Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

F.A.15.4.2 Bevis for den toldmæssige status som EU-varer ved hjælp af et manifest fra rederiet

Internationale rederier kan få tilladelse til ikke at afgive det manifest, der skal dokumentere varernes status som fællesskabsvarer, før senest dagen efter skibets afgang, men i alle tilfælde før skibets ankomst til bestemmelseshavnen.

Tilladelsen gives kun til internationale rederier på følgende betingelser:

  • Rederiet skal opfylde betingelserne for at få tilladelse til de forenklede ordninger, jf. DF art. 199, dog med den undtagelse, at rederiet ikke behøver at være etableret i EU, hvis de har et regionalt kontor i EU.
  • Rederiet skal anvende elektroniske dataoverførselssystemer til at sende oplysninger mellem afgangs- og bestemmelseshavne i EU. Rederiet skal have et betydeligt antal sejladser ad godkendte ruter mellem medlemsstaterne.

Ansøgningen om sådan en tilladelse, der indeholder de afgangs- og bestemmelseshavne, hvor tilladelsen ønskes anvendt, sendes til toldmyndighederne i det land, hvor rederiet er etableret. Toldmyndighederne skal sende ansøgningen til de øvrige landes toldmyndigheder, hvor tilladelsen skal være gældende. Hvis der ikke modtages indsigelser fra de andre lande inden 60 dage, udstedes tilladelsen. Tilladelsen er kun gældende i de havne, der er nævnt i tilladelsen.

Forenklingen anvendes sådan:

Manifestet i afgangshavnen sendes ved hjælp af et elektronisk dataoverførselssystem til bestemmelseshavnen.

Manifestet skal indeholde følgende oplysninger:

  • Rederiets navn og adresse
  • Skibets identitet
  • Varernes lastested og -dato
  • Varernes lossested

og hver enkelt forsendelse på manifestet skal indeholde:

  • Henvisning til konnossement eller et andet handelsdokument
  • Antal kolli, art, mærker og numre
  • Varebeskrivelse (varernes normale handelsbetegnelse)
  • Bruttovægt
  • Eventuelt containernes numre.

Varernes toldmæssige status:

  • "C" (svarende til T2L) for varer, hvis status som fællesskabsvarer kan dokumenteres
  • "F" (svarende til T2LF) for varer fra områder i EU, hvor momssystemdirektivet ikke er gældende, jf. Rådets direktiv 2006/112/EF
  • "N" for alle andre varer.

Et udskrift af det elektronisk overførte manifest forelægges på forlangende for toldmyndighederne i afgangshavnen senest på arbejdsdagen efter skibet har forladt havnen, og i alle tilfælde før skibets ankomst til bestemmelseshavnen.

Et udskrift af det elektronisk overførte manifest forelægges på forlangende for toldmyndighederne i bestemmelseshavnen.

Der kan endvidere opnås lempelser og gives tilladelse til at fastlægge toldmæssig status som EU-varer ved hjælp af en faktura eller et transportdokument vedrørende varer, der har toldmæssig status som EU-varer, og hvis værdi overstiger 15.000 EUR, et T2L- eller T2LF-dokument eller et rederimanifest, uden at skulle forelægge dem til påtegning for det kompetente toldsted.

For at kunne opnå disse lempelser, gælder der de samme krav som ellers stilles til økonomiske operatører, der ønsker AEO-status, se afsnit F.A.4.4 Kriterier for tildeling af AEO-status Kriterier for AEO status. Det giver sig selv, at hvis den økonomiske operatør allerede har AEO-status, så anses betingelserne for at være opfyldt.

Reglerne om elektronisk overførte manifester mv. står i DFO art. 55, nr. 10-13 vedr. ændring eller tilføjelse i art. 126 - 126a, 128 samt i DF art. 129a - 129d .

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.