C.E.3.3.5.1.3 Fradrag i samlet dødsboskat og aktieskat for bobeskatningsperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke fradrag der gives i samlet dødsboskat og aktieskat for bobeskatningsperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
I den beregnede samlede skat af bobeskatningsindkomst og af aktieindkomst gives to fradrag:
- Bofradrag med et grundbeløb for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, og til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 2.
- Et fradrag (mellemperiodefradrag) med et grundbeløb for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 3, 1. pkt.
Grundbeløbet i
- § 30, stk. 2 udgør 5.200 kr. (2010-niveau)
- § 30, stk. 3 udgør 1.900 kr. (2010-niveau)
og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 6.
Bemærk
Bofradrag kan højst gives for 12 måneder. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 2, 2. pkt.
Se også
Se afsnit
- C.E.15 om, hvor meget grundbeløbene efter DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 2 og 3 er reguleret til for dødsåret
- C.E.3.3.6.2.1 om fradrag i dødsboskatten ved forskudt indkomstår.
Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 62, gives fradrag for et grundbeløb yderligere.
Fradraget beregnes pr. påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori førstafdøde er afgået ved døden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 4, 1. pkt.
Grundbeløbet i § 30, stk. 4 udgør 1.900 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 6.
Se også
Se afsnit
- C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 4 er reguleret til for dødsåret.
- C.E.3.3.6.2.1 om fradrag i dødsboskatten ved forskudt indkomstår.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil