A.C.3.2.1.4.2 Afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, SIL § 58
Indhold
Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SIL § 58 om indberetningspligtiges afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger.
Afsnittet indeholder:
-
Regel
-
Personer omfattet af reglen
-
Kravet til tilregnelsen
-
Samvirke mellem den indberetningspligtige og den skattepligtige
-
Retspraksis
Regel
Den indberetningspligtige, der
-
forsætligt
-
afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger,
-
der resulterer i en for lav skatteansættelse,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til fængsel i 8 år efter STRFL § 289. Se SIL § 58, stk. 1.
Hvis ovennævnte handlinger er begået af grov uagtsomhed, er straffen bøde. Se SIL § 58, stk. 2.
SIL § 58 er en videreførelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1 og 2, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i relation til indberetningspligtige oplysninger efter SIL.
Manglende (ufuldstændige) oplysninger er også omfattet af gerningsindholdet. Manglende oplysninger kunne efter SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2, straffes med bøde. Sager, der tidligere var omfattet af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2, vil som udgangspunkt skulle bedømmes efter SIL § 59, men kan efter omstændighederne henføres under SIL § 58.
Personer omfattet af reglen
SIL § 58 omfatter indberetningspligtige efter SIL, bortset fra SIL § 41.
SIL § 41 vedrører private renter og underholds- og børnebidrag. Hvis låntager ikke oplyser identiteten af långiveren til told- og skatteforvaltningen, er konsekvensen alene, at der ikke er fradrag for renterne. Hvis yderen af underholds- eller børnebidrag ikke oplyser identiteten af modtageren, er konsekvensen alene, at der ikke er fradrag for bidraget.
Indberetningspligtige, der ikke indberetter, eller forsætligt eller groft uagtsomt indberetter urigtige eller vildledende oplysninger, kan straffes for overtrædelse af SIL § 58, hvis de urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger resulterer i en for lav skatteansættelse for de skatteydere, som indberetningspligten vedrører.
Kravet til tilregnelsen
Tilregnelsen skal vurderes i forhold til den indberetningspligtige, og det er således ikke en betingelse for at anvende SIL § 58, at de skattepligtige, som indberetningen vedrører, ved eller burde vide, at deres skatteansættelser er for lave.
Der kan i forhold til den enkelte skatteyder være tale om mindre beløb, men afhængig af antallet at pligtige indberetninger kan der samlet blive tale om større beløb, som ikke bliver beskattet på grund af indberetterens forhold.
Kravet om tilregnelse hos den indberetningspligtige gælder også i forhold til, at indberetningen fører til en for lav skatteansættelse. Som eksempel på et forhold, der falder ind under SIL § 58, er i lovbemærkningerne nævnt fejlagtig eller manglende indberetning af personalegoder, som skyldes, at den indberetningspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har anvendt reglerne om beskatning og indberetning af personalegoder forkert.
Simpel uagtsomhed, fx tastefejl eller andre undskyldelige fejl, straffes ikke.
Samvirke mellem den indberetningspligtige og den skattepligtige
Det fremgår af lovbemærkningerne til SKL (skattekontrolloven) § 82, at også en indberetningspligtig efter SIL, hvis oplysninger indgår direkte i årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, er omfattet af ordlyden i SKL (skattekontrolloven) § 82, hvis den indberetningspligtige forsætligt eller groft uagtsomt indberetter oplysninger, der fører til en for lav skatteansættelse.
Sådanne forhold er tillige omfattet af gerningsindholdet i SIL § 58.
Det må afgøres konkret, hvilken af de to straffebestemmelser, det er mest relevant at anvende.
Efter lovbemærkningerne til SKL (skattekontrolloven) § 82 vil det være relevant at anvende SKL (skattekontrolloven) § 82 også i forhold til indberetteren, hvis den skattepligtige har haft indflydelse på indberetningen. Det fremgår tilsvarende af lovbemærkningerne til SIL § 58, at udgangspunktet ved samvirke mellem indberetteren og den skattepligtige er, at forholdene henføres under SKL (skattekontrolloven) § 82.
Hvis den manglende eller urigtige indberetning sker på grundlag af en aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiveren (den indberetningspligtige) og den ansatte (den skattepligtige), fremgår det af lovbemærkningerne til SIL § 58, at forholdet bedømmes efter KSL (kildeskatteloven) §§ 74 og 75. Her er det ikke den manglende indberetning, men den manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag, der er strafbar.
Retspraksis
SIL § 58 viderefører SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1, der henviser til SKL-Lbk 1264 § 13, og det er i lovbemærkningerne til SIL § 58 forudsat, at sanktionspraksis for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 13 (og dermed SKL (skattekontrolloven) § 82) også anvendes ved overtrædelse af SIL § 58.
Se A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i skatte-, moms- og lønsumsafgiftsstraffesager om beregning af normalbøder i skatte-, moms- og lønsumsafgiftsstraffesager.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil