G.A.3.2.2.1.3.5.1 Begrebet fast ejendom og ejendomstilbehør
Indhold
Afsnittet handler om begrebet fast ejendom og ejendomstilbehør.
Afsnittet indeholder:
- Begrebet fast ejendom
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Begrebet fast ejendom
Begrebet fast ejendom anvendes om grunde med og uden bygninger, men det dækker også over en lang række aktiver, der normalt opfattes som løsøre, men som indgår i en driftsøkonomisk enhed med bygninger.
En opklodset pølsevogn med indlagt el og vand samt afløb må normalt betragtes som en fast ejendom i reglen på lejet grund (fx en kommunal stadeplads). Se TfS 1984.119 LSR. Et udlæg i en sådan pølsevogn må derfor lyses i et bygningsblad om bygning på lejet grund. Se tinglysningsloven § 19, stk. 1.
Udlæg i fast ejendom omfatter også tilbehør til ejendommen efter tinglysningslovens § 37, § 37 a og § 38, medmindre andet er bestemt. Se retsplejeloven § 518, stk. 2.
Der kan altså foretages udlæg i ejendommen alene, men hvis intet er anført i fogedbogen herom, vil tilbehøret være omfattet af udlægget.
Omvendt kan der ikke foretages udlæg kun i tilbehøret, medmindre skyldneren og alle øvrige berettigede i ejendommen samtykker heri. Se retsplejeloven § 510, stk. 1.
Det er i tinglysningslovens § 37, § 37 a og § 38 fastslået, hvilke løsøregenstande der betragtes som tilbehør til den faste ejendom.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
TfS 1984.119 LSR | Dommen fastslår, at en pølsevogn, hvor der var indlagt el og vand samt afløb, var en fast ejendom. Et udlæg i en pølsevogn under disse forudsætninger er derfor et udlæg i fast ejendom og ikke i løsøre. Udlægget skal derfor tinglyses. Pølsevogn var derfor fast ejendom. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil