Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvornår anses der for at være rådighed over en telefon?

C.C.2.1.4.4.2.3 Rådighedsbeskatning

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår den selvstændige kan anses for at råde privat over en virksomhedstelefon, og derved blive skattepligtig af fri telefon.

Afsnittet indeholder:

  • Privat rådighed.
  • Eksempler.

Privat rådighed

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende skal beskattes af fri telefon, forudsætter det, at han eller hun kan råde privat over en arbejdstelefon.

Med "privat rådighed" forstås muligheden for at bruge et gode, aktuelt en telefon, til private formål. Det er derfor ikke afgørende, om den selvstændige rent faktisk bruger telefonen privat, men at han eller hun blot har muligheden for at gøre det.

Det betyder konkret, at det er denne mulighed, som udløser beskatningen under visse omstændigheder, og at det ikke er afgørende, om muligheden er udnyttet.

Eksempler

Virksomheden drives uden for hjemmet

Hvis den selvstændige har fastnet og/eller mobiltelefon i virksomheden, udløser almindelig privat brug ikke beskatning af fri telefon. Virksomhedsejeren kan derfor skattefrit ringe fra arbejdstelefonen på arbejdet og ordne private ærinder, såsom at bestille tid hos lægen, tandlægen, tale med børneinstitutionen eller give kortere beskeder til børn og/eller ægtefælle eller lignende.

Derimod medfører rådighedsbegrebet i praksis, at arbejdsmobiltelefonen allerede første gang, den selvstændige tager den med sig hjem på bopælen eller med i sommerhuset, anses for at være til rådighed for privat brug på bopælen mv. og dermed skattepligtig.

I modsætning til, hvad der gælder for lønmodtagere, er det på grund af personsammenfaldet ikke muligt for den erhvervsdrivende at afkræfte formodningen om, at en telefon, der tages med hjem på bopælen eller med i sommerhuset eller lignende, bruges privat.

Virksomheden drives fra hjemmet

En telefon, som befinder sig i en virksomhed, der drives fra hjemmet (blandet bolig/erhverv), udløser altid beskatning, fordi der er formodning for, at den kan bruges privat. Derfor er det umuligt for den selvstændigt erhvervsdrivende, der driver virksomhed fra bopælen - også selv om det sker fra separate lokaler - at afkræfte formodningen om, at telefonen er til rådighed for privat brug.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.