Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

A.D.17.1 Vægtafgiftslovens § 12

Indhold

Dette afsnit omhandler inddragelse af nummerplade i henhold til lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlaget
  • Regel
  • Hæftelse for afgift
  • Historik

Lovgrundlaget

Der betales en løbende periodisk afgift af personbiler og varebiler. Afgiften betales efter køretøjets egenvægt eller tilladte totalvægt.

Der skal betales vægtafgift for samtlige afgiftspligtige køretøjer.

Der betales vægtafgift af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret:

  • Motorkøretøj
  • Traktor, herunder godkendt traktor
  • Påhængsvogn,
  • Sættevogn til personbefordring
  • Påhængsredskab, herunder campingvogn
  • Motorredskab, der er indrettet til godstransport.

Bestemmelserne om opkrævning af vægtafgift fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1071 af 7. september 2017 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Se også Den juridiske vejledning afsnit afsnit I.A.4.

Regel

Hvis vægtafgiften ikke betales rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler ham, er betalt.

Se vægtafgiftslovens § 12, stk. 1.

Hæftelse for afgift

Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge. Se VÆGTAL § 10 om betaling af afgift mv.

Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for Motorstyrelsen, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Hvis en afbetalingssælger tager et køretøj tilbage, påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Har anmeldelse til Motorstyrelsen medført uberettiget registrering af et køretøj i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Såfremt et køretøj i strid med lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017 om registrering af køretøjer ikke er registreret (godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere (godkende).

Historik

Formuleringen af § 12, stk. 1, blev ændret ved L 2006 513 (lovforslag 205). Den hidtidige formulering lød:

»Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning.«

Det fremgår af ændringslovens § 16, nr. 2, at § 12, stk. 1, 1. pkt., nyaffattedes således:

»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«

Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår: »Bestemmelsen er ændret fra en "skal-bestemmelse" til en "kan-bestemmelse". Herefter beror det på told- og skatteforvaltningens vurdering, om et køretøjs nummerplader skal fjernes som følge af manglende betaling af afgiften. Besluttes dette, skal politiet snarest efterkomme en anmodning herom fra told- og skatteforvaltningen. Ændringen er begrundet i to forhold. Dels er det hensigten, at opkrævningen af disse afgifter overgår fra Rigspolitiet til SKAT fra 2008. Dels effektiviserer ordningen med en skattekonto afgiftsbetalingen i en sådan grad, at den hidtidige ordning med inddragelse af nummerplader som følge af manglende betaling kan lempes.«

L 2006 513 skulle - bortset fra dens § 14 - sættes i kraft på skatteministerens bestemmelse, og dette skete ved bkg 2013 577. Denne ikrafttrædelsesbekendtgørelse satte imidlertid alene ændringslovens § 16, nr. 1, i kraft, mens nr. 2 om § 12, stk. 1, 1. pkt., ikke blev sat i kraft – hvilket havde sin årsag i, at bestemmelsen på det tidspunkt allerede var blevet ophævet ved L 2008 1338 § 7, nr. 1. Baggrunden for ophævelsen var ifølge bemærkningerne redaktionel og var en følge af, at lov om registrering af køretøjer sattes i kraft, hvorved Told- og Skatteforvaltningen pr. 2008-01-01 overtog administrationen af registrering af køretøjer fra rigspolitiet. Den ændrede formulering af § 12, jf. L 2006 513, er således aldrig trådte i kraft og er siden blev ophævet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.