C.D.2.4.7.2.4 Definition af "dobbelt fradrag"
I SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., defineres begrebet dobbelt fradrag, der er et mismatchresultat.
Ved dobbelt fradrag forstås et fradrag af samme betaling, udgifter eller tab i den jurisdiktion, hvor betalingen har sit udspring, udgifterne er pådraget, eller tabene er lidt (betalerens jurisdiktion), og i en anden jurisdiktion (investorens jurisdiktion).
Der er et mismatchresultat med dobbelt fradrag, når fradraget sker i mere end én jurisdiktion.
Efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., følger, at i forbindelse med en betaling fra en hybrid enhed eller et fast driftssted er betalerens jurisdiktion den jurisdiktion, hvor den hybride enhed eller det faste driftssted er etableret eller beliggende.
Dobbelt fradrag skal forstås bredt og omfatter således ikke kun fradrag for faktiske betalinger, men kan også forekomme i forbindelse med andre fradrag som f.eks. afskrivninger.
Et dobbelt fradrag kan give anledning til et hybridt mismatch efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, når betingelserne for et hybridt mismatch i øvrigt er opfyldt.
Der er dog kun en situation med et hybridt mismatch, i det omfang fradraget sker i indkomst, som ikke er dobbelt medregnet indkomst. Se SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 3.
Et hybridt mismatch, omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, nr. 1, litra g, der indeholder et dobbelt fradrag, skal neutraliseres efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 8 D, stk. 1.
Se også
- Definition af "hybridt mismatch" (C.D.2.4.7.2.1 Definition af "hybridt mismatch")
- Definition af "mismatchresultat" (C.D.2.4.7.2.3 Definition af "mismatchresultat")
- Definition af "dobbelt medregnet indkomst" (C.D.2.4.7.2.8 Definition af "dobbelt medregnet indkomst")
- Definition af "hybrid enhed" (C.D.2.4.7.2.9 Definition af "hybrid enhed")
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil