Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.D.5.3.1.2 Dokumentindsendelse for foreninger - FUL § 13

Indhold

Afsnittet beskriver, hvilke formforskrifter der er en betingelse for skattefri fusion af foreninger i henhold til FUL (fusionsskatteloven) § 12.

Dette afsnit indeholder:

  • Regel
  • Dokumentindsendelsen.

Se også

Se afsnit C.D.5.3.1.1 Fusion af kooperationsbeskattede- og selskabsbeskattede kooperative foreninger indbyrdes og med hinanden - FUL § 12 om den skattemæssige behandling, når kooperative foreninger og selskaber gennemfører en skattefri fusion.

Regel

FUL (fusionsskatteloven) § 13 indeholder ligesom FUL (fusionsskatteloven) § 6 formforskrifter, der er en betingelse for skattefri fusion. Den modtagende forening skal indsende de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med fusionen. Se FUL (fusionsskatteloven) § 13, stk. 1.

Dokumentindsendelsen

Selskabsretligt kan andelsselskaber fusionere efter Lov om erhvervsdrivende virksomheder. Se LEV § 21a. Lov om erhvervsdrivende virksomheder angiver ikke noget om, hvilke selskabsretlige dokumenter der skal udarbejdes i forbindelse med fusionen, men anfører blot i LEV § 21a, stk. 2, at "Bestemmelserne om fusion i SLL kap. 15 anvendes med de fornødne tilpasninger."

Bestemmelsen i FUL (fusionsskatteloven) § 13 beskriver derfor mere specifikt, hvilke dokumenter der skal udarbejdes, og hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med en fusion af andelsselskaber. Indsendelse af de beskrevne oplysninger og dokumenter er en betingelse for, at reglerne om skattefri fusion af andelsselskaber i FUL (fusionsskatteloven) § 12 kan anvendes.

Den modtagende forening skal sende de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med fusionen, til Skattestyrelsen, herunder:

  • udskrift af generalforsamlingsprotokollen, der viser vedtagelsen om fusion
  • revideret regnskabsopstilling, der viser samtlige overdragne aktiver og passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre
  • opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de indskydende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto mv.

Skatteministeren er bemyndiget til efter indstilling fra Skatterådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere oplysninger der i forbindelse med fusionen skal fremskaffes af den modtagende forening til brug for Skattestyrelsen. Se FUL (fusionsskatteloven) § 13, stk. 2. Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014. Se afsnit C.D.5.2.5 Indsendelse af dokumenter - FUL § 6, der indeholder en uddybet gennemgang af bekendtgørelsen.

Dokumenter og oplysninger vedrørende fusionen sendes til Skattestyrelsen.

De nævnte dokumenter og oplysninger skal indsendes senest en måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende foreninger eller selskaber. Se FUL (fusionsskatteloven) § 13, stk. 3. Skattestyrelsen kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra fristen. Se FUL (fusionsskatteloven) § 13, stk. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.