Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

E.A.6.1.6 Angivelse og betaling

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsperiode, angivelse og betaling, herunder om betaling i fremmed valuta.

  • Afgiftsperiode
  • Regler for afregning
  • Betaling i fremmed valuta

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden for skadesforsikringsafgift er kalendermåneden, se SKADL § 8. Afgiften skal dermed betales månedligt, på grundlag af de forsikringspræmier, der er opkrævet i afgiftsperioden. Se afsnit E.A.6.1.5 Afgiftssats og beregning af afgiften om beregning og periodisering af afgiften.

Regler for afregning

Skadesforsikringsafgiftsloven er omfattet af opkrævningslovens generelle bestemmelser om afregning.

Frist for angivelse

Efter udløbet af hver afgiftsperiode (kalendermåned) skal den registrerede forsikringsvirksomhed angive og indbetale afgiften for den forløbne måned tilSkatteforvaltningen. Angivelsen skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afgiftsperioden. Hvis sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag. Angivelser skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Se SKADL §§ 8-9, stk. 1 og OPKL §§ 2-3.

Hvis afgiftsgrundlaget for en afgiftsperiode er 0 kr., skal der angives 0 kr. i afgift. Angivelse og betaling kan ske elektronisk ved brug af TastSelv.

Frist for betaling

Skadesforsikringsafgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives. Afgiften skal indbetales senest sammen med angivelsesfristens udløb.

Se SKADL §§ 8-9, stk. 1 og OPKL §§ 2-3.

Manglende angivelse og betaling

Skatteforvaltningen kan:

  • fastsætte afgiftsbeløbet skønsmæssigt, hvis der ikke er modtaget en angivelse ved fristens udløb. En foreløbig fastsættelse koster 800 kr.
  • inddrage virksomhedens registrering for afgiften, hvis Skatteforvaltningen gentagne gange har fastsat skadesforsikringsafgiftsbeløbet foreløbigt
  • meddele virksomheden et påbud om, at den skal overholde nærmere bestemte regler, og kan pålægge den afgiftspligtige virksomhed daglige bøder indtil påbuddet efterleves.

Konstateres det, at virksomheden har betalt for lidt i afgift, bliver virksomheden opkrævet det skyldige beløb, og kan det ikke nærmere fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen fastsætte afgiften skønsmæssigt.

Der betales desuden gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser, og der betales renter, hvis afgiften ikke betales rettidigt.

Skatteforvaltningen kan dog under særlige omstændigheder efter ansøgning fritage for betaling af erindringsgebyr og afgiften på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.

Se SKADL §§ 8 -9 og OPKL §§ 4-8.

De generelle regler for angivelse og betaling af punktafgifter er beskrevet i afsnit A.B.4.4 Angivelse og betaling af punktafgifter og punktafgiftens størrelse og afgiftsperiode i afsnit E.A.1.3 Afgiftens størrelse og afgiftsperioden.

Betaling i fremmed valuta

Hvis afgiftsgrundlaget er opgjort i fremmed valuta, skal grundlaget omregnes til danske kroner.

Ved omregning kan vælges mellem to omregningsmetoder:

a) Valutakursen på tidspunktet for indgivelsen af afgiftsangivelsen

b) Toldkursen for valutaen, som er gældende for den pågældende afgiftsperiode.

Forsikringsvirksomhedens valg mellem anvendelse af valutakurs eller toldkurs er bindende for en periode på 2 år.

Ad a) Valutakurs

Hvis Nationalbanken ikke har fastsat en officiel middelkurs for den pågældende valuta, kan der benyttes en sælgerkurs som er fastsat af et pengeinstitut indenfor de seneste 14 dage forud for indgivelsen af angivelsen. En sælgerkurs er kursen ved et pengeinstituts salg og kundens køb.

Ad b) Toldkurs

Ved omregning af afgiftsgrundlaget fra fremmed valuta kan anvendes en periodekurs. Det er den toldkurs der er fastsat for afgiftsperioden. Toldkursen kan findes på Skatteforvaltningens hjemmeside under Virksomhed, Told Erhverv, Import, Valutakurser.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.