C.C.5.5.3 Regnskabskrav
Indhold
Dette afsnit beskriver kort regnskabskravene til udligningsordningen for kunstnere. Kravene er de samme som for henlæggelser til konjunkturudligning. Se VSL § 22 d, stk. 2, og § VSL (virksomhedsskatteloven) 22 b, stk. 11.
Afsnittet indeholder:
- Regnskabskrav til indkomstudligningsordning for kunstnere.
Regnskabskrav til indkomstudligningsordning for kunstnere
Forfatterens eller den skabende kunstners regnskaber skal udarbejdes, så de indeholder de posteringer, der er nødvendige for, at Skattestyrelsen kan kontrollere henlæggelser og hævede indskud. Se VSL § 22 b, stk. 11.
Der er udstedt en bekendtgørelse nr. 1021 af 4. oktober 2005 om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere.
I bekendtgørelsen er der bl.a. beskrevet følgende regler:
- Indkomstudligningskontoen må kun omfatte indskud, der er foretaget efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 d. Indskud fra forskellige henlæggelsesår kan stå på samme konto, hvis det fremgår klart hvilke henlæggelsesår, indskuddene stammer fra.
- Pengeinstituttet, hvor kontoen er oprettet, skal senest den 15. oktober indberette de beløb, som er indskudt eller hævet på indkomstudligningskontoen før den 1. oktober, til Skattestyrelsen. Det gælder dog kun beløb, der ikke tidligere er indberettet.
Indberetningerne om indskud og hævninger skal ske samtidigt, og de skal for hver konto omfatte oplysninger om:
- Kontonummeret
- Kontohaverens CPR-nummer
- Indskudsdatoer og hævedatoer
- Størrelsen af hvert enkelt beløb
- Kontoens betegnelse, som skal være "Konjunkturudligningskonto".
Indberetningerne skal ske elektronisk og de må ikke indeholde oplysninger om rentetilskrivninger og renter, der er hævet efter VSL § 22 b, stk. 10.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil