C.D.11.13.1.3.2 Frist for at udarbejde og indsende transfer pricing-dokumentation
Indhold
Dette afsnit handler om frist for at indsende dokumentation for de kontrollerede transaktioner.
Afsnittet indeholder:
- Frist for indsendelse af transfer pricing-dokumentation
- Krav til opbevaring af dokumentationsmateriale fra tidligere år.
Frist for indsendelse af transfer pricing-dokumentation
>Den skriftlige transfer pricing-dokumentation skal udarbejdes løbende og indgives til told- og skattevaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. Se SKL (skattekontrolloven) § 39, stk. 3.<
På dette tidspunkt skal fællesdokumentationen og den landespecifikke dokumentation således under alle omstændigheder foreligge i en færdig form for det pågældende indkomstår.
Vedrører dokumentationen indkomstår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2021, skal den dog alene indsendes på anmodning fra told- og skatteforvaltningen. Fristen for indsendelse er 60 dage fra anmodningen. Skattestyrelsen kan i princippet påbegynde en skattekontrol af et indkomstår, når oplysningsfristen for dette indkomstår udløber. Dokumentationen for det pågældende indkomstår skal derfor foreligge i en sådan form, at den kan indgives inden 60 dage efter Skattestyrelsens anmodning dokumentationen.
Krav til opbevaring af dokumentationsmateriale fra tidligere år
Dokumentationsmaterialet vedrørende tidligere år skal opbevares uændret, så både faktuelle oplysninger samt analyser og beregninger vedrørende de enkelte indkomstår ikke går tabt eller ændres efterfølgende.
Dokumentationsmateriale omfattet af lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 af bogføringslov (bogføringsloven) skal opbevares i fem år fra udløbet af det pågældende regnskabsår.
Skattestyrelsen anbefaler dog, at materialet opbevares i en længere periode, idet dokumentationen også kan anvendes til at dokumentere virksomhedens transfer pricing forhold overfor udenlandske skattemyndigheder, da andre stater kan have længere ansættelsesfrister end de danske.
Endvidere kan tidligere års transfer pricing-dokumentation også være grundlag for vurderingen af efterfølgende års kontrollerede transaktioner.
Se også
Se også afsnit A.B.3.1.3 Opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale om opbevaring af regnskabsmateriale.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil