Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvilke regler gælder der for forbrug af egne produkter i forbindelse med landbrug?

C.C.4.4.9 Forbrug af egne produkter mv.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan forbruget af egne produkter mv. behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Sandsynliggørelse af forbrug
  • Normaludgift pr. kostdag
  • Medhjælpers logi
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Landmænd skal beskattes af forbrug af egne produkter, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

Værdien af de udtagne produkter skal fastsættes ud fra de konkrete fremstillingspriser.

Skattestyrelsen fastsætter dog årligt vejledende mindstesatser for en række typiske produkter, som kan anvendes i stedet for fremstillingspriserne.

I SKM2018.586.SKTST, SKM2019.568.SKTST og >SKM2020.526.SKTST< er fastsat følgende vejledende mindstesatser for henholdsvis 2019, 2020 og 2021:

Eksklusive moms

2019

2020

>2021<

Okse- og kalvekød pr. kg

14,00 kr.

13,00 kr.

12,50 kr.

Svinekød pr. kg

6,30 kr.

7,00 kr.

8,50 kr.

Får- og lammekød pr. kg

20,30 kr.

16,50 kr.

18,00 kr.

Hestekød pr. kg

4,00 kr.

4,00 kr.

4,00 kr.

Fjerkræ og æg pr. person

202,00 kr.

202,00 kr.

197,00 kr.

Mælk pr. person

162,00 kr.

138,00 kr.

132,00 kr. 

Landmænds eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-, fåre- og lammekød opgøres i kg.

Satserne for fjerkræ og æg samt mælk gælder pr. år pr. person, uanset alder.

Værdien af kartofler og havesager (grøntsager) skal ikke medregnes.

Sandsynliggørelse af forbrug 

Har landmanden i oplysningsskemaet efter SKL (skattekontrolloven) § 5, tidligere selvangivelsen, oplyst et lavt eller slet intet forbrug af egne varer, skal Skattestyrelsen sandsynliggøre at landmanden har haft et større forbrug, hvis Skattestyrelsen ønsker at ændre det forbrug, der er oplyst til Told- og Skatteforvaltningen efter SKL § 2.

Kan landmanden fremlægge regninger mv., der sandsynliggør, at der er indkøbt tilstrækkeligt med fx kød til at dække husholdningens forbrug, godkender Skattestyrelsen normalt det forbrug, der er oplyst til Told- og Skatteforvaltningen efter SKL § 2.

Det er ikke en tilstrækkelig begrundelse til at ændre det forbrug, der er oplyst til Told- og Skatteforvaltningen efter SKL § 2, at Skattestyrelsen ikke har fået den dokumentation, de har forlangt (fx køb af kød uden for bedriften), jf. TfS 1988, 300 LSR.

Skattestyrelsen skal altid samlet bedømme alle de omstændigheder, der er i det konkrete tilfælde. Der kan fx lægges vægt på følgende:

    • Husstandens størrelse, herunder antallet af børn og disses alder
    • Antallet af medhjælpere på kost mv.

Er der herefter grundlag for at tro, at det forbrug landmanden har oplyst efter SKL (skattekontrolloven) § 2, er for lavt, er Skattestyrelsen berettiget til at ansætte forbruget skønsmæssigt. 

Normaludgift pr. kostdag

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 60 kr. pr. kostdag for hver medhjælper i >2021, jf. SKM2020.526.SKTST<.

Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for syv helårsarbejdere. For helårsansatte kan der derfor fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med 60 kr. pr. dag. Der kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge. Der er mulighed for i stedet at vælge at fratrække faktisk udbetalte kostpenge samt 60 kr. pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.

Den af Skatterådet fastsatte værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. kan ikke anvendes i stedet for som fradrag. Se LSRM 1985, 25 LSR. Landmandens faktiske merudgifter til kost antages at være mindre end kostværdien for medhjælperen.

Medhjælpers logi

Efter EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 11, stk. 2, kan ejendomsværdiskatten nedsættes, når ejeren udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom. EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 11, stk. 2, er ændret ved Lov nr. 688 af 8. juli 2017 § 3, nr. 11.

Se også

Se også afsnit C.H.3.5.5.4 Beregning for ejendomme med særlige forhold om beregning for ejendomme med særlige forhold.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1988, 300 LSR

Selv om en gårdejer, der havde en mindre kreaturbesætning, ikke havde dokumentation for private indkøb af kød, fandtes der ikke at være grundlag for at beskatte værdien af eget forbrug af kød.

LSRM 1985, 25 LSR

Landsskatteretten fandt, at den fastsatte værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. ikke kan anvendes som fradrag i stedet for normaludgift pr. kostdag. Landmandens faktiske merudgifter til kost antages at være mindre end kostværdien for medhjælperen.

 

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.