Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.D.3.1.4.3.8 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domstolen

C-18/11 Philips Electronics

De britiske regler forbyder overførsel gennem koncernlempelse af tab, der er lidt i UK af et udenlandsk selskabs faste driftssted dér til et selskab, der er hjemmehørende i UK, hvis en del af dette tab ved beskatning i udlandet kan fradrages eller på anden måde modregnes i selskabets udenlandske overskud. EU-domstolen fastslog, at de britiske regler var i strid med den fri etableringsret, fordi adgangen til at overføre tab, som et britisk selskab har lidt i UK, ikke er undergivet en tilsvarende betingelse om, at det ikke kan fradrages i et andet land.

Dommen er omtalt ovenfor under afsnittet om underskud fra faste driftssteder.

Landsskatteretten

SKM2014.658.LSR

En situation, hvor en filials indkomst efter danske regler var negativ, ansås under henvisning til ordlyden og forarbejderne for omfattet af bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 2. pkt. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at filialens indkomst efter både danske og amerikanske regler som udgangspunkt opgøres efter et nettoprincip. At indkomsten efter amerikanske regler - som følge af forskelle i landenes beregningsmetoder i øvrigt - var positiv, kunne herefter ikke medføre et andet resultat. Der blev videre lagt vægt på, at evt. underskud i det faste driftssted efter de amerikanske DCL-regler ville kunne modregnes i fremtidige (eller tidligere) positive indkomster i det faste driftssted. De eventuelle underskud ville herefter kunne medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i USA, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 2. pkt. Det opgjorte tab kunne derfor ikke modregnes i andre selskabers indkomster, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 2. pkt.

Skatterådet

SKM2015.683.SR

En grænseoverskridende lodret fusion mellem et svensk moderselskab, som skulle være det fortsættende selskab, dette svenske selskabs danske filial og to danske datterselskaber opfyldte betingelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 og § 15, således at fusionen kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra SKAT. Den danske filial ville bestå efter fusionen, hvorimod de to danske datterselskaber ville ophøre. Sambeskatningsunderskud til fremførsel i de to danske datterselskaber kunne anvendes fremadrettet i det svenske selskabs danske filial efter fusionens gennemførelse, uagtet at der ikke i koncernen havde været valgt international sambeskatning. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske fremførsel af filialens eget underskud.

SKM2006.772.SR

En koncern kan etablere mellemadministrationsselskaber, der skal styre de enkelte underkoncerners skatteafregninger til administrationsselskabet. En fordelingsprocedure for rentetillæg og skattegodtgørelse kan godkendes. Proceduren var fast og gjaldt for alle selskaber i koncernen, og stillede ikke et selskab ringere end, hvis det var et enkelt selskab uden for sambeskatningen. En model, hvorefter underskud først kan fordeles inden for en underkoncern, kan ikke godkendes, da SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, kræver fuld fordeling mellem alle selskaber.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.