G.A.3.1.2.4.5 Henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud
Indhold
Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at yde henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud.
Afsnittet indeholder:
- xRegelgrundlagx
- Kommunens botilbud for en særlig gruppe af personer
- Restanceinddrivelsesmyndigheden kan give henstand
xRegelgrundlagx
xRestanceinddrivelsesmyndigheden kan efter en konkret vurdering bevilge henstand. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11.x
Restanceinddrivelsesmyndigheden har xpå baggrund af en forespørgsel om, hvorvidt der kan foretages lønindeholdelse hos beboere på optagelseshjemx, i SKM2007.751.SKAT fastlagt retningslinjer for, hvornår der kan meddeles henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud efter servicelovens § 110, stk. 1.
Kommunens botilbud for en særlig gruppe af personer
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Se servicelovens § 110, stk. 1.
>Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Se servicelovens § 103, stk. 1.<
Kommunen fastsætter lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen i videst muligt omfang aflønnes efter indsats. I de tilfælde, hvor en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en beskeden indtjening, kan en arbejdsdusør fastsættes til mindst 5% af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område. xSe § 1 i bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011.x
Derudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Se servicelovens § 103, stk. 2. Arbejdsdusører, der udbetales med deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesbeløb, vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst og er arbejdsmarkedsbidragspligtig.
I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør, og der udbetales xet beløb til personlige fornødenhederx, indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag. Beløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen. xSe § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 nr. 1387 af 12. december 2006.x
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan give henstand
Gældsstyrelsen finder, at når der ses på
- formålet med centrene
- den store ud- og indflytning på centrene, ca. 50 % af beboerne opholder sig under fem dage på centrene, samt
- formålet med og størrelsen af indtjening, arbejdsdusør og xbeløb til personlige fornødenheder (tidligere lommepenge)x i forhold til opholdstiden på centrene
kan der efter omstændighederne gives henstand med inddrivelse hos personer, der under ophold på botilbud efter servicelovens § 110 får udbetalt ovennævnte beløb. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2. Dette gælder uanset, at udbetalte arbejdsdusører mv. bringer skyldners nettoindkomst over den nederste indkomstgrænse i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1.
> <
>Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser den relevante afgørelse på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKM-meddelelser | ||
SKM2007.751.SKAT | Denne meddelelse fastlægger retningslinjer for, hvornår der kan meddeles henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud efter servicelovens § 110. |
<
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil