A.C.3.3.6 Forsvarerens vederlag og det offentliges regreskrav
Indhold
Dette afsnit beskriver fastsættelse og betaling af honorar og udlæg til forsvareren.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Indstilling til retten om fastsættelse af vederlaget
- Den valgte forsvarers vederlag
- Afgørelse om fordeling af sagsomkostninger
- Statens regreskrav
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Vederlaget til den beskikkede forsvarer fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og det betales forlods af Skatteforvaltningen i sager, der er afsluttet administrativt. Se forsvarerbistandsloven § 4, stk. 1.
En sigtet, der senere findes skyldig, har normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger - herunder salær til den beskikkede forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 5.
Bemærk
Disse regler svarer til retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere. Det betyder, at retspraksis om fastsættelse af vederlaget i straffesager i almindelighed kan anvendes som fortolkningsbidrag i administrative skatte- og afgiftsstraffesager.
Vederlaget fastsættes ved kendelse, der kan kæres til højere ret. Fristen for kære er 14 dage. Fristen regnes fra modtagelsen af byrettens kendelse. Se SKM2019.476.ØLR.
Vederlaget udredes forskudsvis af Skatteforvaltningen.
Indstilling til retten om fastsættelse af vederlaget
Når straffesagen er afsluttet, og sigtede ikke har vedtaget sagsomkostninger, underretter Skattestyrelsen den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette.
Den beskikkede forsvarer vil normalt fremsende sit honorarkrav til retten med anmodning om godkendelse, og retten videresender kopi til Skattestyrelsen med anmodning om bemærkninger.
Den valgte forsvarers vederlag
Sigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.
Afgørelse om fordeling af sagsomkostninger
Retten skal have de oplysninger, som er af betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav.
Det kan fx være
- oplysninger om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende, er frafaldet efter møde med den beskikkede forsvarer, eller
- væsentlige forhold efter møde er henført under mildere straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt).
Det skal også indstilles til retten, hvem (den skatte- eller afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter Skattestyrelsens opfattelse skal udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.
Eksempel
En erhvervsdrivende havde vedtaget en bøde for overtrædelse af momsloven. Den beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde betales af det offentlige. Da den erhvervsdrivende havde vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en forsvarer, blev han af både byret og landsret pålagt at betale omkostningerne. Se TfS 1995.357 ØLK.
Bemærk
Hvis sagen - efter møde - slutter med andet end en bøde (advarsel eller henlæggelse), er der ikke hjemmel til at indgå forlig om omkostningerne til forsvareren.
Størrelsen af salæret fastsættes i disse tilfælde af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Kopi af afgørelsen sendes til retten. Udgangspunktet vil være, at sigtede ikke bliver pålagt omkostninger, med mindre de er forårsaget af sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser.
Se UfR 2000.413 VLK.
Hvis det efter mødet med Skattestyrelsens straffesagsenheder besluttes, at sagen skal anmeldes til politiet med henblik på indbringelse for domstolene, skal den ret, der har foretaget beskikkelsen, ikke underrettes herom, idet retten i forbindelse med domsafsigelse i straffesagen træffer beslutning om salæret til forsvareren.
Dækning af udlæg
Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til sagkyndig bistand, fx revisorbistand, indgår disse udgifter i sagsomkostningerne.
Eksempel
En beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse for udgifter til revisorbistand. Landsretten udtalte, at det er fast antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv. Se TfS 1990.501 VLK.
Statens regreskrav
En sigtet, der findes skyldig har normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 5 og RPL § 1008. Se SKM2012.707.ØLR >og SKM2020.439.VLR<. Dette gælder når den administrative straffesag sluttes med en bøde eller advarsel. Byretten har ved en kendelse afgjort, at sigtede skulle betale salæret til forsvareren i et tilfælde, hvor sagen blev afsluttet med en advarsel. Se SKM2016.617.BR. Se tilsvarende kendelse fra Østre Landsret i SKM2019.412.ØLR.
Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede eller som vedtages administrativt, kan inddrives efter samme regler som inddrivelse af bøder. Se forsvarerbistandsloven § 4, stk. 2.
Skatteforvaltningen kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| >SKM2020.439.VLR< | >T vedtog et administrativt bødeforlæg på 15.000 kr. for grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven. Byretten fastsatte salær på 12.425 kr. med tillæg af moms, som skulle betales af det offentlige. Kendelsen blev kæret af Skattestyrelsen med påstand om, at salæret betales endeligt af T. Landsretten stadfæstede med hensyn til salærets størrelse, men ændrede byrettens afgørelse, således at T skulle betale salæret. Der var ikke oplyst omstændigheder, som gav grundlag for at fravige udgangspunktet om, at det offentlige skal have regresret overfor T i samme omfang, som der efter de gældende regler i retsplejeloven består regresret for det offentlige overfor en sigtet.< | |
| SKM2019.476.ØLR | I en administrativ straffesag havde byretten ved kendelse den 9. maj 2019 tillagt T’s forsvarer et salær på 19.585,80 kr. med tillæg af moms. Den 9. maj sendte retten kendelsen til politiet. Den 20. maj afviste politiet at betale salæret under henvisning til, at salærmeddelelsen vedrørte Skattestyrelsen. Den 2. august modtog Skattestyrelsen elektronisk kopi af salærmeddelelsen. Grundet visitering og afholdelse af ferie gjorde den ansvarlige sagsbehandler sig først bekendt med salærmeddelelsen den 19. august 2019. Skattestyrelsen kærede salærmeddelelsen. Landsretten afviste kæremålet, allerede fordi kære ikke var iværksat 14 dage efter, at Skattestyrelsen den 2. august 2019 var blevet orienteret om byrettens salærfastsættelse. | |
| SKM2019.412.ØLR | I en administrativ straffesag havde T modtaget en advarsel for overtrædelse af skattekontrolloven. Byretten fastsatte forsvarersalær på 13.966 kr. med tillæg af moms, som skulle betales endeligt af det offentlige. Landsretten fastholdt salærets størrelse, men pålagde T at betale salæret til den beskikkede forsvarer. Landsretten henviste til, at en sådan advarsel er en sanktion, og at der ikke var oplyst omstændigheder, der gav anledning til at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandsloven § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. | |
| SKM2018.135.ØLR | T vedtog et bødeforelæg på 45.000 kr. i en administrativ skattestraffesag. Den takstmæssige bøde ville udgøre 95.000 kr., men blev nedsat på grund af, at den ansvarspådragende unddragelse blev reduceret og formildende omstændigheder Byretten pålagde det offentlige endeligt at udrede salæret til den beskikkede forsvarer. Landsretten bemærkede, at T havde vedtaget et bødeforelæg vedrørende skatteunddragelse for et betydeligt beløb og var derfor som udgangspunkt pligtig til at erstatte det offentlige udgifter til forsvarerbistand jf. forsvarerbistandslovens § 5 jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Uanset at omfanget af skatteunddragelsen blev reduceret beløbsmæssigt i forhold til den oprindelige sigtelse, og at skattemyndigheden anså, at der forelå formildende omstændigheder fandtes der ikke at foreligge sådanne omstændigheder som nævnet i retsplejelovens § 1008,stk. 4. Landsretten pålagde herefter T at betale salæret til den beskikkede forsvarer. | |
| SKM2014.628.ØLR | A havde vedtaget et bødeforelæg for grov uagtsom skatteunddragelse. A var enig i den talmæssige opgørelse. Normalbøden var nedsat fra 294.865 kr. til 200.000 kr., da A havde betalt de unddragne skatter. Byretten pålagde det offentlige endeligt at udrede salæret til den beskikkede forsvarer. SKAT kærede kendelsen. A påstod i landsretten, at der var så langt mellem den oprindelige sigtelse, som han havde forstået vedrørte forsætlige unddragelser af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og sagens udfald, at omkostningerne endeligt skulle afholdes af det offentlige. Landsretten gav SKAT medhold i, at salæret endeligt skulle udredes af A. Bødeforelægget fandtes i overensstemmelse med den af SKAT rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen. | |
| SKM2012.707.ØLR | T vedtog et bødeforelæg på 25.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Af bødeforelægget fremgik blandt andet, at overtrædelsen normalt ville have medført en bøde på 35.000 kr., men at bøden på grund af sagens omstændigheder nedsættes til 25.000 kr. Byretten besluttede, at det offentlige skulle bære sagsomkostningerne 50 pct. SKAT kærede til Landsretten. Landsretten bemærkede, at bødeforelægget efter det oplyste var i overensstemmelse med den af SKAT rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen. Der sås ikke at være oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandslovens § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Landsretten fandt herefter, at omkostningerne endeligt skulle betales af T. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2016.617.BR | Sagen, der drejede sig om ikke angivet moms, blev sluttet med en advarsel. Byretten pålagde den sigtede at betale salæret til sin beskikkede forsvarer. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil