Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

G.A.3.1.8.3 Krav med manglende mulighed for inddrivelse i udlandet

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår et krav må ophøre som følge af, at der ikke er mulighed for at inddrive det i udlandet.

Afsnittet indeholder

  • Fordringer der ikke kan fremsendes til inddrivelse i udlandet efter en bistandsaftale
  • Fordringer der kan fremsendes til inddrivelse i udlandet efter en bistandsaftale
  • Fordringer der ikke kan inddrives efter en bistandsaftale, og hvor kravet er større end 11.250 kr.

Bemærk

Restbeløb, der opstår som følge af kursdifferencer eller vekselgebyrer, skal ikke opkræves hos skyldner, men må ophøre.

Se også

Fordringer der ikke kan fremsendes til inddrivelse i udlandet efter en bistandsaftale

For:

  • Fordringer på indtil 2.500 kr., ekskl. renter og omkostninger, efter den nordiske bistandsaftale og
  • øvrige fordringer indtil 1.500 Euro (ca. 11.250 kr.) inkl. renter og omkostninger

gælder, at fordringen, ikke kan fremsendes til inddrivelse i udlandet efter en bistandsaftale.

Kravet kan derfor ophøre når:

  • skyldner er fraflyttet til udlandet, og
  • der er forløbet mindst 6 måneder, efter at rykning for fordringens betaling har fundet sted, eller, såfremt rykning ikke har været mulig, 6 måneder fra fordringens forfaldsdag.

Skønnes udlandsopholdet at være af kortere varighed, bør fordringen kun afskrives.

Fordringer der kan fremsendes til inddrivelse i udlandet efter en bistandsaftale

For

  • Fordringer på 2.500 kr. og derover efter den nordiske bistandsaftale og
  • fordringer på 1.500 euro (svarer til ca. 11.250 kr.) eller derover, som kan fremsættes efter øvrige bistandsaftaler

gælder, at fordringen kan fremsendes til inddrivelse i udlandet efter en bistandsaftale.

Kravet kan derfor evt. afskrives, når:

  • skyldner er fraflyttet til udlandet, og
  • fordringen er søgt inddrevet via eksisterende inddrivelsesaftaler eller restanceinddrivelsesmyndigheden har vurderet, at en eksisterende aftale ikke vil være lønsom at anvende.

I de tilfælde, hvor de udenlandske myndigheder har opgivet at inddrive en fordring, kan fordringen ophøre, når forældelse indtræder.

Fordringer der ikke kan inddrives efter en bistandsaftale, og hvor kravet er større end 11.250 kr.

For

  • Krav på 1.500 euro (svarer til ca. 11.250 kr.) og derover, hvor restanten befinder sig i et land, som Danmark ikke har bistandsaftale med

gælder, at fordringen, ikke kan fremsendes til inddrivelse i udlandet efter en bistandsaftale. Restanceinddrivelsesmyndigheden har dog indgået aftale med et inkassofirma. Se afsnit G.A.3.6 International inddrivelse om International inddrivelse.

Kravet kan efter et konkret skøn, hvis inddrivelsen må anses for

  • åbenbart formålsløs eller
  • forbundet med uforholdsmæssige omkostninger / ressourceanvendelse

og set i lyset af

  • restancens størrelse,
  • alder og
  • beskaffenhed i øvrigt,

og de øvrige kriterier afskrives efter Gældsinddrivelsesloven § 16, som er justeret ved lov nr. 1110 af d. 13. november 2019. Se afsnit G.A.3.1.8.1 Afskrivning af fordringer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.