Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

G.A.3.1.9.2.1 Skifte ved bobestyrer

Indhold

Dette afsnit handler om skifte ved bobestyrer.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Solvente bobestyrerboer
  • Insolvente bobestyrerboer.

Regel

Skifteretten udleverer et bo til behandling ved bobestyrer, hvis

  1. en arving anmoder derom,
  2. boet må antages at være insolvent,
  3. alle arvinger enten er
    • repræsenteret ved værge eller skifteværge
    • under konkurs eller
    • ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, efterhånden som de forfalder,
  4. afdøde har bestemt dette i testamente, se dødsboskifteloven § 38,
  5. der ikke findes arvinger i boet, eller det er usikkert, hvem der er arvinger,
  6. der efter dødsboskifteloven §§ 23, 30, 76, stk. 3, eller arveloven § 25, stk. 2, træffes bestemmelse derom eller
  7. der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om, at boet skal behandles på anden måde.

Se dødsboskifteloven § 36.

Hvis afdøde ikke ved testamente har bestemt, hvem der skal være bobestyrer, udleverer skifteretten som hovedregel boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer. Se dødsboskifteloven § 37.

Det afgørende for behandlingen af boet er herefter, om boet er solvent eller insolvent. Som udgangspunkt anses boet for at være solvent, hvorefter bobestyreren i tilfælde af "klar insolvens" straks skal anmode skifteretten om at fastslå denne insolvens. Se dødsboskifteloven § 43. Opdages insolvensen senere, anvendes dødsboskifteloven § 52, stk. 3, og stk. 4, på samme måde som dødsboskifteloven § 43.

Solvente bobestyrerboer

Selvom det er arvingerne, der har ret til deres respektive dele af boet, er det alligevel bobestyreren, der efter dødsboskifteloven § 53, stk. 1, træffer afgørelse i boets anliggender. Denne beføjelse er vidtrækkende og begrænses kun af reglen om, at bobestyreren skal forelægge "væsentlige spørgsmål" for arvingerne. Som en sikkerhed mod misbrug er der indført bestemmelser om løbende underretning til arvingerne i dødsboskifteloven §§ 45 og 54.  Desuden kan arvingerne klage til skifteretten over bobestyrerens handlinger mv. Se dødsboskifteloven §§ 96 og 97

Bobestyreren udarbejder efter proklamafristens udløb en status over boets aktiver og passiver. Anses boet fortsat for solvent, skal bobestyreren prøve fordringer og andre krav (fordringsprøvelse). Se dødsboskifteloven § 56, stk. 1. Bobestyreren skal ligeledes sørge for, at godkendte fordringer dækkes, medmindre de overtages af arvingerne m.fl. i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om debitorskifte. Se dødsboskifteloven § 57, stk. 1.

xUanset udlevering til en bobestyrer, vil boet når som helst under behandlingen, kunne udleveres til en anden behandlingsform, såfremt nogen anmoder om det og såfremt betingelserne for denne behandlingsform er opfyldt. Se dødsboskifteloven § 65.x

Ved boets afslutning skal der udarbejdes en boopgørelse. Den seneste skæringsdag, der kan vælges, er to år efter dødsfaldet. Skifteretten kan tillade forlængelse, mod at bobestyreren indsender løbende redegørelser. Se dødsboskifteloven § 66.

Det er boet, der hæfter for betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i dødsboskatteloven § 87. Se dødsboskatteloven § 88, stk. 1.

Insolvente bobestyrerboer

Dødsboer, der antages at være solvente, kan - som ovenfor nævnt - under behandlingen vise sig at være insolvente. Begrebet "insolvens" forstås som insufficiens, dvs. at værdien af den afdødes aktiver ikke er nok til at dække den afdødes gæld.

Boets insolvens skal fastslås snarest muligt, og bobestyreren skal straks herefter anmode skifteretten om at træffe afgørelse om at ændre behandling af boet til insolvensbehandling i overensstemmelse med dødsboskifteloven § 69. Se dødsboskiftelovens § 43.

Dette medfører, at skifteretten udnævner bobestyrer uden hensyn til testamente mv. Boets kreditorer indtræder som lodtagere i stedet for arvingerne. En lang række af konkurslovens bestemmelser om

  • fristdag
  • nærstående
  • omstødelse
  • kreditormøder
  • konkursorden mv.

gælder for de insolvente boer. Se dødsboskifteloven § 70. Datoen for skifterettens afgørelse om insolvensbehandling efter dødsboskifteloven § 69 træder i stedet for konkurslovens dekretsag.

Hvis der derfor ved dødsbobehandlingen ikke fremkommer midler til dækning af samtlige kreditorer, bliver disse fyldestgjort i samme rækkefølge som ved konkurs (konkursordenen).

For betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i dødsboskatteloven § 87 hæfter boet. Se dødsboskatteloven § 88, stk. 1.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.