Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

F.A.25.1 Formål og lovgrundlag

Formål

I forbindelse med fremstilling af varer anvender mange virksomheder i EU råvarer, halvfabrikata, komponenter mv., der importeres fra et land uden for EU.

Formålet med proceduren for aktiv forædling er at fremme produktion i EU uden at tilsidesætte den beskyttelse af EU-virksomheder, som den fælles toldtarif yder.

Ved at benytte proceduren for aktiv forædling ligestilles EU-virksomheder konkurrencemæssigt med virksomheder i lande uden for EU, da råvarer mv. kan anskaffes på samme toldmæssige vilkår, som gælder for virksomheder i lande uden for EU.

Proceduren for aktiv forædling kan i princippet anvendes for alle varer. Det er dog en betingelse for anvendelse af proceduren, at væsentlige interesser hos producenter af tilsvarende varer i EU ikke krænkes. Se nærmere herom i afsnit F.A.25.5 De økonomiske forudsætninger De økonomiske forudsætninger.

Proceduren for aktiv forædling kan især anvendes i følgende tilfælde:

  • Når EU-virksomheden påtænker at reeksportere færdigvaren til lande uden for EU,
  • Når EU-virksomheden påtænker at lade færdigvaren overgå til fri omsætning i EU, og den normale toldsats (se erga omnes-toldsatsen i Taric) på færdigvaren er lavere end på råvaren.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for toldproceduren for aktiv forædling findes i:

  • EU-toldkodeksen (EUTK) art. 210 - 225 og art. 255 - 258
  • Kommissionens delegerede forordning (DF) art. 161 - 183 og art. 240 - 241.
  • Kommissionens gennemførelsesforordning (GF) art. 258 - 271 og art. 324 - 325.

Grundlaget for suspension af importmoms ved henførsel af varer under proceduren for aktiv forædling findes i ML (momsloven) § 12 og § 36.

Se også

Se også afsnit D.A.4.9 Indførsel ML § 12 og afsnit D.A.7.5 Indførsel ML § 26 for nærmere oplysninger om den momsmæssige behandling af varer, der henføres under proceduren for aktiv forædling.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.