E.A.7.14.5 Opgørelse og afregning
Indhold
Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftsperiode
- Oplagshavers opgørelse
- Registreret varemodtagers opgørelse
- Regnskab.
Se også
Se også mere om de generelle regnskabsbestemmelser vedrørende afgifter i nedenstående afsnit:
- xAfsnit A.B.4.4 Angivelse og betaling af punktafgifter om angivelse og betaling af punktafgifterx
- xAfsnit A.B.3.5 Regnskabsbestemmelser for punktafgifter om regnskabsbestemmelser for punktafgifter.x
Afgiftsperiode
Afgiftsperioden efter kvælstofafgiftsloven er måneden. Se KVÆLAL § 4.
Afgiften opgøres og indbetales til Skatteforvaltningen den 15. i den efterfølgende kalendermåned. Se OPKL § 2, stk. 2.
Se også
Se regler om opkrævning af afgifter i OPKL §§ 2-8.
Oplagshavers opgørelse
Oplagshaver skal opgøre afgiften på grundlag af mængden af udleverede varer her i landet i løbet af måneden. xSe KVÆLAL § 5.x
Oplagshaveren skal således ikke betale afgift, før varen udleveres fra oplaget.
Der skal også betales afgift af oplagshaverens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. xSe KVÆLAL § 5, stk. 2.x Oplagshaverens forbrug af varer ved at lade disse indgå i andre varer, det vil sige varer, som der skulle være betalt dækningsafgift af ved indførelse, er omfattet af afgiftspligten.
Varer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne KVÆLAL §§ 6-9 og § 11, kan fratrækkes i den afgiftspligtige mængde. Se mere i afsnit E.A.7.14.6 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.
Registreret varemodtagers opgørelse
Afgiften forfalder ved varernes indførsel xhenholdsvis modtagelse xher i landet xafhængigt af, om varemodtageren er registreret efter KVÆLAL § 18 eller § 19x. Registrerede varemodtagere skal dog kun opgøre og indbetale den afgiftspligtige mængde en gang om måneden. Se KVÆLAL § 4.
Opgørelsen skal omfatte mængden af xindførte henholdsvis xmodtagne afgiftspligtige varer til videresalg og eget forbrug samt mængden af kvælstof i dækningsafgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i løbet af måneden.
Det er datoen for varens fysiske xindførelse henholdsvisx modtagelse i virksomheden, der afgør i hvilken måned, beløbet skal medregnes xtilx.
Regnskab
Virksomheden skal opbevare erklæringer fra fabrikanter om indholdet af kvælstof i de solgte varer på samme måde som andet regnskabsmateriale.
Se også
De generelle regler for regnskab i afsnit A.B.3.5 Regnskabsbestemmelser for punktafgifter.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil