G.A.3.1.7.10.1 Generelt om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion
>Indhold
Afsnittet beskriver formålet med og indholdet af en gældssanering, som opnås efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.
Afsnittet indeholder:
- Lempeligere adgang for gældssanering
- Gældssaneringens indhold
Lempeligere adgang for gældssanering
Konkurslovens kapitel 29 indeholder en lempeligere adgang for, at skyldners kan opnå gældssanering set i forhold til de almindelige regler i konkurslovens kapitel 25-28. De mere lempelige regler kan anvendes i situationer, hvor der ansøges om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.
Formålet med at give en lempeligere adgang til gældssanering, skal ses i sammenhæng med, at reglerne som udgangspunkt kun anvendes, såfremt skyldners gæld i det væsentligste stammer fra erhvervsmæssig virksomhed. Se mere herom i G.A.3.1.7.10.2 Betingelser for anvendelse af reglerne Betingelser for anvendelse af reglerne.
Hovedforskellen mellem de almindelige gældssaneringsregler og reglerne i konkurslovens kapitel 29 er, at gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion kan ske på trods af, at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.
Der er også andre forskelle mellem regelsættene, som f.eks. afdragsperiodens længde og muligheden for at genoptage sagen for at forhøje dividenden.
Ambitionen har herved været at mindske frygten for uoverskuelige konsekvenser ved at starte egen virksomhed, samt øge mulighederne for at starte ny virksomhed op, på trods af et tidligere fejlslagent forsøg.
Gældssaneringens indhold
Ligesom ved almindelig gældssanering, er det skæringstidspunktet, der er afgørende for, hvilke fordringer der omfattes af gældssaneringen. Ved gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion, skal der sondres mellem nedenstående.
Skyldner er ikke under konkursbehandling
Som hovedregel anvendes de almindelige gældssaneringsregler for bestemmelse af skæringstidspunktet. Dette indebærer, at gældssaneringen omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 233, stk. 1, der henviser til konkurslovens § 199, stk. 1. Reglerne behandles dybdegående i G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold Gældssaneringens indhold.
Skyldneren er under konkursbehandling
Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering som udgangspunkt alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse. Se konkurslovens § 233, stk. 2
Skifteretten kan dog bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten andet fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering. Se konkurslovens § 233, stk. 2 og konkurslovens § 206.
Dette kan der være behov for i særlige tilfælde, hvor der er stiftet gæld i tiden efter konkursdekretets afsigelse og inden gældssaneringssagens indledning. Det noteres dog, at den omstændighed, at der er stiftet (forbrugs)gæld kort tid før indgivelse af en ansøgning om gældssanering, normalt vil tale afgørende imod gældssanering. Se konkurslovens § 231 a, stk. 2.
Særligt om bortfald af renter
Som udgangspunkt medfører en gældssaneringskendelse, at krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter indledningen af gældssaneringssagen bortfalder. Se konkurslovens § 200, stk. 1, nr. 2 og G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold Gældssaneringens indhold.
Er skyldneren imidlertid under konkursbehandling, er udgangspunktet, at krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer, bortfalder for tiden efter konkursdekretets afsigelse. Se konkurslovens § 233, stk. 2.
Træffer skifteretten bestemmelse om, at skæringsdagen skal fastsættes til et andet tidspunkt end konkursdekretets afsigelse, anvendes de almindelige regler dog fortsat, hvorved renterne bortfalder for tiden efter indledningen af gældssaneringssagen. Se konkurslovens § 200, § 233, stk. 2 og § 237.
<
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil