Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

F.A.24.4 Varebevægelser

Varer, der er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, anses for at have status som EU-varer, da de er angivet til fri omsætning i EU. Se EUTK art. 153 og DF art. 119, stk. 1, litra c).

Varerne er dog fortsat underlagt toldtilsyn indtil det særlige anvendelsesformål er opfyldt. Varerne kan derfor ikke transporteres frit i EU, uanset at de har status som EU-varer, da toldmyndighederne til enhver tid skal kunne føre det nødvendige toldtilsyn.

Transport af varer, der er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, kan finde sted mellem forskellige steder i EU's toldområde uden anden toldformalitet end en registrering i bevillingshavers regnskab. Se EUTK art. 219 og DF art. 179, stk. 1.

Transport uden forudgående anmeldelse over for toldmyndigheden kan derfor ske i følgende tilfælde:

  • Varer, der er henført under proceduren, kan transporteres til de adresser, der er anført i bevillingen, når toldangivelsen til proceduren er frigivet af toldmyndigheden.
  • Alle efterfølgende flytninger af varerne mellem adresser anført i bevillingen kan foretages uden at underrette toldmyndighederne. Dette gælder uanset om varerne flyttes mellem adresser i Danmark eller til/fra adresser i andre EU-medlemsstater.
  • Er der givet tilladelse til hel eller delvis overdragelse af rettigheder og forpligtelser til andre virksomheder, kan varer ligeledes flyttes til disse andre virksomheder i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat for overdragelse af rettigheder og forpligtelser.

Bevillingshaveren skal notere flytningen i bevillingsregnskabet, således at der til enhver tid kan redegøres for varer, der fortsat befinder sig under proceduren. Se DF art. 179, stk. 1.

Når varer, der er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, skal transporteres til et udgangstoldsted med henblik på, at varerne bliver ført ud af EU's toldområde, hvorved toldtilsynet ophører, er varerne underlagt de bestemmelser, som ville gælde, hvis varerne havde været under eksportproceduren. Se EUTK art. 269, stk. 2, litra b) og stk. 3, samt GF art. 267, stk. 3.

Dvs. at der er pligt til at indgive en angivelse svarende til en eksportangivelse, ligesom formaliteterne vedrørende eksportproceduren skal følges, uanset at varerne ikke anses for at være henført under eksportproceduren.

Se også

Se også afsnit F.A.19.6 Varebevægelser for yderligere oplysninger om flytning af varer, der er henført under en særlig procedure.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.