Hvad er forskellen på opkrævning og indrivelse?
A.D.2.1 Kompetenceforholdet mellem Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og Restanceinddrivelsesmyndigheden
Indhold
Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af kompetenceforholdet mellem opkrævning og inddrivelse, der blev indført ved OIL, lov nr. 429 af 6. juni 2005, og som er videreført i INDOG (gældsinddrivelsesloven) (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).
Afsnittet indeholder:
- Sondring mellem opkrævning og inddrivelse
- Definition på opkrævning
- Definition på inddrivelse
Sondring mellem opkrævning og inddrivelse
Sondringen mellem opkrævningsmyndigheden og restanceinddrivelsesmyndigheden blev indført ved OIL, lov nr. 429 af 6. juni 2005 og er videreført i INDOG (gældsinddrivelsesloven) (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige). Denne adskillelse medfører også, at der skal skelnes mellem Skatteforvaltningen (Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed) og RIM (Gældsstyrelsen som inddrivelsesmyndighed).
Definition på opkrævning
Ved opkrævning forstås:
- Udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder
- Kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist
- Eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere.
Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan som led i opkrævningsarbejdet give tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand. Det kan kun ske efter anmodning fra skyldneren. Se INDOG § 2, stk. 3.
Definition på inddrivelse
Ved inddrivelse forstås brug af lovgivningens muligheder for tvangsinddrivelse i form af fx
- lønindeholdelse
- indtrædelsesret
- modregning
- udlægsforretning
- indgivelse af konkursbegæring
- deltagelse i akkordordninger mv.
RIM kan aftale eller give henstand med betalingen samt eftergive en fordring helt eller delvist efter de almindelige regler eller praksis. Begrebet inddrivelse omfatter også brug af ikke-tvangsmæssige tiltag, som fx afdragsordninger.
Se også:
- SKM2007.137.SKAT om hvilke afgørelser, der træffes af Skatteforvaltningen og af RIM.
- Lovbemærkningerne i forslaget til OIL, der nærmere beskriver, hvordan snitfladen og kompetenceforholdet er fordelt mellem statslige fordringshavere på den ene side og RIM på den anden side.
- Se også afsnit G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet om opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil