Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.A.10.2.4.1 Krav til indeksordninger

Indhold

Dette afsnit handler om de krav en indeksordning skal opfylde, hvis den skal være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Hvad er en indeksordning?
  • Hvem kunne oprette indekskontrakter?
  • Hvornår kunne indekskontrakter oprettes?
  • Forsikringsbaserede indeksordninger
  • Opsparingsbaserede indeksordninger i pengeinstitutter.

Resumé

Personer i aldersgruppen 18-56 år kunne oprette i alt 6 indekskontrakter i perioden 1. april 1957 - 24. november 1971. En indeksordning består af et antal indekskontrakter, der er knyttet til en pensionsforsikring eller til en opsparingskonto i et pengeinstitut. Staten yder et indekstillæg til udbetalingerne fra ordningen.

Indeksordninger er omfattet af

  • PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, jf. § 15 og
  • lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. LBK nr. 521 af 18. maj 2017.

Bemærk

Det er ikke længere muligt at oprette indekskontrakter.

Hvad er en indeksordning

En indekskontrakt er en pensionsordning, der giver ret til at få udbetalt en løbende årlig alderspension, hvor staten yder et indekstillæg (pristalsregulering) til pensionsudbetalingerne.

Disse begreber og betegnelser bruges i forbindelse med indekskontrakter:

  • Så længe, der er knyttet indekskontrakter til en forsikring eller en opsparingskonto, hedder den en indeksordning.
  • En pensionsordning med løbende udbetaling bliver også kaldt en renteforsikring
  • En rateforsikring bliver også kaldt en annuitetsforsikring
  • Ejeren af en indeksordning bliver også kaldt interessenten.

Aftaler om indekskontrakter skal enten være knyttet til

  • en pensionsordning med løbende udbetalinger, eller
  • en rateforsikring, eller
  • en opsparingskonto i et pengeinstitut.

Hver person kunne højst oprette i alt 6 indekskontrakter.

Hver kontrakt omfatter en aftale om et årligt grundbeløb for udbetalingen, hvis størrelse afhænger af, hvilket indkomstår kontrakten er indgået i. Grundbeløbene for indkomstårene 1957-1971 ligger i intervallet 500 kr. til 863 kr.

Den person, der har oprettet indekskontrakten, kan kun få udbetalt indekstillæg, hvis han eller hun har ret til at modtage dansk folkepension på udbetalingstidspunktet.

Se §§ 1-6 i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Indeksordninger kan være oprettet både som en arbejdsgiveradministreret ordning og som en privattegnet ordning.

Bemærk

Loven om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing bliver administreret af Statens Administration.

Hvem kunne oprette indekskontrakter?

Personer, der var fyldt 18 år, men endnu ikke var fyldt 57 år, kunne oprette indekskontrakter, jf. § 2, stk. 1 i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Hvornår kunne indekskontrakter oprettes?

I perioden 1. april 1957 - 24. november 1971 kunne personer, der opfyldte alderskriterierne, oprette i alt 6 indekskontrakter.

Bemærk

Man kan ikke længere oprette nye indekskontrakter.

Forsikringsbaserede indeksordninger

Indeksordninger i forsikringsselskaber består af indekskontrakter, der er knyttet til en af følgende forsikringsordninger:

  • Livsvarig alderspension, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra a, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 7
  • Ophørende alderspension med en udbetalingsperiode på mindst 10 og højst 15 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4 litra b, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 7
  • Rateforsikring med en udbetalingsperiode på mindst 10 og højst 15 år, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, og § PBL 9.

Se § 4, stk. 1 i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Forsikringsordningerne skal opfylde kravene til fradragsberettigede pensionsordninger i PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.10.2.1.1 om kravene til pensionsordninger med løbende udbetaling (alderspension)
  • C.A.10.2.2.1.1 om kravene til rateforsikringer.

Opsparingsbaserede indeksordninger i pengeinstitutter

Indeksordninger i pengeinstitutter består af indekskontrakter, der er knyttet til en opsparingskonto i et pengeinstitut jf. § 3 i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Indeksopsparinger i pengeinstitutter bliver skattemæssigt sidestillet med pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer. Se 1970-71- L26 (som fremsat): Forslag til pensionsbeskatningsloven, bemærkningerne til § 15.

Bemærk

Opsparingskontoen er ikke en rateopsparing eller en opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.