Hvornår skal en advokat indtægtsføre et salær? Hvornår skal en reviser indtægtsføre et honorar?
C.C.2.3.2.3 Advokater, revisorer og tilsvarende liberale erhverv
Indhold
Dette afsnit beskriver de specielle regler, som advokater, revisorer og tilsvarende liberale erhverv kan vælge at lade sig beskatte efter, hvis ikke de vælger de regler, som er beskrevet under afsnit C.C.2.3.2.1 Igangværende arbejder for fremmed regning og postens indvirkning på indkomstopgørelsen.
- Særlige regler for advokater, revisorer og udøvere af tilsvarende liberale erhverv om indtægtsførsel af honorarer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit C.C.2.3.2.1 Igangværende arbejder for fremmed regning og postens indvirkning på indkomstopgørelsen om igangværende arbejder for fremmed regning og postens indvirkning på indkomstopgørelsen, hvor regler og praksis for bl.a. advokater, revisorer og tilsvarende liberale erhverv er omtalt.
Særlige regler for advokater, revisorer og udøvere af tilsvarende liberale erhverv om indtægtsførsel af honorarer
Honorarer skal føres til indtægt, når udøveren af det liberale erhverv har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket er tilfældet, når en sag er moden til at afregne, dvs. gjort færdig og honorarkravet ikke er bestridt af klienten. Derfor er det faktiske faktureringstidspunkt ikke afgørende. Se UfR 2001, 1226 HRD.
Acontohonorarer, der udskrives, fx efter aftale med klienten eller efter branchekutyme, skal ligeledes indtægtsføres løbende, også selv om udøveren af det liberale erhverv ikke har vundet endelig ret til beløbet. Tilsvarende kan den pågældende løbende fratrække de driftsudgifter, han eller hun har afholdt. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.
(Ovennævnte fremgik af tidligere, men senere ophævede SD-cirkulære 1995-20)
Se også
Se også afsnit C.C.2.3.2.1 Igangværende arbejder for fremmed regning og postens indvirkning på indkomstopgørelsen om de generelle regler for bl.a. advokater, revisorer og tilsvarende liberale erhverv. I sagen TfS 1999, 253 VLD havde revisionsfirmaet ikke valgt de ovennævnte særlige regler.
Afsnittet indeholder:
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
||
UfR 2001, 1226 HRD |
Et revisionsfirma skal føre sit honorar til indtægt, så snart det er modent til at afregne, dvs. revisionsopgaven er udført og honorarkravet ikke er bestridt af klienten. Det er derfor ikke afgørende for honorarets beskatningstidspunkt, hvornår fakturaen udskrives. |
|
Landsretsdomme |
||
TfS 1999, 253 VLD |
Et revisionsfirma brugte reglen om igangværende arbejder for fremmed regning og indtægtsførte og fratrak henholdsvis det samlede honorar og driftsudgifter i retserhvervelsesåret. Spørgsmålet i sagen var, hvornår revisionsfirmaet havde vundet endelig ret til totalhonoraret. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil