Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.B.2.2.3.1.3 Uudnyttet tab på børsnoterede aktier, solgt før 1. januar 2006

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for uudnyttet tab på børsnoterede aktier, solgt før 1. januar 2006.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser for fradrag for uudnyttet tab.

Regel

Personer, der den 1. januar 2006 havde uudnyttet tab på børsnoterede aktier, kan fradrage tabet i

  • udbytter, herunder salgssummer efter LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1 (vedrørende salg af aktier til det udstedende selskab)
  • gevinst ved salg af aktier, der konstateres den 1. januar 2006 eller senere.

Der kan kun foretages fradrag i udbytter og gevinster af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 børsnoterede aktier), og der kan desuden kun ske fradrag i udbytter og gevinster vedrørende aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12, samt i udbytter vedrørende aktier, der er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 2.

Tab, der er opstået i indkomståret 2002 og senere år, kan fremføres uden tidsbegrænsning.

Tab, der er opstået i indkomståret 2001 og tidligere år, kunne derimod kun fremføres i 5 år.

Der kan kun foretages fradrag for tab, hvis tabet kunne fradrages i gevinster efter den tidligere aktieavancebeskatningslov. Der kan derfor foretages fradrag for følgende tab:

  • Tab på aktier med under tre års ejertid. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 2, samt § 2, stk. 2, i den tidligere ABL (aktieavancebeskatningsloven) (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).
  • Tab på aktier med ejertid på tre år eller mere, hvor beholdningen havde oversteget 100.000 kr.s grænsen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 2, samt § 4, stk. 3, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Tab kan kun overføres til senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettobeløbet for et tidligere indkomstår. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 2, der henviser til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A.

Hvis tabet kan udnyttes af en samlevende ægtefælle, kan tabet overføres til ægtefællen, inden det fremføres til senere år. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 2, der henviser til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A.

For tab, der er opstået i indkomståret 2009 og tidligere år, kunne skatteyderen vælge, at tabet ikke skulle overføres til ægtefællen, men skulle fremføres til senere år, selv om ægtefællen kunne udnytte tabet. Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 20, stk. 4, i lov nr. 462 af 12. juni 2009.

SKAT har vurderet, at fremførte tab på børsnoterede aktier (fra 1. januar 2010 aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked) skal modregnes i udbytter og gevinster af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, før der foretages modregning af samme års tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Betingelser for fradrag for uudnyttet tab

Skatteyderen har i princippet skullet selvangive tabet i tabsåret. Se § 1, stk. 1, i den tidligere skattekontrollov (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) der har været gældende fra og med indkomståret 2002. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bemærkningerne til det lovforslag, der indførte reglen om fremførsel af tab uden tidsbegrænsning, at en skatteyder, der ikke har selvangivet tabet i tabsåret, ikke mistede retten til at fradrage tabet, når han/hun kan bruge det. Se bemærkningerne til § 12, nr. 1, i lovforslag L 99 i folketingsåret 2001/2002, 2. samling, fremsat den 7. februar 2002 og gennemført som lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Har skatteyderen selvangivet tabet, kan tabet derimod kun ændres, hvis det selvangivne tab er ændret inden udløbet af fristerne for ændring af skatteansættelsen for tabsåret. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 4.

(Et kildeartsbegrænset tab, der ikke er selvangivet og som opstår i indkomståret 2015 eller senere, er derimod fortabt til fremførelse, medmindre der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § §§ 26 eller 27. Se § 3 og § 4, stk. 4, i lov nr. 528 af 28. maj 2014). 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.