Hvornår skal der ske tinglysning som følge af ejerskifte?
E.B.3.1.1.2 Hvad er tinglysning af ejerskifte af fast ejendom?
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår der ifølge tinglysningsafgiftsloven foreligger en tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelser
- Særligt om interessenter og interessentskab
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Hovedregel
I tinglysningsafgiftsloven er et ejerskifte en transaktion vedrørende fast ejendom, der tinglyses som en adkomstændring. Det betyder, at den pågældende transaktion registreres i tingbogen som en ændring af adkomsten fra et retssubjekt til et andet retssubjekt. Tinglysningen udløser afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4 eller § 10. Se SKM2007.81.LSR.
Undtagelser
Tinglysningsafgiftsloven indeholder en række undtagelser til hovedreglen. Det betyder, at tinglysning af en adkomstændring til en fast ejendom undtagelsesvist ikke anses som tinglysning af ejerskifte, men som en anden tinglysning.
Selskaber
Visse adkomstændringer i forbindelse med et selskabs mv.
- fusion
- spaltning
- tilførsel af aktiver
- omdannelse af en personlig virksomhed til selskab
anses ikke som ejerskifte i relation til TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4, men som en anden tinglysning, der udløser afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 6a.
Se afsnit E.B.3.1.5 Ejerskifte ved virksomhedsomdannelse. om virksomhedsomdannelse.
Statslige institutioner
Tinglysning af en overdragelse af fast ejendom mellem statslige institutioner anses ikke som tinglysning af ejerskifte, men som en anden tinglysning, der udløser afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 7. I denne sammenhæng anses staten overordnet som ét og samme retssubjekt, og der foreligger ikke et ejerskifte. Se afsnittet Hovedregel.
Almennyttige boligselskaber
Overdragelse af fast ejendom mellem et almennyttig boligselskabs afdelinger anses ikke som et ejerskifte. Uanset princippet om boligafdelingens økonomiske uafhængighed kan en afdeling i en boligorganisation ikke anses for en selvstændig juridisk enhed. Der er derfor ikke tale om et ejerskifte, da der ikke sker en overdragelse mellem to selvstændige retssubjekter.
Særligt om interessenter og interessentskab
Hvis den faste ejendom ejes af et interessentskab, står interessentskabet anført som adkomsthaver i tingbogen. Det fremgår derfor ikke af tingbogen, hvem der er deltager (interessent) i interessentskabet.
Interessenter kan derfor indtræde og udtræde af interessentskabet, uden at der sker en registrering heraf i tingbogen.
Tinglyses et ejerskifte af ejendommen fra interessentskabet til én eller flere interessenter, vil dette derimod som udgangspunkt udløse afgift efter hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4. Der skal betales afgift af hele ejerskiftet - også selvom køber i forvejen "ejer" en del af ejendommen gennem sin deltagelse i interessentskabet.
Se SKM2001.231.LSR, hvor der skulle betales afgift af hele overdragelsessummen ved salg af en ejendom til et interessentskab, hvori sælgeren var medinteressent.
Ophører interessentskabet, fordi en interessent overtager samtlige interessentskabsandelene er der fremover identitet mellem interessenten og interessentskabet (konfusion). Registreringen i tingbogen af adkomstændringen fra interessentskab til interessent udløser ikke afgift efter tinglysningsafgiftsloven.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2001.231.LSR | En ejendom blev af en medinteressent i et interessentskab overdraget til interessentskabet. Der skulle svares tinglysningsafgift af hele ejendommens værdi, idet der var tinglyst adkomst for interessentskabet for hele ejendommen. Afgift. | |
SKM2007.81.LSR | Overdragelse af en ejendom fra et interessentskab til et aktieselskab udløste tinglysningsafgift, da der var tale om ændring af adkomsten fra et retssubjekt til et andet. Afgift. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil