C.E.7.3.2 Hæftelse når afdødes særeje skiftes, mens delingsformuen udlægges til den længstlevende ægtefælle
Indhold
Dette afsnit beskriver hvem, der hæfter for afdødes indkomstskatter og dødsboets skatter, når afdøde har efterladt sig både særeje og delingsformue, hvor særejet skiftes, mens delingsformuen udleveres til længstlevende ægtefælle efter de skattemæssige regler om uskiftet bo.
Afsnittet indeholder:
- Personer og dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse
- En arving eller legatar har overtaget afdødes forskudsafskrivninger.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.
Personer og dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter både
- personer, der som længstlevende ægtefælle har fået udlagt fællesboet efter de skattemæssige regler om uskiftet bo og
- afdødes særbo.
Hovedregel
Særboet og den længstlevende ægtefælle hæfter solidarisk for betaling af
- afdødes indkomstskatter, der er anmeldt rettidigt over for dødsboet efter det proklama, som dødsboet har indrykket i Statstidende
- indkomstskatter, der følger af et rettidigt rejst krav imod dødsboet om betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.
Særboet hæfter alene for
- restskat for mellemperioden
- dødsboskat.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 88, stk. 2, 2. pkt.
Definition
Solidarisk hæftelse betyder, at særboet og længstlevende ægtefælle hæfter sammen og hver for sig hæfter for hele gælden.
Se også
Se afsnit
- C.E.1.5 om proklama og om for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret
- C.E.3.2.4.4 om restskat for mellemperioden
- C.E.3.3.5 om dødsboskat
- C.E.7.5 om, hvordan hæftelsen kan ændres, hvis skifteretten bestemmer, at et af dødsboerne eller begge dødsboer skal overgå til insolvent bobestyrerbo efter DSL (dødsboskifteloven) § 69.
Undtagelse
Arvingerne og eventuelle legatarer hæfter for dødsboernes forpligtelser, herunder også skatter, hvis
- boet skiftes som privat skifte, og
- aktiverne helt eller delvist er delt mellem arvingerne uden, at der er tilstrækkelige midler til rest til at dække dødsboets forpligtelser.
Arvingerne hæfter personligt og solidarisk. Det vil sige, at hver enkelt arving hæfter med hele sin formue for hele gælden
Legatarer hæfter alene med den værdi, de har modtaget fra dødsboet.
Se DSL (dødsboskifteloven) § 27.
En arving eller legatar har overtaget afdødes forskudsafskrivninger
Hvis en arving eller legatar har overtaget afdødes forskudsafskrivninger efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 1, hæfter kun denne person for eventuelle skattekrav, der vedrører de overtagne forskudsafskrivninger. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 88, stk. 4.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil