Hvordan beskattes en gevinst på knæklån? Hvad forstås ved et knæklån?
C.B.1.4.3.5 Gevinst på knæklån
Indhold
Dette afsnit beskriver beskatningen af gevinst på knæklån (forskellig rente i adskilte perioder) for personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvornår er der tale om knæklån?
- Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv.
- Oversigt over lovændringer
Se også
- C.B.1.7 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
- C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af kursgevinstloven mv.
Regel
Personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gælden er stiftet således, at rentesatsen er forskellig i lånets løbetid (knæklån). Se KGL (kursgevinstloven) § 22, stk. 2.
Bestemmelsen er indført for at sikre, at overkursreglen ikke omgås ved, at et lån stiftes med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid. Hvis skyldner har adgang til at frigøre sig fra gælden til den til enhver tid gældende markedskurs, kan skyldner opnå en kursgevinst ved frigørelsen, der svarer til gevinsten ved stiftelse af gæld til overkurs.
Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 2.
Hvornår er der tale om knæklån?
Knæklån er kendetegnet ved, at lånet er udstedt med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid. Gevinst på gælden opstår, hvis gældens værdi på frigørelsestidspunktet er lavere end gældens værdi på stiftelsestidspunktet. Det er uden betydning, hvilken rentesats der er fastsat.
Gevinsten beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler for personer, når gevinsten realiseres. Gevinsten opgøres som forskellen mellem gældens værdi på stiftelses- eller overtagelsestidspunktet og gældens værdi på frigørelsestidspunktet. Ved frigørelse forstås indfrielse eller overdragelse af gælden. Se KGL (kursgevinstloven) § 25 og afsnit C.B.1.6 Gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital - KGL § 24 A om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.
Bemærk
Hvis gevinst på gælden også er omfattet af overkursreglen i KGL (kursgevinstloven) § 22, stk. 1, beskattes gevinsten efter overkursreglen.
Undtagelse for gevinst på gæld til realkreditinstitutter mv.
Gevinst på knæklån er ikke skattepligtig, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Långiver er næringsdrivende ved finansiering
- Lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån)
- Renten varierer månedsvis
- Lånet er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer.
Oversigt over lovændringer
KGL (kursgevinstloven) § 22 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. KGL (kursgevinstloven) § 22, stk. 2, omfatter kun gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Dog ikke gæld der er stiftet før den 11. december 1985. Se KGL (kursgevinstloven) § 42, stk. 6 og afsnit C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold om kursgevinstlovens historik.
Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:
Lov nr. og dato | Ændring og baggrund for ændringen | Hvor i loven |
577 af 6. juni 2007 | Ændring af § 22, stk. 2. Undtagelse fra beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån hvis SDO-lån (ad § 22, stk. 1, 5. pkt.). Ændringerne finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere. | § 11, nr. 7 |
724 af 25. juni 2010 | Ændring af stk. 2 og 3 som følge af, at afgrænsningen af de såkaldte SDO-lån ved samme lov er overført til § 22, stk. 1 5. pkt. | § 1, nr. 11 |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil