Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

A.D.13.3.3 Tvungen konneks modregning

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af tvungen konneks modregning.

Afsnittet indeholder:

  • Definition og regel
  • Betingelser for tvungen konneks modregning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Definition og regel

Krav, som har fælles oprindelse, kaldes som nævnt konnekse.

Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, er adgangen til modregning udvidet. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige.

Modregning kan endvidere ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet. Præklusion betyder, at en rettighed ophører, forbi den berettigede undlader at gøre sit krav gældende, selv om han ved en offentlig indkaldelse er blevet opfordret til dette.

Betingelser for tvungen konneks modregning

Begrebet konneksitet i forholdet mellem to skattekrav er nærmere belyst i TfS 2000.748 VLD. Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da modfordringen (krav på skat udsprunget af ligningsmæssig forhøjelse) og hovedfordringen (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden.

Landsretten fandt, at det ligger uden for den naturlige forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.

Dommen medfører en vis indsnævring af begrebet konneksitet. Hvis der er tale om det samme indkomstår, er det således nødvendigt at se nærmere på de modstående kravs karakter. Disse må angå det samme underforhold, fx skiftende ansættelse af et fradrag.

Det betyder fx, at positiv moms og negativ moms, der vedrører samme afregningsperiode, er konnekse krav. Se UfR 1997.1638 HD. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.

I Højesteretsdommen SKM2016.561.HR var spørgsmålet om konneksitet ligeledes til vurdering. Spørgsmålet i sagen var, om konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser, og SKATs krav på moms var konnekse krav. Højesteret fandt, at såvel konkursboernes krav som SKATs krav udsprang af de ubetalte momsbelagte fakturaer. Højesteret udtalte også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter momslovens § 27, stk. 6, ligesom SKATs krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som konkursboerne havde krav på i medfør af momslovens § 27, stk. 6, også indgik i SKATs krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt. Ifølge Højesteret førte det ikke til et andet resultat, at fradraget efter momslovens § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som SKATs krav på skyldig moms vedrører. Se SKM 2016.561.HR.

Spørgsmålet om konneksitet mellem rest-/overskydende skat og moms er tvivlsomt, da konneksitet jo kræver, at kravene vedrører samme retsforhold. Skatten angår skyldnerens personlige forhold, mens momsen angår skyldnerens virksomhedsforhold. Set i lyset af TfS 2000.748 VLD vil der ikke kunne være tale om konnekse krav. For så vidt angår modregning mellem selskabsskat og moms, kan kravene dog have en sådan sammenhæng, at konneksitet foreligger. Se SKM2016.176.LSR.

Det samme gælder om modregning i arbejdsmarkedsbidrag. En fortolkning af TfS 2000.748 VLD fører til, at der formentlig ikke er mulighed for konneks modregning, da fordringerne næppe kan siges at udspringe af samme retsforhold. Der er dog formentlig fortsat konneksitet mellem restarbejdsmarkedsbidrag og overskydende arbejdsmarkedsbidrag for samme indkomstår.

Skyldner anmoder om konneks modregning

En skatteyder kan forlange, at en restskat dækkes med tidligere opgjort overskydende skat for samme indkomstår. Det gælder, uanset at den overskydende skat er anvendt til dækning af andre restancer til staten, fx moms eller gæld til Økonomistyrelsen. Se SKM2013.690.LSR.

Det må antages, at dette også gælder for udlæg i sådanne krav.

Ændring til konneks modregning må kun foretages, hvis skyldner udtrykkeligt anmoder om dette. Det skyldes, at denne form for betaling af skat m.v. langtfra altid vil være til skyldners fordel, fx på grund af den anden, højere rentesats på det krav, der hidtil har været dækket gennem modregningen. Se UfR 1997.1467 ØLD.

Forinden modregningen ændres på grund af konneksiteten, skal RIM rette henvendelse til den myndighed m.v., der har modtaget den overskydende skat, og anmode om tilbagebetaling af beløbet.

Hvis den pågældende myndighed m.v. har opgivet en sikkerhed for den modregnede gæld, kan ændringen betinges af, at skatteyderen stiller ny sikkerhed over for den pågældende myndighed.

Hvis beløbet ikke tilbagebetales på grund af manglende ny sikkerhed, skal RIM meddele skatteyderen, at den ønskede ændring af denne grund ikke kan gennemføres, samt at afgørelsen kan påklages.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR2010.1384.H

Et rederi -  R - drev i 1970'erne og 1980'erne færgefart mellem Gedser og Travemünde og betalte i den forbindelse havneafgifter til DSB -  S -  for brug af havnen. I april 1987 gik R konkurs, og i den forbindelse anmeldte S et krav i konkursboet -  K -  på blandt andet ca. 3,9 mio. kr. Kravet blev i 1994 anerkendt som en simpel fordring i boet, og S modtog senere samme år dividende af kravet. Ved en højesteretsdom i 2005 blev S dømt til at betale R 10 mio. kr., der udgjorde uberettiget opkrævede havneafgifter for perioden fra januar 1985 til februar 1987. Derudover havde R et forældet krav, ligeledes på uberettiget opkrævede havneafgifter, for perioden fra juni 1982 til januar 1985, og K ønskede derfor at benytte dette krav til modregning i S' godkendte simple krav på de 3,9 mio. kr. K's erklæring herom blev fremsat i marts 2002.

Højesteret udtalte, at K i en sådan situation, hvor S og K havde uforældede - ligeværdige - krav stående over for hinanden, ikke ved at komme først med en modregningserklæring kunne bestemme, hvorledes det samlede opgør mellem parterne skulle falde ud, herunder hvilke fordringer der skulle anses for dækket ved modregning. S var derimod berettiget til at kræve opgøret gennemført på en sådan måde, at dets uforældede krav blev afregnet i K's uforældede krav. 

 SKM2016.561.HR

To sager, der blev behandlet under ét handlede om, hvorvidt SKAT var berettiget til at modregne sit krav på skyldig moms i krav på fradrag for tab på moms på ubetalte uerholdelige fakturaer, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 6.

SKATs momskrav var stiftet før de pågældende fristdage i konkursboerne. Konkursboernes krav var stiftet efter de pågældende fristdage.

Konkurslovens § 42, stk. 1, udelukker modregning på "tværs" af fristdagen. Modregning er i disse tilfælde alene muligt, hvis kravene er konnekse.

Spørgsmålet var således, om kravene var konnekse.

Hertil udtalte Højesteret, at såvel konkursboernes krav som SKATs krav udsprang af de ubetalte momsbelagte fakturaer. Højesteret udtalte også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter ML (momsloven) § 27, stk. 6, ligesom SKATs krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som konkursboerne havde krav på i medfør af ML (momsloven) § 27, stk. 6, også indgik i SKATs krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt.

På den baggrund fandt Højesteret, at SKAT i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor konkursboerne ikke havde fortsat virksomhedsdriften efter konkursens indtræden, kunne foretage modregning.

Ifølge Højesteret kunne det ikke føre til et andet resultat, at fradraget efter ML (momsloven) § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som SKATs krav på skyldig moms vedrører.

>UfR.2021.114H<

>Konneks modregning ved rekonstruktion tilladt på tværs af fristdagen, da kravene udsprang direkte af samme kontrakt og var nært forbundne.

Virksomheden X blev begæret konkurs den 8. marts 2018 (fristdagen). Rekonstruktion blev indledt den 3. april 2018, men sluttede uden resultat. Konkursdekret blev afsagt den 1. maj 2018.

Efter konkursen ønskede virksomheden Y at modregne sit krav om erstatning for skader og bortkomst af hovedsageligt opmagasinerede varer i konkursboets krav på vederlag for transport og opbevaring af varer i rekonstruktionsperioden. Virksomheden Ys erstatningskrav var stiftet og faktureret før fristdagen.

Højesteret fandt, at der ikke var holdepunkter i konkurslovens forarbejder for, at der bør gælde en snævrere adgang til modregning med konnekse krav under rekonstruktion end i konkurs. Dansk rets almindelige regler om konneks modregning, som efter konkurslovens forarbejder gælder ved siden af konkurslovens modregningsbestemmelser, fandt derfor anvendelse. Idet kravene udsprang direkte af samme kontrakt og var nært forbundne, tiltrådte Højesteret, at virksomheden Y kunne modregne sit erstatningskrav i konkursboets betalingskrav.<

 

Landsretsdomme  

TfS 2000.748.VLD

Sag vedrørende forståelsen af konneksitetsbegrebet.

Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da modfordringen (krav på skat udsprunget ligningsmæssig forhøjelse) og hovedfordringen (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden.

Dommen fastslår, at det ligger uden for en naturlig forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.

Se også UfR 1997.1638 HD vedrørende konneks modregning af momskrav. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.

UfR 1997.1467.ØLD

Sagen drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt skattemyndighederne i strid med retspraksis havde undladt at foretage konneks modregning af restskat med overskydende skat, og om sagsøgeren som følge heraf havde krav på tilbagebetaling og erstatning.

Østre Landsret fastslog, at konneks modregning med overskydende skat kræver, at skatteyderen udtrykkeligt kræver dette. Det skyldes, at denne form for modregning langtfra altid vil være til gunst for skatteyderen.

Da skatteyderen ikke udtrykkeligt havde krævet dette, blev skattemyndighederne frifundet.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.176.LSR

Landsskatteretten statuerede i afgørelsen, at SKATs momskrav mod selskabet, og selskabets krav mod SKAT på overskydende skat, der var opstået ved, at datterselskabets skattepligtige indkomst blev nedsat med beløb svarende til momskravene, var konnekse.

Der var således en sådan sammenhæng mellem momskravet og den overskydende skat, at de kunne modregnes som konnekse.

 SKM2013.690.LSR

Landsskatteretten ændrede skattemyndighedernes afgørelse om modregning af overskydende skat i en restance, således at skattemyndighederne i stedet var forpligtet til at anvende den overskydende skat til modregning i klagerens restskat for samme indkomstår.

Landsskatteretten bemærkede, at reglen om, at en skatteyder kan forlange, at en restskat skal dækkes med tidligere opgjort overskydende skat for samme indkomstår, og at dette gælder, uanset at den overskydende skat er anvendt til dækning af andre restancer, må antages også at gælde for udlæg i sådanne krav.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.