D.A.16.3.1.2 Lovgrundlag
Lovgrundlaget for de tre ordninger findes i Direktiv 2008/8/EF, artikel 5, direktiv (EU) 2017/2455, artikel 2, direktiv 2019/1995, Forordning Nr. 904/2010, artiklerne 47a-47l (indsat ved forordning (EU) 2017/2454), gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 og gennemførelsesforordning (EU) 2020/194.
Forordning Nr. 904/2010, artiklerne 47a-47l, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/194 har til formål at regulere samarbejdet mellem EU-landene i forbindelse med ordningerne. Enkelte af bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2020/194 vil blive medtaget i momsbekendtgørelsen for at sikre konsistens mellem virksomhedernes forpligtelser overfor Skatteforvaltningen og Skatteforvaltningens forpligtelser overfor de øvrige EU-landes afgiftsmyndigheder (udveksling af oplysninger om registreringsforhold og indholdet i momsangivelser).
Bestemmelserne i Direktiv 2008/8/EF, artikel 5, om ordningerne er gennemført i dansk ret ved ML (momsloven) §§ 66-66k, som indsat i loven ved lov nr. 554 af 2. juni 2014, og i momsbekendtgørelsens §§ 112-115.
Bestemmelserne i direktiv (EU) 2017/2455, artikel 2, og i direktiv 2019/1995, om One Stop Moms-ordningerne er gennemført i dansk ret ved ML (momsloven) §§ 66-66 u, som ændret henholdsvis indsat i loven ved lov nr. 810 af 9. juni 2020. Ændringen af momsloven vil blive suppleret af en ændring af momsbekendtgørelsen.
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 indeholder en række bestemmelser vedrørende særordningerne. Disse bestemmelser er direkte anvendelige og skal ikke gennemføres i national lovgivning. Dog er enkelte af bestemmelserne af praktiske årsager gengivet i momsloven, uden at det berører forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil