Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.E.3.3.4.2 Dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) behandles skattemæssig.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Skattefrit ejendomssalg eller skattefri del af fortjeneste efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven)
  • Frigørelsesafgift for næringsejendomme der er overført fra landzone til byzone eller sommerhusområde før 1. januar 2004

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Skattefrit ejendomssalg eller skattefri del af fortjeneste efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven)

Når dødsboet sælger en ejendom mv., der er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, skal fortjeneste og tab ikke medregnes i bobeskatningsindkomsten, hvis et salg før dødsfaldet ville have været skattefri efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 (parcelhusreglen).

EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 omfatter ikke kun ejendomme, da stk. 4 fritager for beskatning efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) ved salg af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren. Også fortjeneste ved salg - omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 4 - er omfattet af dødsboets fritagelse for beskatning. Se afsnit C.B.2.6 Aktier/andelsbeviser med boligret - andelsboliger/andelslejligheder/aktielejligheder.

Dødsboet skal heller ikke medregne fortjeneste, som vedrører

  • stuehuset med tilhørende grund og have
  • ejerboligdelen

når ejendommen på salgstidspunktet er omfattet af VUL § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., og denne del af fortjenesten ville have været skattefri efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9 ved et salg før dødsfaldet.

Når ejendommen er omfattet af VUL § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. på salgstidspunktet, har dødsboet fradrag efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6, stk. 2 i den del af gevinsten, der er skattepligtig, hvis der ved et salg før dødsfaldet kunne være givet et sådant bundfradrag.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 2.

Bemærk

Dødsboet er omfattet af reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 5 og § 9, stk. 4 om beskatning af genanbragt fortjeneste ved ændret klassifikation af erhvervsejendom og ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendomme. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 2, sidste pkt.

Frigørelsesafgift for næringsejendomme der er overført fra landzone til byzone eller sommerhusområde før 1. januar 2004

For en fast ejendom, som

  • er anskaffet som led i næring og
  • er pålagt frigørelsesafgift i afdødes, den længstlevende ægtefælles eller dødsboets ejertid

kan dødsboet trækkes frigørelsesafgiften fra efter den tidligere regel i LL (ligningsloven) § 4A, stk. 1, når fortjeneste eller tab ved salget gøres op. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 4 i BEK nr.827 af 22/08/2003. Fradraget er betinget af, at frigørelsesafgiften ikke forinden er tilbagebetalt eller bortfaldet.

Reglen er ophævet ved lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelsen har virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere. Reglen gælder derfor fortsat for ejendomme, der er zoneinddraget før 1. januar 2004.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.