Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.D.11.1.2.3.1 Koncernforbundne juridiske personer

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der forstås ved koncernforbundne juridiske personer.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er koncernforbundne juridiske personer?
  • Eksempler.

Hvad er koncernforbundne juridiske personer?

Skattepligtige, som er koncernforbundet med en juridisk person, er omfattet af armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2. Med koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Se LL (ligningsloven) § 2, stk. 3.

Både transparente selskaber og fx aktieselskaber er koncernforbundne, hvis de administreres af den samme ledelse, eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse.

Som eksempel på dette kan det nævnes, at bestemmelsen om fælles ledelse anvendes, når administratoren (fx komplementaren i et kommanditselskab eller et management selskab) er den samme i flere kapitalfonde, eller når der er tale om forskellige administratorer, men disse administratorer er koncernforbundne/nærtstående.

Se LL (ligningsloven) § 2, stk. 1, nr. 3.

Eksempler

Eksempel 1 - 5 viser forskellige situationer, hvor direkte og indirekte ejede juridiske personer er koncernforbundne på grund af koncernrelationer og/eller bestemmende indflydelse. 

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at direkte og indirekte ejede selskaber (moder/datterforbindelser) er koncernforbundne. 

Visning af billede: eks1

Et selskab D1 er underlagt direkte bestemmende indflydelse og et andet dansk selskab D2 indirekte bestemmende indflydelse fra selskab M. Dette medfører, at D1 og D2 er koncernforbundne med hinanden og med M.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at søsterselskaber er koncernforbundne.

Visning af billede: eks2

Et moderselskab M med tre datterselskaber D1, D2 og D3. De tre datterselskaber er koncernforbundne. Desuden er datterselskaberne og M koncernforbundne på grund af bestemmende indflydelse.

Eksempel 3

Dette eksempel viser, at selskaber, der ejes af nærtstående er koncernforbundne. Se LL (ligningsloven) § 16 H, stk. 6, om hvem der er nærtstående.

Visning af billede: eks3

En person P1 har et selskab D1, og hans søn P2 har et selskab D2. D1 er koncernforbundet med D2 og transaktioner mellem D1 og D2 er derfor omfattet af armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2. Det skyldes, at nærtstående skal betragtes som en og samme person i relation til koncernforbundne parter. Transaktioner mellem personerne (P1 og P2) og deres selskaber (D1 og D2) er også omfattet af armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2 på grund af reglen om bestemmende indflydelse.

Eksempel 4

Dette eksempel viser, at selskaber med samme kreds af aktionærer er koncernforbundne.

Visning af billede: eks4

Tre personer (eller selskaber) P1, P2 og P3, har et I/S, som de hver kontrollerer en tredjedel af.  I/S'et ejer to selskaber D1 og D2. Da ingen af personerne har bestemmende indflydelse, og da et I/S ikke er skattepligtigt i LL (ligningsloven) § 2's forstand, er der ingen bestemmende indflydelse vertikalt i koncernen. D1 og D2 er koncernforbundne, idet D1 og D2 kontrolleres af samme kreds af aktionærer, nemlig de tre interessenter P1, P2 og P3.

Det bemærkes, at deltagerne i I/S'et kan have lavet en aftale om bestemmende indflydelse. Se afsnit C.D.11.1.2.2 Hvornår er der bestemmende indflydelse om fælles bestemmende indflydelse ifølge aftale.

Eksempel 5

Dette eksempel viser, at der er koncernforbindelse, selvom der ikke er en direkte ejerforbindelse mellem et selskab og en fond stiftet af selskabet.

Visning af billede: eks5

Et selskab M har stiftet en fond F, og denne fond kontrollerer et selskab D. Selskabet M ejer 10 pct. af D, mens F ejer de resterende 90 pct. D og M er koncernforbundne, da M skal medregne fondens ejerandel og dermed har bestemmende indflydelse over D. F og M er derimod ikke koncernforbundne, da en fond ikke kan være under bestemmende indflydelse.

Se også

Se også afsnit C.D.11.1.2.2 Hvornår er der bestemmende indflydelse der handler om aktier og stemmerettigheder, der ejes af andre.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.