C.A.10.2.5.3.1 Indbetalinger på kapitalpensionsordninger
Indhold
Afsnittet indeholder reglerne om afskaffelse af fradrags- og bortseelsesreten for kapitalpensioner og supplerende engangsydelse.
Afsnittet indeholder:
- Afskaffelse af fradrags-og bortseelsesretten fra indkomståret 2013.
- Overgangsregler
Afskaffelse af fradrags-og bortseelsesretten fra indkomståret 2013
Fra og med indkomståret 2013 er beløbsgrænsen for indbetalinger på kapitalpensioner og supplerende engangsydelser 0 kr. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1.
Det betyder, at der fra og med indkomståret 2013 som hovedregel ikke længere er
- bortseelsesret for en arbejdsgivers indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller supplerende engangsydelse for pensionsopspareren. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1, 3. pkt og § 19.
- fradragsret for indbetalinger til en privattegnet kapitalpension eller supplerende engangsydelse. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1, 3. pkt og § 18, stk. 1 og 2.
For skattepligtige personer, der har bagudforskudt indkomstår 2013, dvs. personer hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden 1. januar 2013, er fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpensioner og supplerende engangsydelser først afskaffet fra og med indkomståret 2014, jf. lov nr. 922 af 18. september 2012, § 13, stk. 3, 1. pkt.
Se også
Om bortseelses- og fradragsret til og med indkomståret 2012 i Den juridiske vejledning 2012-2 afsnit C.A.10.2.3.3 Betingelser for ophørspension.
Overgangsregler
Obligatoriske indbetalinger i henhold til kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012.
Overgangsreglen er helt ophørt fra og med indkomståret 2017. Se om reglen i Den Juridiske Vejledning 2016-2
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil