Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

E.B.4.2.3 Pantsætning mellem ægtefæller i forbindelse med opløsning af formuefællesskabet

Indhold

Dette afsnit handler om betingelserne for afgiftsnedsættelse ved tinglysning af pant mellem ægtefæller i forbindelse med ægtefællernes opløsning af et bestående formuefællesskab.

 Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Opløsning af formuefællesskabet
  • Pantsætning mellem ægtefæller.

Regel

Pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller udløser kun en afgift på 1.730 kr., når pantsætningen sker i forbindelse med opløsningen af ægtefællernes formuefællesskab. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1.

Opløsning af formuefællesskabet

Det er en betingelse for afgiftsnedsættelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1, at formuefællesskabet opløses i sin helhed.

Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse eller ved indgåelse af ægtepagt om særeje i ægteskabet. Oprettelse af ægtepagt om skilsmissesæreje anses også som ophævelse af formuefællesskab.

Har ægtefællerne tidligere i ægteskabet ophævet formuefællesskabet - eksempelvis ved skilsmissesæreje - er der ikke noget formuefællesskab at ophæve i forbindelse med en senere separation eller skilsmisse, hvorfor et ejerskifte af fast ejendom i den anledning falder udenfor afgiftsnedsættelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1. Tinglysning af ejerskiftet skal derfor afgiftsberigtiges i henhold til hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4.

Pantsætning mellem ægtefæller

Det er også et krav at pantsætningen af den faste ejendom sker ægtefællerne imellem. Bestemmelsen har således sigte på den situation, at der udstedes et pantebrev til den fraseparerede ægtefælle.

Optages der eksempelvis et realkreditlån i ejendommen for at finansiere den fraseparerede ægtefælles krav ved fprmuedelingen, sker pantsætningen ikke mellem ægtefællerne, men mellem en ægtefælle og tredjemand (realkreditforeningen). Tinglysning af realkreditpantebrevet skal derfor afgiftsberigtiges efter hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5 a, stk. 1, da afgiftsbegunstigelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1., ikke kan anvendes.

Hvis der tinglyses et ejerpantebrev, som stilles til sikkerhed for den frasepareredes krav ved formuedelingen, skal ejerpantebrevet afgiftsberigtiges efter hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5 a, stk. 1. Et ejerpantebrev indebærer ikke en pantsætning mellem ægtefællerne, men er pant, hvor samme ægtefælle er både kreditor og debitor. Tinglysningen opfylder ikke betingelsen om pantsætning mellem ægtefællerne, og afgiftsnedsættelsen i henhold til TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10 stk. 1, nr. 1, kan derfor ikke benyttes.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.