovens § 12 g, stk. 3.

Endelig kan et modkrav med status efter konkurslovens § 94 anvendes til modregning, uanset at hovedkravet er stiftet før fristdagen, medmindre modregning er afskåret efter konkurslovens § 42, stk. 3 og 4, eksempelvis fordi den må sidestilles med omstødelig betaling. Se konkurslovens § 12 g, stk. 4.

Konneks modregning

I situationer, hvor både modkravet og hovedkravet er konnekse, dvs. udspringer af samme retsforhold, kan modregning ske i videre omfang. Det skyldes, at en konneks modregning betragtes som en indsigelse og derfor har virkning ex tunc, dvs. med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor kravene stod over for hinanden som udjævnelige.

Afkald på modregning

Der kan ikke ske modregning, hvis fordringshaver har givet afkald på en eksisterende modregningsadgang.

Det er tilfældet, hvis det på grundlag af oplysningerne i det modtagne materiale må lægges til grund, at

• der vil komme et modregningsegnet krav til udbetaling til skyldneren efter gennemførelsen af en rekonstruktion
• dette modregningsegnede krav må anses for stiftet før rekonstruktionsbehandlingens indledning eller på fristdagen eller forinden (se konkurslovens § 12 g, stk. 1), og
• fordringshaver stemmer for rekonstruktionsforslaget uden at tage et modregningsforbehold.

Modregning kan dog ske, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget en dividende

• uden at være bekendt med en eksisterende modregningsadgang eller
• uden at burde have været bekendt med en eksisterende modregningsadgang.