Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.H.4.6.4 Tilbagekaldelse af kompensationstilbud og udbetalt kompensation

Dette afsnit beskriver reglerne for Skatteforvaltningens mulighed for at tilbagekalde kompensationstilbud.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Genåbning af klagefristerne.

Hovedregel

Skatteforvaltningen kan tilbagekalde fejlbehæftede tilbud om kompensation og udbetalt kompensation, hvis fejlen er åbenbar, og kompensationen som følge af fejlen er for høj, indtil 3 år efter tidspunktet hvor krav på kompensation opstår efter § 75, stk. 1. Se EVL § 76a, stk. 2.

Skatteforvaltningen kan meddele nyt tilbud om kompensation, når det oprindelige kompensationstilbud er tilbagekaldt efter EVL § 76a, stk. 2, 1. pkt. Se EVL § 76a, stk. 2, 2. pkt. Skatteforvaltningen skal ligeledes kunne træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes for en eller flere videreførte vurderinger eller omvurderinger. Det samme gælder udbetalt kompensation.

Skatteforvaltningen kan ved tilbagekaldelse ændre eksempelvis tastefejl af betydning for den tilbudte eller udbetalte kompensation.

Reglen om tilbagekaldelse i EVL § 76a, stk. 2, skal ses i sammenhæng med EVL § 89, stk. 5, hvorefter klageadgangen over de videreførte vurderinger og omvurderinger genåbnes, hvis tilbud om kompensation tilbagekaldes eller udbetalt kompensation, således at der kan klages over de videreførte vurderinger.

Genåbning af klagefristerne

Klageadgangen over de videreførte vurderinger og omvurderinger efter reglerne i EVL § 89, stk. 1, 2. pkt.,x xgenåbnes med en frist på 90 dage, såfremt et tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensation tilbagekaldes efter reglerne i EVL § 76a, stk. 2. Se EVL § 89, stk. 5. Der vil ikke ske en genåbning af adgangen til genoptagelse af de videreførte vurderinger, da fristen for genoptagelse under alle omstændigheder udløber den 1. november 2020. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 33b.

Herved vil ejendomsejeren på ny kunne vælge, om denne ønsker at klage over en eller flere af de videreførte vurderinger eller alternativt tage imod et potentielt nyt tilbud om kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Hvis ejendomsejeren vælger at klage, vil det imidlertid alene have betydning for denne ejendomsejers kompensation. Kompensation udbetalt til alle øvrige ejere af en ejendom vil fortsat være til fuld og endelig afregning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.