Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

A.C.3.5.5.1 Strafnedsættelsesgrunde i straffeloven

Indhold

Dette afsnit handler om grunde til at nedsætte straffen efter reglerne i straffeloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betalingsevne
  • Personlige og sociale forhold
  • Forsøg og medvirken
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske efter reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Ved straffens udmåling skal der lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Se STRFL § 80.

Der er en række situationer, der i almindelighed skal indgå som formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Se STRFL § 82.

Bemærk

Vurderingen sker ved en konkret afvejning af de skærpende - og de formildende omstændigheder. Straffeloven angiver en række skærpende omstændigheder. Se STRFL § 81 og afsnit A.C.3.5.6 Strafskærpelsesgrunde om strafskærpelsesgrunde. 

Betalingsevne

Bøden kan nedsættes under hensyn til skatte- eller afgiftsyderens betalingsevne. Se STRFL § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 2.

Personlige og sociale forhold

Bøden kan også nedsættes under hensyn til gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen, samt hans bevæggrunde til denne. Se STRFL § 80, stk. 2. Herunder falder fx ung alder og høj alder. Se STRFL § 82, nr. 1 og 2.

Der kan også tages hensyn til

  • gerningsmandens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale stilling. Se TfS 1989.147 Ø
  • om der er handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. Se STRFL § 82, nr. 4,
  • om gerningsmanden, efter den strafbare handling er fuldbyrdet, har genoprettet den forvoldte skade ved gerningen eller søgt den genoprettet. Se STRFL § 82, nr. 11. Se SKM2003.5.VLR,
  • om straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort indenfor rimelig tid, uden dette kan bebrejdes denne. Se STRFL § 82, nr. 13. Se SKM2004.357.HR, eller
  • om der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig. Se STRFL § 82, nr. 14.

Forsøg og medvirken

Desuden er der mulighed for strafnedsættelse ved forsøg og ved medvirken. Se STRFL § 21, stk. 2 (forsøg) og § 23, stk. 1, 2. pkt. (medvirken).

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.5.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager om praksis for strafnedsættelse i bødesager.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.357.HR

T var i landsretten dømt i en sag om skattesvig, hvor det offentlige blev unddraget 268.435 kr., og straffet med en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr. Højesteret udtalte, at der, uden at det skyldtes T´s forhold, var forløbet ca. 8 år fra hans indsendelse af den urigtige selvangivelse og ca. 5½ år fra meddelelsen om, at han ville blive sigtet. Sagen "lå død" i en periode på ca. 2½ år af de 3 år, hvor sagen var hos kommunen. Frihedsstraffen blev gjort betinget.

 

Landsretsdomme

SKM2003.5.VLR

Bøden blev nedsat til 1/10 af den sædvanlige tillægsbøde, da det unddragne beløb var betalt til Skat, inden tiltale gik konkurs i 2000.

Dommen er ikke udtryk for, at der altid skal lempes i strafudmålingen, hvis det unddragne beløb er betalt.

Se SKM2006.123.VLR
og TfK2010.960.VLD

TfS 1989.147 Ø

Skatteyder, der havde udeholdt indtægter fra tækkemandsvirksomhed, blev frifundet for overtrædelse af § 13. Skatteyder var stærkt læseretarderet og havde overladt udfyldelsen af sine selvangivelser til sin 74-årige far, der uden skatteyders viden var alvorligt syg.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.