Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.A.10.2.6.4.2 Udbetaling ved pensionsalderen

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om udbetaling af aldersforsikring og  - opsparing efter, at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Udbetalingstidspunktet
  • Afgifts- og skattefri udbetalinger

Udbetalingstidspunktet

Udbetaling af aldersforsikring og  -opsparing til pensionsopspareren kan tidligst ske på det tidspunkt, hvor han eller hun

  • har nået pensionsudbetalingsalderen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 1 a
  • har nået en lavere pensionsalder, der er godkendt af Skatterådet

Udbetalingen kan senest ske 20 år efter, at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen, eller første policedag herefter for så vidt angår aldersforsikring. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 3, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 3, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12 A.  Se også lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 4, der med virkning fra 1. januar 2018 forlænger forfaldstidspunktet for seneste udbetaling med 5 år, dvs. fra 15 år til 20 år efter forsikredes pensionsudbetalingsalder.

Med virkning fra 1. januar 2018 kan pensionsopspareren desuden vælge at få udbetalt

  • en aldersforsikringer i lige store løbende ydelser eller lige store rater, jf.  PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A, stk. 2 og 3.
  • en aldersopsparing i rater, fastlagt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 1-3, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12 A, stk. 2.

Se lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 5 og 7.

Se afsnit C.A.10.2.6.1.2 om aldersforsikringer og afsnit C.A.10.2.6.1.3 Aldersopsparing (skattekoder 33 og 44) om aldersopsparinger.

Pensionsopspareren kan vælge at få udbetalt

  • alle sine aldersforsikrings- og aldersopsparingsordninger på én gang, hvis han eller hun har flere ordninger
  • en ordning ad gangen
  • en del af en ordning.

Bemærk

Der er ikke noget til hinder for at foretage indbetalinger til en aldersforsikring eller - opsparing, efter at en anden aldersforsikring mv. er blevet helt eller delvist udbetalt.

En aldersforsikring eller - opsparing kan være blevet udloddet til en fraskilt eller frasepareret ægtefælle i forbindelse med bodeling, ved separation eller skilsmisse. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2, jf. § 30, stk. 3, nr. 1-2.

Ved udbetaling i overensstemmelse med ordningens udbetalingsvilkår skal den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død ikke betale afgift eller beskattes af udbetalingerne. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25 A, stk. 1, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 8, og afsnit C.A.10.2.5.6 Udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring for kapitalpensionsordninger om udlodning til ægtefælle ved separation og skilsmisse

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 Krav til en livsvarig alderspension om pensionsudbetalingsalderen.

Afgifts- og skattefri udbetalinger

Udbetalingerne er afgiftsfri og skal heller ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se PBL § 25 A, stk. 1.

Afgiftsfriheden gælder også for den del af indeståendet på aldersforsikringen eller aldersopsparingen, som oprindelig stammer fra en fradragsberettiget kapitalpension, og som efter fradrag af en afgift på op til 40 pct. er overført til aldersforsikringen mv., samt afkastet heraf.

Kun én afgiftsfri udbetaling ved godkendt lavere pensionsalder

Når Skatterådet har godkendt en lavere pensionsalder end pensionsudbetalingsalderen, og der sker afgiftsfri udbetaling før det tidspunkt, hvor den almindelige pensionsudbetalingsalder nås, så kan den afgiftsfri udbetaling  kun finde sted én gang. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25 A, stk. 3.

Ved en efterfølgende udbetaling af aldersforsikring eller -opsparing eller dele deraf, inden pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen, skal pensionsopspareren betale 20 pct. i afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om udbetaling i en af de situationer, der kan medføre afgiftsfri udbetaling efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 2 - 8. Se, hvilke situationer det drejer sig om i afsnit C.A.10.2.6.4.1 Generelt om rettidig udbetaling af aldersforsikring og aldersopsparing

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.