A.D.5.9 Solidarisk og objektiv hæftelse ifølge punktafgiftslove

I 2002 blev der med lov nr. 1059 af 17. december 2002 foretaget en ændring af en række afgiftslove. Heriblandt chokoladeafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven, konsum-is-afgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl -og vinafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Med lovændringen blev ansvaret for at betale afgift udvidet, så alle virksomheder, der enten overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige varer, hæfter for, at afgiften bliver betalt.

Se lov om afgift af mineralvand mv. § 25, stk.2, lov om afgift af chokolade -og sukkervarer m.m. § 29, stk.2, lov om forskellige forbrugsafgifter § 21 og lov om afgift af konsum-is § 6.       

Der blev således indført solidarisk hæftelse, hvilket vil sige, at hæftelsen gælder et hvilket som helst led i handelskæden fra producenten eller importøren til den forretning, hvori varerne befinder sig. Der blev endvidere indført et objektivt ansvar, så der ikke skal lægges vægt på, om virksomheden, som har købt varerne uden afgift, har handlet i god tro, og dermed om virksomheden burde have vidst, at der ikke var afregnet afgift.

Chokolade- og sukkervareafgiftsloven § 29, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 1059 af 17. december 2002. Af bemærkningerne til chokolade- og sukkervareafgiftsloven § 29, stk. 2, fremgår bl.a.:

"Selv om virksomheden ikke selv importerer de pågældende varer, vil afgiften kunne opkræves hos virksomheden.

Dette hænger sammen med, at efter de gældende bestemmelser i punktafgiftslovene hæfter erhververen og den, der har varerne i besiddelse, for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter den pågældende lov, og hvor der ikke er sket registrering eller stillet sikkerhed.

Desuden er det i afgiftslovenes betalingsregler normalt bestemt, at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, skal betale afgiften. Betalingsreglerne er udformet forskelligt, hvorfor det ikke i alle tilfælde gælder, at alle de pågældende er betalingspligtige.

Dette medfører, at den virksomhed, som måske reelt har modtaget varerne fra en anden virksomhed i Danmark, men som ikke kan eller ikke vil dokumentere varernes oprindelse, kan blive afkrævet afgiften af varerne. Hæftelses- og betalingsreglerne er umiddelbare og hæftelsesreglen gælder et hvilket som helst led fra fremstilleren eller importøren til den forretning, hvori varerne befinder sig. For almindeligt lovligt drevne virksomheder er det ganske uproblematisk at løfte denne bevisbyrde på grundlag af regnskabsmaterialet, herunder særligt fakturaer.               

I visse tilfælde er det konstateret, at fakturaen og øvrig dokumentation for varekøbet er falske, og at det ikke på nogen måde har været muligt at identificere leverandøren. Denne situation er imidlertid meget usædvanlig, ikke mindst når køberen heller ikke på anden måde er i stand til at identificere sin leverandør. Udgangspunktet er derfor i afgiftsmæssig henseende, at virksomheden hæfter for afgiften."

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: