Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

E.A.7.18.6 Opgørelse og afregning

Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af bidraget.

Afsnittet indeholder:

  • Bidragsperiode
  • Opkrævning
  • Forsikringsselskabets opgørelse
  • Regnskab
  • Klage
  • Straf.

Se også

Angivelse og afregning af afgifter. Se afsnit A.B.

Bidragsperiode

Miljøbidraget indbetales af forsikringsselskaberne til Skatteforvaltningen samtidig med afgiftsindbetalingen i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 5, stk. 2. 

Se også

Miljøbidraget opkræves hos forsikringsselskaberne af Skatteforvaltningen, jf. bilskrotbekendtgørelsen § 50.

Opkrævning

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne samtidig med præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 4.

Hvis præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring opkræves to eller flere gange årligt, opkræves miljøbidraget for samme periode. Se bilskrotbekendtgørelsen § 20, stk. 1.

Ved forsikringsforholdets ophør, godtgøres forsikringstageren for allerede indbetalt (forudbetalt) miljøbidrag. Se bilskrotbekendtgørelsen § 20, stk. 2.

Præmien for ansvarsforsikringen kan af forsikringsselskaberne forhøjes med miljøbidraget, hvis størrelse i givet fald skal fremgå af præmieopkrævningen. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 5, stk. 4.

Forsikringstageren kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, der alene sker som følge af miljøbidraget. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 5, stk. 5.

Forsikringsselskabets opgørelse

Forsikringsselskabet skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive summen af de pligtige miljøbidrag samtidig med den afgiftspligtige præmieindtægt i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Se bilskrotbekendtgørelsen § 21, stk. 2.

Det pligtige miljøbidrag i en måned omfatter de bidrag, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Bidrag, der godtgøres forsikringstageren eller afskrives som uerholdelige, fradrages i summen af de pligtige miljøbidrag. Se bilskrotbekendtgørelsen § 21, stk. 3.

Regnskab

Forsikringsselskabet skal føre regnskab over præmieindbetalinger med angivelse af præmieperioden, der kan danne grundlag for opgørelse af de i hver måned opkrævede miljøbidrag og kontrollen med bidragets betaling. Se bilskrotbekendtgørelsen § 21, stk. 1.

Klage

Skattestyrelsens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten. Se bilskrotbekendtgørelsen § 51.

Straf

Skattestyrelsen er ikke bemyndiget til at behandle sager om overtrædelse af loven og bekendtgørelsen. Eventuelle sager skal indberettes til Miljøstyrelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.