C.B.2.16 Erstatninger

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om den skattemæssige behandling af erstatningssummer, der udbetales fra banker og andre pengeinstitutter mv. som følge af utilstrækkelig rådgivning mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Den skattemæssige behandling af erstatninger, når kunden afstår eller tilbageleverer værdipapiret
• Den skattemæssige behandling af erstatninger, når kunden beholder værdipapiret
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Regel

Udgangspunktet er, at erstatningssummer skattemæssigt behandles på samme måde som den indtægt, erstatningen træder i stedet for. Det gælder både for værdipapirer, omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller aktiesparekontoloven (f.eks. aktier og investeringsbeviser), og værdipapirer, omfattet af kursgevinstloven (f.eks. obligationer).

Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 31, stk. 2, hvorefter erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

Den skattemæssige behandling er den samme, uanset om erstatningen betales fordi:

• Pengeinstitutankenævnet eller domstolene har afgjort, at banken skal betale erstatning
• Banken på grundlag af den foreliggende retspraksis forventer, at banken vil blive anset for erstatningsansvarlig, såfremt sagen påklages
• Banken pr. kulance betaler erstatning

Erstatninger skal beskattes på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale mellem kunden og pengeinstituttet, eller på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig bindende dom om, at banken skal betale erstatning. Det er en forudsætning for, at der kan anses at foreligge en endelig og bindende aftale, at den præcise størrelse af erstatningssummen kan fastsættes på baggrund af aftalen. 

Hvis der ydes erstatning for tab mv. på værdipapirer, der indgår i en pensions- eller børneopsparingsordning, behandles erstatningen efter reglerne for disse ordninger. Se afsnit C.A.10 Pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger mv..

Den skattemæssige behandling af erstatninger, når kunden afstår eller tilbageleverer værdipapiret

Indgås den bindende aftale eller foreligger der en endelig dom om erstatningen i samme indkomstår, som værdipapiret tilbageleveres til pengeinstituttet eller sælges til tredjemand, er det den samlede sum, som skal behandles som en afståelsessum i afståelsesåret.

Hvis der derimod kun er indgået aftale om principperne for en eventuel fremtidig fastsættelse af en erstatning, er det først på det tidspunkt, hvor en eventuel erstatningssum kan opgøres, at der kan anses at foreligge en endelig og bindende aftale om erstatning.

Landsskatteretten har fastslået, at beskatning af erstatningen i tilfælde, hvor en endelig og bindende aftale om erstatningen først indgås i et senere indkomstår end det år, hvori værdipapirerne er tilbagesolgt til banken eller solgt til tredjemand, skal ske i det år, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om erstatning. Se SKM2017.586.LSR og SKM2017.695.LSR. Beskatning skal således ikke - som det tidligere var praksis - ske ved en genoptagelse af skatteansættelsen for afståelsesåret. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal beskatning af erstatningsbeløbet ske på samme måde (aktieindkomst, kapitalindkomst eller skattefrihed) som gevinsten eller tabet på det pågældende værdipapir. Hvis erstatningsbeløbet vedrører værdipapirer, hvor tab er kildeartsbegrænset, kan tilsvarende kildeartsbegrænsede tab modregnes i erstatningsbeløbet.

Såfremt skatteyderen ved det tidligere salg afstod alle værdipapirer i det pågældende selskab m.v., er hele anskaffelsessummen anvendt i salgsåret, og skatteyderen skal derfor beskattes af hele erstatningssummen i det år, hvor der erhverves endelig ret til erstatningen.

Den nye praksis gælder kun i de situationer, hvor der har været uenighed om, hvorvidt der skulle betales erstatning/kompensation, og gælder således ikke, hvis det fx i en aftale om overdragelse af aktier er fastsat, at der efterfølgende skal ske en regulering af prisen.

Såfremt salget af værdipapiret blev beskattet i virksomhedsordningen, og virksomheden er ophørt eller virksomhedsordningen ikke benyttes i det år, hvori der erhverves endelig ret til erstatningen, skal erstatningen beskattes hos personen, det vil sige uden for virksomhedsordningen.

Såfremt salget af værdipapiret blev beskattet i virksomhedsordningen, og skatteyderen også anvender virksomhedsordningen i det år, hvori der erhverves endelig ret til erstatningen, kan erstatningen vælges henført til virksomhedsordningen.

Se styresignal i SKM2018.227.SKAT, der blandt andet indeholder regler om mulighed for genoptagelse af skatteansættelser.

Hvis banken tilbagekøber værdipapiret for samme beløb, som kunden havde købt værdipapiret for, hvilket betyder, at banken betaler markedskursen med tillæg af et erstatningsbeløb for det tab, der er opstået i kundens ejertid, skal hele tilbagekøbssummen skattemæssigt behandles som afståelsessum på de pågældende værdipapirer. Kunden får udbetalt et beløb, svarende til købsprisen, mod at tilbagelevere værdipapiret.

Hvis kunden i sin ejertid har fået udbytte af aktier eller renter af obligationer, skal disse udbytter og renter beskattes som henholdsvis udbytte og rente, uanset at den efterfølgende erstatning reduceres med udbytterne eller renterne. Se LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, og SL (statsskatteloven) § 4 e. Det betyder, at uanset at kunden samtidigt med tilbagelevering af værdipapirerne får en erstatning, der svarer til den oprindelige købspris reduceret med udbytter eller renter, og hvor hensigten civilretligt er at stille kunden, som om aftalen aldrig var indgået, så kan dette ikke opnås skattemæssigt. Kunden kan derfor heller ikke få genoptaget sine skatteansættelser for tidligere indkomstår og få indkomsten nedsat med de modtagne udbytter eller renter. Skattemæssigt er konsekvensen, at udbytter og renter beskattes i de indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til udbytterne eller renterne, og at afståelsessummen for værdipapiret eventuelt vil være mindre end anskaffelsessummen. Der opstår derved et tab, som skattemæssigt skal behandles efter de sædvanlige regler for tab på den pågældende værdipapirtype. Det gælder, uanset om tabet er fradragsberettiget, om tabet er fradragsberettiget som kildeartsbegrænset fradrag, eller om tabet ikke er fradragsberettiget.

Hvis kunden har lånt penge til at købe de værdipapirer, som erstatningen vedrører, og kunden har haft renteudgifter på lånet, vil kunden i visse tilfælde samtidigt med tilbagelevering af værdipapirerne få en erstatning, der svarer til den oprindelige købspris med tillæg af kundens renteudgifter. I den situation kan kunden - uanset den indgåede aftale om erstatning - foretage fradrag for renterne på lånet. Se SL (statsskatteloven) § 6 e. Afståelsessummen vil i den situation i visse tilfælde være større end anskaffelsessummen. Der opstår derved en gevinst, som skattemæssigt skal behandles efter de sædvanlige regler for gevinst på den pågældende værdipapirtype. 

Der er ikke indberetningspligt efter skatteindberetningsloven (tidligere skattekontrolloven) for erstatninger, og skatteyderen skal derfor selv sikre sig, at gevinst/tab indgår korrekt på årsopgørelsen.

Investeringsbeviser, hvor der er sket salg og umiddelbart efter genkøb af beviser i samme investeringsforening

I SKM2011.787.LSR (der er en delvis ændring af SKM2009.374.SR) fandt Landsskatteretten, at ved salg af investeringsforeningsbeviser i en udloddende investeringsforening (nu investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning) med ret til udbytte og køb af investeringsforeningsbeviser i samme afdeling uden ret til udbytte ved den førstkommende udbyttebetaling - såkaldte ex-kupon beviser - var der skattemæssigt tale om et salg og et køb.

I andre tilfælde, hvor der er identitet mellem de solgte og de genkøbte papirer, er det en forudsætning for, at der skattemæssigt anses for at være sket et salg og et køb, at der har været en reel kursrisiko mellem salg og tilbagekøb.

Se afsnit C.B.2.1.4.10 Salg og tilbagekøb om salg og tilbagekøb.

Se eksemplerne nedenfor, der viser, hvordan beskatningen skal foretages afhængigt af, om der har været tale om et reelt salg eller ej.  

Kunden får et beløb, svarende til købsprisen, mod at aflevere værdipapiret tilbage

En sparekasse havde rådgivet kunderne til at købe blåstemplede obligationer (efter de for køb før 27. januar 2010 gældende regler), som efterfølgende faldt meget i værdi.

Sparekassen tilbagekøbte obligationerne for samme beløb, som kunden havde købt obligationerne for. Sparekassen betalte således markedskursen med tillæg af et erstatningsbeløb for det tab, der var opstået i kundens ejertid.

Hele tilbagekøbssummen, altså både det beløb, som svarede til markedskursen på tilbagekøbstidspunktet, og "overprisen", skal behandles skattemæssigt hos kunden som salgssum på blåstemplede fordringer i danske kroner (efter de regler, der gælder for obligationer, købt før den 27. januar 2010).  

Erstatning for kurstab. Tabet reduceres med modtagne indtægter som fx renter eller udbytter

En bank anbefaler en kunde at købe nogle obligationer, som viser sig ikke at opfylde det lovede.

Banken tilbagekøber obligationerne til den aktuelle dagskurs. Samtidigt udbetaler banken en erstatning svarende til kurstabet, reduceret med de renteindtægter, som kunden har fået i sin ejertid.

Skattestyrelsen finder, at når en kunde mod at aflevere værdipapirerne tilbage til banken får dagskursen og erstatning for kurstabet reduceret med modtagne renter, skal den modtagne dagskurs og den modtagne erstatning anses for salgspris for værdipapiret.

De tilskrevne renteindtægter, som erstatningen er blevet reduceret med, skal beskattes som renter i de indkomstår, hvor renterne blev tilskrevet, da kunden var ejer af obligationen på tidspunktet for rentetilskrivningen. Skatteansættelserne fra tidligere indkomstår kan ikke genoptages.

Opgørelsen af gevinst/tab på obligationerne betyder, at der normalt er tab ved salg af obligationerne af et beløb, svarende til de tilskrevne renter. Tabet kan anvendes efter de regler, der i øvrigt gælder for tab på det pågældende værdipapir. 

Kunden får erstatning i tilfælde, hvor en struktureret obligation ikke indfries til kurs 100 ved udløb

Hvis en kundes obligationer på udløbstidspunktet ikke bliver indfriet af udsteder til kurs 100, indestår banken eventuelt for det tab, som kunden måtte lide. Det vil sige, at banken som erstatning skal betale forskellen mellem kurs 100 og indfrielseskursen.

Det beløb, som kunden får i erstatning fra banken, skal skattemæssigt anses for en afståelsessum. Det vil sige, at kundens samlede afståelsessum er summen af de beløb, han/hun får fra udsteder og banken.  

Banken betaler den oprindelige købskurs og kundens låneudgifter mod tilbagelevering af investeringsforeningsbeviserne (nu investeringsbeviserne) i en udloddende investeringsforening (nu et investeringsinstitut med minimumsbeskatning). Tilbagebetalingen/erstatningen reduceres med udlodninger og kontanter, der er udbetalt til kunden i ejertiden. I kundens ejertid er der sket salg og genkøb af værdipapirerne.

På grundlag af rådgivning fra en bank besluttede en kunde at deltage i et anbefalet investeringsprojekt. Kunden hjemtog et realkreditlån på 6.000.000 kr. For 4.000.000 kr. af låneprovenuet købte kunden den 6. marts 2007 40.000 investeringsforeningsbeviser i en udloddende investeringsforening.

Den 4. april 2007 blev investeringsforeningsbeviserne solgt for 4.050.000 kr. For hele salgsprovenuet blev samme dag købt 41.000 investeringsforeningsbeviser i samme afdeling. Disse beviser blev solgt den 1. april 2008 for 4.300.000 kr. For provenuet med fradrag af 200.000 kr. til dækning af terminsbetaling på realkreditlånet blev der samme dag købt 45.000 investeringsforeningsbeviser i samme afdeling.

Kunden har den 1. april 2009 modtaget 50.000 kr. i udlodning på investeringsforeningsbeviserne.

Banken skal mod, at kunden tilbageleverer 45.000 stk. investeringsbeviser, betale 4.000.000 kr. med tillæg af de renter og bidrag på 125.000 kr., som kunden har betalt på den tilsvarende del af kreditforeningslånet. Erstatningen skal dog reduceres med de beløb, kunden har modtaget i sin ejertid, dvs. 200.000 kr. (kontanter modtaget i ejertiden) og 50.000 kr. (udlodning modtaget af kunden den 1. april 2009). Erstatningen kan herefter opgøres således:

Se eksempel 1 og 2 nedenfor.

Eksempel 1

I dette eksempel forudsættes, at der hverken ved salg og genkøb den 4. april 2007 eller 1. april 2008 var en reel kursrisiko, og at der var identitet mellem de solgte og de genkøbte papirer. Der er derfor ikke sket et salg og et køb efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen finder, at det beløb på 50.000 kr., som udloddes til kunden den 1. april 2009, skal beskattes som udlodning hos kunden i 2009, uanset at han/hun tilbagebetaler et beløb svarende til udlodningen til banken. Årsagen er, at kunden var ejer af investeringsforeningsbeviserne på det tidspunkt, hvor udlodningen fandt sted.

Renter og bidrag til kreditforeningen på 125.000 kr., som kunden har betalt, er efter Skattestyrelsens opfattelse fradragsberettigede som renteudgifter, uanset at kunden får et tilsvarende beløb i erstatning fra banken.

I forbindelse med salg og genkøb den 4. april 2007, hvor 40.000 investeringsforeningsbeviser blev solgt for 4.050.000 kr., og 41.000 investeringsforeningsbeviser købt i samme afdeling for 4.050.000 kr., skal der ikke ske opgørelse af avance eller tab efter aktieavancebeskatningsloven, da hele salgssummen blev anvendt til genkøb.

I forbindelse med salg og genkøb den 1. april 2008 blev 41.000 investeringsforeningsbeviser solgt for 4.300.000 kr., og samme dag købt 45.000 investeringsforeningsbeviser i samme afdeling for kun 4.100.000 kr. Kunden beholdt således 200.000 kr. (til terminsbetaling på realkreditlån). Da kunden ikke anvendte 200.000 kr. af salgsprovenuet til genkøb, finder Skattestyrelsen, at der må anses for at være sket et delsalg.

Skattestyrelsen finder, at ved delsalget den 1. april 2008 skal den oprindelige anskaffelsessum reduceres således:

Restbeholdningen (45.000 stk.) investeringsbeviser anses for afstået på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om erstatningen. Skattestyrelsen anser afståelsessummen for at være 3.875.000 kr. Kundens fortjeneste ved salg af disse investeringsbeviser er (3.875.000 - 3.813.954) kr. = 61.046 kr.

Eksempel 2

I dette eksempel forudsættes, at der både ved salg og genkøb den 4. april 2007 og den 1. april 2008 var en reel kursrisiko, eller at der ikke var identitet mellem de solgte og de købte papirer, f.eks. fordi de købte papirer var uden ret til udbytte. Der er derfor sket et salg og efterfølgende et køb efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen finder, at den udlodning på 50.000 kr., som udloddes til kunden den 1. april 2009, skal beskattes hos kunden i 2009, uanset at han/hun tilbagebetaler et beløb svarende til udlodningen til banken. Årsagen er, at kunden var ejer af investeringsforeningsbeviserne på det tidspunkt, hvor udlodningen fandt sted.

Renter og bidrag til kreditforeningen på 125.000 kr., som kunden har betalt, er efter Skattestyrelsens opfattelse fradragsberettigede som renteudgifter, uanset at kunden får et tilsvarende beløb i erstatning fra banken.

De 40.000 stk. investeringsforeningsbeviser, som kunden købte den 6. marts 2007 for 4.000.000 kr., blev den 4. april 2007 solgt for 4.050.000 kr. Det vil sige, at kunden i 2007 havde en skattemæssig gevinst ved salg af investeringsforeningsbeviser på (4.050.000 - 4.000.000) kr. = 50.000 kr. Fortjenesten skal beskattes i indkomståret 2007.

De 41.000 stk. investeringsforeningsbeviser, som kunden købte den 4. april 2007 for 4.050.000 kr., blev solgt den 1. april 2008 for 4.300.000 kr. Det vil sige, at kunden i 2008 havde en gevinst på (4.300.000 - 4.050.000) kr. = 250.000 kr. Fortjenesten skal beskattes i indkomståret 2008.

De 45.000 stk. investeringsforeningsbeviser, som kunden købte den 1. april 2008 for 4.100.000 kr., må anses for afstået på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om erstatningen. Kundens tab ved salg af disse investeringsbeviser er (3.875.000 - 4.100.000) = 225.000 kr.

Kunden får dagskursen mod tilbagelevering af værdipapirerne. Senere erstatter banken kunden det kurstab, der opstod i kundens ejertid

En bank tilbagekøber obligationer, men kunden tager forbehold for yderligere erstatning. Senere indgår parterne forlig om, at banken skal betale en yderligere erstatning til kunden for hele det kurstab, som kunden har lidt i sin ejertid.

Det beløb, som kunden får, da obligationerne tilbagesælges til banken, anses som salgssum for obligationerne.

Når der senere modtages yderligere erstatning for det kurstab, som kunden har lidt i sin ejertid, er det Skattestyrelsens opfattelse, at erstatningssummen skal anses for yderligere afståelsessum.

Indgås den endelige og bindende aftale om erstatningssummen i samme indkomstår, som værdipapirerne blev tilbagesolgt til banken, er den skattemæssige afståelsessum altså summen af afståelsessummen til banken og erstatningssummen.

Indgås den endelige og bindende aftale om erstatningen i et senere indkomstår end det år, hvor værdipapirerne er tilbagesolgt til banken, skal erstatningssummen beskattes i det år, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om erstatningen. Se ovenfor samt SKM2017.586.LSR og SKM2017.695.LSR. Se endvidere styresignal i SKM2018.227.SKAT, der blandt andet indeholder regler om mulighed for genoptagelse af skatteansættelser. Beskatningen skal således ikke - som det tidligere var praksis - ske ved en genoptagelse af skatteansættelsen for afståelsesåret. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal beskatning af erstatningsbeløbet ske på samme måde (aktieindkomst, kapitalindkomst eller skattefrihed) som gevinsten eller tabet på det pågældende værdipapir. Hvis erstatningsbeløbet vedrører værdipapirer, hvor tab er kildeartsbegrænset, kan tilsvarende kildeartsbegrænsede tab modregnes i erstatningsbeløbet.  

Den skattemæssige behandling af erstatninger, når kunden beholder værdipapiret

Skattestyrelsen finder, at uanset at kunden beholder værdipapiret, skal erstatningen sidestilles med en afståelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 31, stk. 2.

Når erstatningen sidestilles med en afståelsessum, skal erstatningen skattemæssigt behandles på samme måde som en afståelsessum for det pågældende værdipapir.

Hvis en salgssum ville have været skattefri ved et egentligt salg, er erstatningssummen også skattefri.

Hvis der er tale om et realisationsbeskattet værdipapir, kan ingen del af anskaffelsessummen henføres til erstatningssummen, da kunden beholder værdipapiret, og derfor skal hele erstatningsbeløbet beskattes. Hvis der er tale om et realisationsbeskattet værdipapir, vil kunden ved senere afståelse formentlig realisere et tab. Da ingen del af anskaffelsessummen er anvendt ved beskatningen i forbindelse med erstatningen, kan anskaffelsessummen anvendes ved senere afståelse af værdipapiret. Tabet kan fradrages efter de regler, der gælder for det pågældende værdipapir. Sælges værdipapiret i samme indkomstår, som der indgås endelig og bindende aftale om erstatning, kan tabet modregnes i den gevinst, der er opstået på grund af erstatningen.

For lagerbeskattede værdipapirer opgøres gevinst/tab løbende. Derfor er fradrag for det tab, der ydes erstatning for, fratrukket i takt med, at det pågældende værdipapir har tabt i værdi. Hele erstatningssummen skal derfor beskattes som en afståelsessum og samtidigt sker årets lagerbeskatning af værdipapiret uafhængigt af beskatningen af erstatningen. Erstatninger bliver ikke indberettet automatisk til Skattestyrelsen, og skatteyderen skal derfor selv sikre sig, at gevinst/tab indgår korrekt i årsopgørelsen - tab eventuelt som en del af et tab til fremførsel.

Når den bank, som har givet dårlig rådgivning, udbetaler erstatning, behandles erstatningen efter samme principper, uanset om kunden er en fysisk person eller et selskab, og erstatningssummen beskattes som samme indkomst, som en salgssum ville blive. Den skattemæssige behandling er ens, uanset om værdipapiret er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, aktiesparekontoloven eller kursgevinstloven, og uanset hvilke af reglerne i de nævnte love, værdipapiret ville være omfattet af ved et salg. Det vil sige, at hvis en salgssum ved et egentligt salg skulle beskattes som aktieindkomst, skal erstatningssummen også beskattes som aktieindkomst. Tilsvarende hvis en salgssum skulle beskattes som kapitalindkomst, personlig indkomst eller selskabsindkomst.  

Eksempel - aktier eller investeringsbeviser i investeringsselskaber (ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19) - lagerbeskatning 

I maj 2012 yder pengeinstituttet en erstatning på 60.000 kr.

I indkomståret 2012 opgøres gevinst/tab på følgende måde:

Hvis aktierne mv. er solgt senest den 31. december 2012, skal salgsprisen anvendes i stedet for værdien pr. 31. december 2012.

Det er forudsat, at både investeringsselskab og investor har kalenderårsregnskab.

Eksempel - aktier eller investeringsbeviser, der realisationsbeskattes

I maj 2012 yder pengeinstituttet en erstatning på 60.000 kr.

I indkomståret 2012 opgøres gevinst/tab på følgende måde:

Aktierne sælges i december 2012 for kurs 40.

Tabet kan fratrækkes efter de regler, som gælder for det pågældende værdipapir.

Hvis der er tale om aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked, kan tabet modregnes i andre tilsvarende gevinster eller udbytter fra tilsvarende aktier, eller fremføres til senere indkomstår.

Eksempel - værdipapirer, der beskattes som finansielle kontrakter - lagerbeskatning

I maj 2012 yder pengeinstituttet en erstatning på 60.000 kr.

I indkomståret 2012 opgøres gevinst/tab på følgende måde:

Hvis de strukturerede obligationer mv. er solgt senest den 31. december 2012, skal salgsprisen anvendes i stedet for værdien pr. 31. december 2012.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: