Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

G.A.3.4.2.4.2 Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden

Indhold

Dette afsnit beskriver rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden.

Afsnittet indeholder:

  • Overtagelse af ledelsen
  • Begæring om overtagelse af ledelsen
  • Foreløbig overtagelse af ledelsen

Overtagelse af ledelsen

Hvis skyldneren er et selskab med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab, kan rekonstruktionsbehandling indledes uden skyldnerens samtykke. Hvis skyldneren ikke har samtykket, overtager rekonstruktøren ledelsen af virksomheden. Se konkurslovens § 11 a, stk. 3.

Også i tilfælde, hvor skyldner har samtykket, kan skifteretten bestemme, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Se konkurslovens § 12 a, stk. 3, og § 12 b, stk. 1

Begæring om overtagelse af ledelsen

Rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret, se konkurslovens § 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte en begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, medmindre skyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Se konkurslovens § 12 a, stk. 1.

Bestemmelsen, der anvendes, når rekonstruktionsbehandlingen er indledt med skyldnerens samtykke, tager navnlig sigte på situationer, hvor

  • fordringshaverne og/eller rekonstruktøren ikke er enige i de forretningsmæssige dispositioner, som skyldneren (dvs. i praksis selskabets ledelse) foretager, eller 
  • skyldneren ikke ønsker at medvirke til den rekonstruktionsplan eller det rekonstruktionsforslag, som rekonstruktøren udarbejder.

Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes i andre tilfælde, fx hvis rekonstruktøren eller fordringshaverne ikke har tillid til, at skyldneren medvirker loyalt til gennemførelsen, eller oplever, at skyldneren modarbejder rekonstruktionsarbejdet. Det samme gælder, hvis skyldnerens ledelse fratræder, og der ikke hurtigt udpeges en ny ledelse.

Skifteretten indkalder straks skyldneren, fordringshaverne og rekonstruktøren til et møde, hvor begæringen behandles. Hvis begæringen fremsættes på et møde i skifteretten, hvortil de nævnte personer er indkaldt, kan begæringen behandles på mødet. En begæring kan dog tidligst behandles på det i konkurslovens § 11 e nævnte møde med fordringshaverne. Se konkurslovens § 12 a, stk. 2.

Skifteretten bestemmer, at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden, hvis fordringshaverne vedtager dette efter konkurslovens § 13 d. Se konkurslovens § 12 a, stk. 3.

Foreløbig overtagelse af ledelsen

Hvis en fordringshaver eller rekonstruktøren mener, at der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele på en måde, som kan være til skade for fordringshaverne, kan den pågældende efter den mere summariske procedure i konkurslovens § 12 b indgive begæring til skifteretten om, at rekonstruktøren foreløbigt skal overtage ledelsen af virksomheden.

Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende om rekonstruktørens foreløbige overtagelse af ledelsen af virksomheden, ligesom rekonstruktøren straks skal underrette

  • skyldnerens hidtidige ledelse
  • alle kendte fordringshavere og
  • tillidsmanden.

Se KL § 12 b, stk. 2.

Skifteretten skal så vidt muligt inden 14 dage, dog tidligst på mødet med fordringshaverne, se konkurslovens § 11 e, træffe en afgørelse om, hvorvidt rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden skal opretholdes. konkurslovens § 12a finder tilsvarende anvendelse. Se konkurslovens § 12 b, stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.