E.B.2.9.1.2 Tilbagebetaling af afgiften ved sletning af ejerforhold i skibe
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår Skatteforvaltningen kan tilbagebetale afgiften for registrering af skibe i Skibsregistret, når et ejerforhold til et skib, der er registreret i Skibsregistret, slettes.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Her gælder 9 måneders fristen ikke
- Hvilke ejerforhold er omfattet af reglen?
- Tilbagebetaling af afgiften ved tilbageførsel af ejerforholdet til den tidligere ejer.
Bemærk
Tilbagebetaling efter disse regler vil kun være relevant for afgift vedrørende registrering, som er betalt efter de tidligere gældende regler herom i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 11. Se om ophævelse af reglerne om afgift ved registrering i Skibsregistret pr. 1. maj 2018 i afsnit E.B.3.2 Registrering af ejerrettigheder til skibe - Ophævet.
Regel
Når et registreret ejerforhold til et skib slettes fra Skibsregistret, kan Skatteforvaltningen tilbagebetale den afgift, der er betalt ved registreringen, hvis
- Skatteforvaltningen modtager en anmodning om tilbagebetaling.
- registreringen er slettet fra Skibsregisteret senest 9 måneder efter registreringen
Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23 stk. 1, nr. 1.
Her gælder 9 måneders fristen ikke
Hvis
- ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er opnået, og
- ejerforholdet derfor er slettet fra Skibsregistret
gælder 9 måneders fristen i § 23 stk. 1, nr. 1, ikke. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23 stk. 1, nr. 2.
Hvilke ejerforhold er omfattet af reglen?
TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23 stk. 1, nr. 1 og 2, gælder kun den situation, hvor registreringen i Skibsregistret er sket i forbindelse med et ejerskifte af skibet, og ejerrettighederne ved den nye registrering går tilbage til den oprindelige ejer (sælger).
Tilbagebetaling af afgiften ved tilbageførsel af ejerforholdet til den tidligere ejer
For de tidligere gældende regler om tilbagebetaling i § 23, stk. 4, henvises til tidligere udgaver af Den juridiske vejledning, senest Den juridiske vejledning 2019-1.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil