Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2019.192.HR

Højesteret havde fastslået, at der ikke allerede ved EU-Domstolens domme af 12. december 2002, 12. juni 2003 og 1. juli 2004 reelt var sket en underkendelse af den danske praksis i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7's forstand, og at genoptagelse efter denne bestemmelse derfor først kunne ske på grundlag af styresignalet fra 2013 med virkning fra og med indkomståret 2010. Højesteret fandt, at det herefter ikke alene med henvisning til disse domme kunne statueres, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at genoptagelse fra tidligere indkomstår i stedet kunne ske efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Hvis nr. 8 kunne anvendes alene med henvisning hertil, ville det indebære en ophævelse af den tidsmæssige begrænsning, der er fastsat i nr. 7, 2. pkt.

SKM2017.224.HR

Borgeren havde tilbagebetalt kontanthjælp, men kommunen havde ikke indberettet dette til SKAT. Borgeren havde derfor ikke fået fradrag for det tilbagebetalte beløb.

Højesteret udtalte bl.a.: Den manglende indberetning skyldes ikke fejl begået af SKAT, og borgeren, der i henhold til SKL (skattekontrolloven) § 1 og SKL (skattekontrolloven) § 16 havde pligt til at kontrollere sin årsopgørelse, reagerede ikke på at fradraget var indberettet med et åbenlyst forkert beløb, selvom han på tidspunktet for årsopgørelsen havde de faktiske oplysninger.

Borgeren opdagede først fejlen i 2012, men Højesteret fandt ikke, at borgerens personlige forhold med bl.a. uddannelse og fængselsophold, kunne begrunde at han fra 2004 til udløb af ordinær frist 1. maj 2008 havde været forhindret i at søge om genoptagelse.

Herefter fandt Højesteret, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

SKM2010.551.HR

Flytning uden ny adresseoplysning - ikke dokumenteret at afgørelsen var materielt forkert- genoptagelse nægtet.

SKM2003.288.HR

Skønsmæssig forhøjelse ej myndighedsfejl - ej procedurefejl.

Begrundelsen for dommen findes i TfS2000.873.ØLD

SKM2001.183.HR

Ikke forkert retsanvendelse hos skattemyndigheden.

Landsretsdomme

 SKM2019.649.VLR

Sagen angik, hvorvidt appellanten opfyldt betingelserne for genoptagelse for indkomstårene 2009 og 2010 ifølge SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, om tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder. Appellanten havde for indkomståret 2009 selvangivet et tab på lagerbeskattede investeringsforeningsbeviser som aktieindkomst (rubrik 66), mens tabet ubestridt skulle være selvangivet som kapitalindkomst (rubrik 38). For indkomståret 2010 havde han tilsvarende selvangivet i den forkerte rubrik.Landsretten anførte med henvisning til UfR 2017.1570 H, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, må antages at have et snævert anvendelsesområde. Med henvisning til bl.a., at det fremgik af appellantens R75-opgørelser for 2010-2013, som blev lagt i hans skattemappe, at han var ejer af beviser i formueplejeselskaber, og at gevinst/tab skulle anføres i selvangivelsens rubrik 38, samt at appellanten den 5. juni 2012 havde tilgået skattemappen (nu skat.dk/tastselv) og skrevet en kommentar, fandt landsretten, at appellanten inden udløbet af fristen for at bede om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 var i besiddelse af faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage de fejlagtige angivelser. På den baggrund fandt landsretten ligesom byretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Det, som appellanten havde anført om bl.a. komplicerede skatteregler, og om, at sagen vedrører betydelige beløb, kunne ikke føre til et andet resultat.

 Tidligere SKM2018.496.BR

SKM2019.132.ØLR

Skatteyderen gjorde blandt andet gældende, at SKAT som tinglysningsafgiftsmyndighed var bekendt med ejerskiftet, og at der derfor forelå en klar myndighedsfejl fra SKATs side. Landsretten fandt, at den forkerte skatteopkrævning ikke skyldtes fejl hos SKAT. Landsretten foretog herefter en konkret bedømmelse af, hvorvidt det måtte anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Landsretten udtalte, at ejendomsværdiskatten tydeligt fremgik af skatteyderens årsopgørelse, og at skatteyderen klart havde tilsidesat sin pligt til at kontrollere denne. Landsretten fandt på denne baggrund og i øvrigt af de grunde, byretten havde anført at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

SKM2018.454.BR

En fond, som ejede et fredet slot med tilhørende fredede driftsbygninger, anmodede den 7. november 2014 SKAT om ekstraordinær genoptagelse af fondens moms- og afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2011. Fonden henviste til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, om ekstraordinær genoptagelse som følge af praksisunderkendende afgørelser.

Fonden påberåbte sig, at Højesterets dom af 8. juni 2004, bl.a. offentliggjort som U2004.2233H, vedrørende omfanget af en fonds fradragsret for momsen af udgifter til vedligeholdelse og drift af udgifterne til den pågældende fonds slot, indebar en underkendelse af en hidtidig særlig praksis om den momsmæssige behandling af udgifter til fredede (slots-) bygninger. Slottet i højesteretssagen var også fredet.

Fonden gjorde videre gældende, at reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, først skulle regnes fra det tidspunkt, da fonden blev opmærksom på højesteretsdommens eksistens, hvilket ifølge fonden var i september 2014. Højesteretsdommen blev offentliggjort på SKATs hjemmeside den 9. juli 2004 som SKM2004.276.HR og havde været omtalt i Momsvejledningen siden oktober 2004 og senere i Den juridiske vejledning. SKAT udstedte ikke et styresignal efter dommen, da SKAT ikke mente, at dommen indebar en underkendelse af en praksis, men var en konkret afgørelse om den faktiske anvendelse af lokalerne i slottet til momspligtige henholdsvis ikke-momspligtige formål.

Som følge af karakteren af de rejste spørgsmål om underkendelse af en hidtidig praksis og om beregningen af reaktionsfristen blev sagen behandlet af tre dommere ved Retten i Randers.

Retten bemærkede, at Højesterets dom efter sit indhold hvilede på en konkret og individuel vurdering af den pågældende fonds forhold, at resultatet i dommen var udtryk for momslovens almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter, og at det i øvrigt ikke fremgik af dommen, at der med denne blev gjort op med en tidligere fast praksis.

Retten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort af fonden, at højesteretsdommen indebar en underkendelse af en særlig administrativ praksis vedrørende fradragsret for momsen til vedligeholdelse og drift af fredede (slots-)bygninger. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skattemyndighederne i årene efter Højesterets dom i nogle tilfælde, og i øvrigt uden nærmere begrundelse, havde lagt til grund, at dommen faktisk var udtryk for en sådan praksisændring.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt, og Skatteministeriet blev frifundet.

SKM2017.363.ØLR

Borgeren havde i en straffesag vedrørende rufferi fået konfiskeret 1 mio. kr., der tidligere var selvangivet og beskattet.

Borgeren bad om ekstraordinær genoptagelse.

Retten fandt, at der ikke var begået fejl ved borgerens ansættelser, der på tidspunktet for ansættelserne var materielt korrekte. Det forhold, at borgeren har fået konfiskeret et beløb svarende til det selvangivne overskud kunne ikke føre til ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne.

SKM2017.242.VLR

Borgeren indleverede ikke selvangivelse rettidigt, hvorfor SKAT skønsmæssigt fastsatte indkomsten. Borgeren bad om ekstraordinær genoptagelse i september 2013, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

Borgeren gjorde gældende, at han ikke kunne varetage sine interesser som følge af psykisk sygdom. Borgeren havde fremlagt sygejournaler for dele af perioden, og borgerens revisor havde udarbejdet en råbalance som viste, at skatteansættelsen skulle have været lavere.

Retten udtalte, at det forhold, at råbalancen viste, at indkomsten skulle være 100.729 kr. lavere end som fastsat af SKAT, ikke udgjorde særlige omstændigheder. Derudover udtalte retten, at borgeren ikke havde godtgjort, at han i hele den relevante periode på grund af psykisk sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen, hvorfor retten ikke fandt, at der var sådanne "særlige omstændigheder" i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1 nr. 8's forstand.

SKM2017.196.ØLR

På baggrund af erklæringer fra de amerikanske skattemyndigheder og borgerens besiddelse af et "Green card" sammenholdt med oplysninger på de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside og borgerens amerikanske revisors vidneforklaring, fandt Landsretten det bevist, at borgeren i de pågældende indkomstår var fuldt skattepligtig til USA.

SKM2016.585.VLR

Ikke særlige omstændigheder.

I SKM2015.427.BR, udtalte Byretten, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3 i henhold til forarbejderne kun kan anvendes på SKATs initiativ.

Påstanden om anvendelse af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3 på borgers initiativ blev ikke gentaget i Landsretten.

Landsretten udtalte:

A undlod at klage over Skats afgørelse af 17. januar 2008, uanset at ansættelsen af hans indkomst for 2005 herved blev markant forhøjet. As anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at Skat havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at A blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er borgerens risiko.

Landsretten finder heller ikke, at der i øvrigt er påvist særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes A, og som kan begrunde genoptagelse, herunder forhold, der kan ligestilles med svig fra tredjemand overfor ham eller lignende. Det tiltrædes herefter, at der ikke grundlag for at tilsidesætte Skats vurdering, hvorefter der ikke skal ske genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

A har heller ikke for Landsretten godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse af afgiftsansættelserne for perioden 1. januar 2004-31. december 2006, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2016.574.ØLR

Sagen vedrørte spørgsmålet om en borger havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

Borgeren anmodede om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke havde modtaget SKATs breve (herunder forslag og afgørelse), hvorfor han ikke vidste, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig

Landsretten udtalte bl.a.: A har først ved revisors brev af 30. april 2010 kontaktet SKAT om ændring af grundlaget for skatteansættelsen for 2005, hvilket er efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2.

A, som SKAT tidligere havde tilsendt en "fraflytterpakke" af 11. oktober 2005 stilet til hans adresse i udlandet, har ubestridt modtaget SKATs brev af 13. maj 2008 sendt til samme adresse. I sidstnævnte brev erindres A om SKATs anmodning om fremsendelse af dokumentation for fuld skattepligt til udlandet og for udlejning af Y3-adresse, jf. e-mail af 18. januar 2008. I brevet anføres afslutningsvis: "Hvis du ikke sender materialet, vil vi antage dig for fuldt skattepligtig i Danmark og hjemmehørende til Danmark". Efter indholdet af brevet måtte det stå A klart, at manglende fremsendelse af den ønskede dokumentation ville føre til, at SKAT ville anse ham for fortsat skattepligtig i Danmark. Det er ubestridt, at A ikke herefter har sendt den efterspurgte dokumentation eller i øvrigt henvendt sig til SKAT i anledning af brevet. A har heller ikke godtgjort, at han tidligere har sendt det efterspurgte materiale til SKAT.

Brevet af 13. maj 2008 er sendt til samme adresse i udlandet som SKATs efterfølgende breve af 29. april, 8. juli og 22. september 2009 om skattepligt i Danmark. SKAT har ikke modtaget disse breve retur. Efter As forklaring har han ikke været opmærksom på, hvad der blev modtaget i postkassen i udlandet, da han kun forventede at modtage reklamer. Han har endvidere efter sin egen forklaring været bortrejst fra adressen i udlandet i seks måneder fra april til september 2009 uden at sikre sig, at postkassen blev tømt og post eftersendt til ham eller gemt. Under disse omstændigheder og henset til oplysningerne om postgangen i SKAT og til, at der ikke er oplysninger om uregelmæssigheder i postleverancerne til As udenlandske adresse, finder landsretten, at der er formodning for, at brevene af 29. april, 8. juli og 22. september 2009 er sendt til og også modtaget i As postkasse i udlandet. Denne formodning er ikke afkræftet. Risikoen for den manglende kontrol med, hvad der blev modtaget i og fjernet fra postkassen under de seks måneders fravær fra adressen i udlandet, må påhvile A.

Ved Skatteankenævnets afgørelse af 25. oktober 2011 blev der givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, af den del af skatteansættelsen for 2005, som vedrørte ejendomsværdibeskatningen af ejendommen på Y2-adresse, idet A først var blevet ejer af ejendommen i 2006. SKAT genoptog endvidere den 20. december 2011 ekstraordinært skatteansættelsen for indkomstårene 2007-2009, således at der ikke skulle betales ejendomsværdibeskatning af ejendommen på Y2-adresse, idet ejendommen var købt pr. 15. januar 2006, havde været udlejet i 2006 og fra 1. januar 2007 til 31. december 2009 havde været sat til salg, hvilket var bekræftet af ejendomsmægler WM.

Det forhold, som begrundede tilladelsen til genoptagelse af den del af skatteansættelsen for 2005, der vedrører ejendomsværdibeskatningen af ejendommen på Y2-adresse, adskiller sig væsentligt fra de faktiske omstændigheder, som A har påberåbt i denne sag. Oplysningerne om As faktiske råden over ejendommen på Y2-adresse og ejendommen på Y3-adresse er heller ikke af samme karakter. Den bevisførelse i form af lejekontrakt og forklaringer fra A og IC, der har været om As angivelige manglende adgang til at anvende familiens hidtidige bopæl på Y3-adresse fra lejemålets opstart den 1. juni 2005 og frem til salget af ejendommen i oktober 2006, indebærer herved ikke, at der er ført et sikkert bevis for, at A ikke fortsat havde bopæl i Danmark i 2005 i skattemæssig forstand, og at der dermed ikke var grundlag for skatteansættelsen for 2005 for så vidt angår aktieavancebeskatningen. Hertil kommer, at A ville have kunnet fremkomme med de pågældende oplysninger efter modtagelsen af SKAT's brev af 13. maj 2008. Der foreligger dermed ikke sådanne særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde ansættelsen, jf. herved forarbejderne til SSL § 35, stk. 1, nr. 8.

Den omstændighed, at SKAT har givet tilladelse til delvis ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomståret 2005 og vedrørende indkomstårene 2007-2009, kan heller ikke føre til, at SKAT er forpligtet til at genoptage den del af skatteansættelsen for indkomståret 2005, som denne sag vedrører.

Begrundelsen i SKAT's breve af 29. april og 8. juli 2009 for skattepligten i Danmark var, at A "stadig er fuld skattepligtig til DK, jf. da du fortsat har bolig til rådighed her i landet". Det må efter det anførte sammenholdt med den forudgående korrespondance, herunder SKATs brev af 13. maj 2008, have stået A klart, at begrundelsen for SKATs afgørelse var, at SKAT fandt, at han fortsat havde haft rådighed over ejendommen på Y3-adresse efter det tidspunkt den 24. april 2005, hvor han havde meddelt, at han flyttede til udlandet, jf. herved også revisors bemærkninger i brevet af 30. april 2010 til støtte for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. Der foreligger dermed ikke sagsbehandlingsfejl, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Heller ikke tidsforløbet eller SKAT's fremsendelse af det yderligere forslag af 22. september 2009, der ville føre til samme resultat af årsopgørelsen som den allerede trufne afgørelse af 8. juli 2009, udgør "særlige omstændigheder", som kan føre til ekstraordinær genoptagelse.

SKM2016.76.ØLR

Da grundlaget for skatteansættelsen må anses for at have været kendt for A allerede efter modtagelsen af indkaldelsesskrivelsen af 6. marts 2008, finder Landsretten, at det ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald, at A ikke modtog forslaget, og at SKAT har anset A for indkomstskattepligtig som anført i afgørelsen. A har således ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

SKM2015.632.VLR

Borgeren begrundede genoptagelsesanmodningen i efterfølgende udarbejdede regnskaber og selvangivelser. Landsretten fandt, at anmodningen om genoptagelse var begrundet i forhold, som borgeren hele tiden havde været bekendt med. Derudover havde borgeren ikke påvist, at de skønsmæssige ansættelser var forkerte eller åbenbart urimelige.

SKM2015.512.ØLR

Ikke særlig omstændighed, at den indeholdelsespligtige havde undladt at klage over ansættelse af kulbrinteskat.

SKM2014.332.VLR

Glemt fradrag for dobbelt husførelse - ikke særlige omstændigheder.

SKM2013.739.ØLR

Skilsmisse, søsters sygdom og faders død var ikke særlige omstændigheder, da sindstilstanden ikke var dokumenteret ved lægeerklæring.

SKM2013.119.ØLR

Ikke godtgjort at beløb var medregnet 2 gange.

SKM2012.170.ØLR

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for 2001 iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vægt på, at der ikke var begået ansvarspådragende fejl af SKAT eller fejl i øvrigt, som havde medført en materielt forkert afgørelse, som det måtte anses for åbenbart urimelig at opretholde. Virksomheden havde ikke i forbindelse med anmodningen fremlagt oplysninger som dokumenterede eller sandsynliggjorde, at SKATs antagelser skyldtes svig fra X´s side, således at X´s forklaringer for Retten, samt de interne bilag fundet hos X ikke kunne lægges til grund for ansættelsen. Der var ikke forhold vedrørende virksomheden eller sagens karakter i øvrigt, som kunne begrunde en fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist. Der fandtes derfor ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4.  Det bemærkedes, at der ikke var fremlagt nye oplysninger der kunne sandsynliggøre at en genoptagelse ville føre til et andet resultat. Endvidere var virksomhedens forklaring i modstrid med den afgivne vidneforklaring. Allerede derfor fandt Retten ikke, at der var særlige omstændigheder der kunne danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Tilsidesættelse af regnskab som følge af omfakturering mv. var ikke særlige omstændigheder, der kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. 

SKM2010.363.ØLR

Indsigelser vedrørende varsling til korrekt adresse havde ikke ugyldighedsvirkning - ej genoptagelse. 

SKM2007.44.VLR

Glemte fradrag - ej genoptagelse.

SKM2006.488.ØLR 

Manglende høring anset for at have ugyldighedsvirkning - genoptagelse tilladt.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle

SKM2005.240.ØLR

Materiel begrundelse for afslag.

SKM2003.368.VLR

Omkvalificering - ej genoptagelse.

SKM2003.248.ØLR

Proceduremangel - genoptagelse tilladt.

SKM2002.569.ØLR

Fordeling af fradrag -ægtefæller - ej genoptagelse.

SKM2002.230.VLR

Materiel begrundelse for afslag.

TfS 2000.902.ØLD

Skønsmæssig ansættelse - ej myndighedsfejl.

TfS 2000.388.ØLD

Skønsmæssig ansættelse - ej myndighedsfejl.

TfS 1999.557.VLD

Myndighedsfejl - genoptagelse tilladt.

Byretsdomme

SKM2020.564.BR

>Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2010. Retten fandt indledningsvist, at sagsøgeren ikke havde fået en retsbeskyttet forventning om, at indkomstårene 2009 og 2010 automatisk ville blive genoptaget som følge af, at tidligere indkomstår var blevet genoptaget. Retten fandt endvidere ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sagsøgeren havde under retssagens behandling udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2009 og 2010, der viste et klart misforhold mellem de skønsmæssige ansættelser og de reelle regnskaber. Retten lagde til grund, at forholdene ikke skyldtes ansvarspådragende forhold begået af skattemyndighederne, og at sagsøgeren hele tiden havde været i besiddelse af oplysningerne om sine indkomstforhold. Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren havde haft udfordringer med sit bogføringssystem og travlhed samt sygdom hos hans ægtefælle. Skatteministeriet blev derfor frifundet. Se SKM2020.564.BR<

SKM2020.518.BR

SKM2019.654.BR

SKM2018.408.BR

Sagen angik, om betingelserne for genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009 var opfyldt. For indkomstårene 2005-2008 var der tale om ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at skatteansættelserne var forkerte. Således byggede de på skatteyderens egne oplysninger, og byretten fandt det ikke dokumenteret, at de oplysninger, som skatteyderen selv havde indgivet til SKAT, måtte anses for forkerte.

Endvidere fandt byretten ikke, at skatteyderens sygdom var årsag til en forkert eller mangelfuld skatteansættelse.

SKM2018.68.BR

I sagen vedrørende ekstraordinær genoptagelse fandt retten efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Retten fandt i den forbindelse, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Retten fandt i den forbindelse endvidere, at der ikke var anledning til at antage, at en genoptagelse af skatteansættelsen ville resultere i en ændret skatteansættelse.

Herudover fandt retten, at sagsøgeren ikke havde overholdt reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2. Retten bemærkede hertil, at sagsøgeren allerede den 24. februar 2011 inden for de ordinære genoptagelsesfrister havde indsendt selvangivelser, hvor der i rubrikken for befordringsfradrag ikke var angivet et beløb, men derimod var skrevet "71 km pr. dag". Sagsøgeren havde ikke selvangivet fradrag for børnebidrag eller renteudgifter. SKATs afslag på befordringsfradrag blev ikke påklaget af sagsøgeren. Sagsøgerens efterfølgende anmodning af om ekstraordinær genoptagelse, dateret den 30. april 2014, var derfor ikke fremsat inden for fristen i SFL § 27, stk. 2.

SKM2018.53.BR

Retten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, herunder sygdom, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Endelig lagde retten vægt på, at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren ikke havde været i stand til at klage eller anmode om ordinær genoptagelse efter de almindelige regler inden for de ordinære frister.

Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, ikke var opfyldt.

SKM2018.33.BR

Retten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, herunder sygdom, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Endelig lagde retten vægt på, at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren ikke havde været i stand til at klage eller anmode om ordinær genoptagelse efter de almindelige regler inden for den ordinære frist.

Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, ikke var opfyldt.

SKM2017.658.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt borgeren opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2004-2006 og 2008. Borgeren havde ikke indleveret selvangivelser, idet borgeren havde lidt af alkoholafhængighed. Spørgsmålet i sagen var nærmere, om der forelå særlige omstændigheder i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, og om reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, var overholdt.

Retten fandt det ikke godtgjort, at borgeren i hele den omhandlede periode havde været forhindret i at ansøge om genoptagelse inden for de ordinære frister. Retten henviste herved til, at borgeren i de omhandlede år havde arbejdet som bestyrelsesformand i sit selskab, og at han havde modtaget betaling for dette arbejde, samt at borgeren tidligere havde bedt om genoptagelse af 2005 og 2006.

Retten fandt endvidere, at det ikke med fornøden vægt var godtgjort, at SKATs skønsmæssige skatteansættelser, som ønskedes genoptaget, var åbenbart forkerte.

SKM2017.337.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Borgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som borgeren modtog alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af indkomsten derfor var for høj. Borgeren var ansat i et selskab, som borgeren selv ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at borgeren havde en særlig indsigt i selskabets økonomi.

Retten bemærkede, at det eneste, borgeren havde fremlagt til støtte for sin påstand, var lønsedler for første halvdel af året, hvoraf det fremgik, at der angiveligt var indeholdt A-skat m.v. i lønnen. Det fremgik dog af borgerens årsopgørelse, at der ikke var blevet indberettet A-skat m.v. til SKAT, uden at borgeren reagerede herpå. Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ikke havde dokumenteret, at SKATs skatteansættelse var materielt forkert. Retten bemærkede herefter, at borgeren derudover ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder og bemærkede i den forbindelse, at anmodningen om genoptagelse alene var støttet på forhold, som borgeren hele tiden havde været bekendt med.

SKM2017.336.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Borgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som borgeren modtog alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af indkomsten derfor var for høj. Borgeren var ansat i et selskab, som borgeren selv ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at borgeren havde en særlig indsigt i selskabets økonomi.

Retten bemærkede, at det eneste, borgeren havde fremlagt til støtte for sin påstand, var lønsedler for første halvdel af året, hvoraf det fremgik, at der angiveligt var indeholdt A-skat m.v. i lønnen. Det fremgik dog af borgerens årsopgørelse, at der ikke var blevet indberettet A-skat m.v. til SKAT, uden at borgeren reagerede herpå. Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ikke havde dokumenteret, at SKATs skatteansættelse var materielt forkert. Retten bemærkede herefter, at borgeren derudover ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder og bemærkede i den forbindelse, at anmodningen om genoptagelse alene var støttet på forhold, som borgeren hele tiden havde været bekendt med.

SKM2017.265.BR

Retten fandt, at borgeren ikke var berettiget til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2002-2004, idet retten ikke fandt det godtgjort, at borgerens psykiske forhold havde bevirket, at borgeren havde været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for 2002-2004. Der forelå dermed ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

SKM2017.253.BR

Borgeren fraflyttede den 1. marts 2010 en ejendom, hvor hendes samlever blev boende.

Retten udtalte, at selvom det tages i betragtning, at borgeren havde været under et psykisk og økonomisk pres i forbindelse med samlivsophævelsen, udgjorde disse forhold ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten udtalte endvidere, at borgeren havde modtaget sin årsopgørelse for 2010 i første halvdel af marts 2011, og at det ikke var godtgjort, at borgeren var kommet til kundskab om indholdet af årsopgørelsen mindre end 6 måneder før fremsættelse af anmodningen om genoptagelse den 12. maj 2014. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, var som følge heraf ikke opfyldt. 

SKM2017.177.BR

Borgeren bad om genoptagelse.

Byretten udtalte:

Retten finder, at borgeren for indkomstårene 2003 og 2006-08 ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den skønsmæssige fastsættelse, som SKAT har foretaget.

Retten har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at borgeren ikke har fremlagt noget regnskab eller noget bogføringsmateriale eller andet materiale til dokumentation for, at en genoptagelse ville føre til et andet resultat.

Retten bemærker navnlig, at den beregning, som borgeren har foretaget med udgangspunkt i sin virksomheds angivne købsmoms, ikke i sig selv ville kunne begrunde en ændring, idet disse beregninger ikke er understøttet af nogen dokumentation.

Yderligere bemærker retten, at SKAT har taget hensyn til de oplysninger, der har foreligget på ansættelsestidspunkterne, og retten bemærker særskilt, at SKAT ikke har været forpligtet til at kontakte borgerens pengeinstitut.

Endelig bemærker retten, at borgeren er blevet opfordret til at fremlægge oplysninger, der kunne begrunde en anden ansættelse.

A har derfor ikke godtgjort, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2006-08 er forkerte.

Borgeren har således ikke godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2006-2008 er opfyldt.

SKM2017.144.BR

Byretten udtalte: Spørgsmålet om genoptagelse af borgerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 skal afgøres efter reglerne om ordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, og spørgsmålet om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006 skal afgøres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er en betingelse både for ordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, og ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, at den skattepligtige dokumenterer, at skatteansættelsen er materiel forkert.

Borgeren har vedrørende alle fire indkomstår anført, at han har modtaget privat lån i henhold til "Loan Agreement" af 14. januar 2005 mellem G5 Limited, G3 ApS og A samt tillægget hertil af 1. august 2006, og at dette har indvirkning på hans samlede forbrugsopgørelse i de pågældende år.

Efter bevisførelsen har borgeren ikke dokumenteret, at han har modtaget private lån fra G5 Limited i henhold til "Loan Agreement" og tillægget hertil.

Borgeren har ikke dokumenteret, at der foreligger oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008. Vedrørende indkomstårene 2005 og 2006 har retten som følge heraf ikke anledning til at tage stilling til, om der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, eller om anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 er foretaget inden udløbet af fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2.

SKM2017.22.BR

Retten udtalte:

Det er omtvistet, at borgeren først den 31. oktober 2011 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006, og at fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 udløb den 1. maj 2010.

Den omstændighed, at der er tale om et "glemt" fradrag, er ikke i sig selv en sær­lig omstændighed, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Borgeren har ikke godtgjort, at han i den relevante periode på grund af sine hjerteproblemer eller sin sygdom, der blev diagnosticeret i november 2015, har været forhindret i at bede om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006. Retten har her­ ved navnlig lagt vægt på de lægelige oplysninger i sagen og på de forklaringer, der er afgivet af borgeren og hans søn.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse fremsættes inden 6 måneder efter, at man er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26. Efter sagens oplysninger, navnlig borgerens forklaring under hovedforhandlingen, må ret­ten lægge til grund, at borgeren allerede i forbindelse med selskabets konkurs i 2006 var klar over, at hans anpartskapital var tabt. Fristen for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, er således ikke overholdt.

SKM2016.395.BR

Skatteankenævnet havde i februar 2012 truffet afgørelse om, at borgeren som kommanditist havde erhvervet ret til en vindmølle i 1999 og ikke først i 2000 som tidligere lagt til grund ved borgerens skatteansættelser.

Herefter traf SKAT i september 2012 afgørelse om at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1999 til 2010, således at der i relation til afskrivninger på vindmøllen i disse år blev taget højde for det korrekte erhvervelsestidspunkt. Ved afgørelsen fandt SKAT endvidere, at borgeren kunne fratrække et underskud vedrørende kommanditselskabet på kr. 11.740,-, hvoraf en mindre del udgjordes af renteudgifter vedrørende et lån i udenlandsk valuta.

Borgeren anmodede i forbindelse med SKATs afgørelse i september 2012 om tilladelse til at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af kursgevinster i indkomstårene 1999 og fremefter. Borgeren havde fra og med indkomståret 2000 valgt at anvende lagerprincippet. SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten afviste anmodningen om principskifte med henvisning til, at der ikke var grundlag for at genoptage de pågældende indkomstår ekstraordinært.

Byretten udtalte, at Skatteankenævnets afgørelse fra september 2012 ikke i sig selv medførte, at borgeren var berettiget til at ændre princip. Byretten udtalte endvidere, at der hverken forelå en direkte følge eller særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2 og 8, som kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Byretten lagde herved bl.a. vægt på, at borgeren selv havde valgt at anvende lagerprincippet, at han ikke alene ved sin egen forklaring havde ført bevis for, at der er sket fejl eller forsømmelser fra SKATs side, og at SKAT i 2005 havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om at anvende realisationsprincippet, hvilket borgeren ikke dengang påklagede.

SKM2016.180.BR

SKM2015.716.BR

SKM2015.692.BR

Retten udtalte, at efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, kan skatteansættelsen efter anmodning fra en borger genoptages, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Den omstændighed, at borgerens virksomhed den 21. november 2005 blev taget under konkursbehandling, kan ikke i sig selv begrunde genoptagelse. Heller ikke det forhold, at boet kurator i forbindelse med boets afslutning har anført, at der ikke var aktivitet i borgerens virksomhed i 2003 - 2005, er en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde en tilladelse til genoptagelse.

Anke afvist - se SKM2016.372.ØLR og SKM2016.442.ØLR.

SKM2015.509.BR

Ejendomsværdiskat er et glemt fradrag. Med henvisning til forarbejderne til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, fandt Retten, at selvangivelse af ejendomsværdiskat på en udlejet ejendom måtte sidestilles med et glemt fradrag, der ikke berettiget til genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Selvom oplysningerne have været fortrykt i borgerens selvangivelser, havde borgeren selv pligt til at kontrollere, at selvangivelserne var korrekte.

SKM2015.433.BR

Afslag på genoptagelse, da borgeren ikke havde sandsynliggjort, at en genoptagelse ville medføre en ændret ansættelse.

SKM2014.618.BR

Genoptagelse nægtet. Der var ikke sket noget nyt siden den oprindelige ansættelse og det var ikke godtgjort, at ansættelsen var forkert.

SKM2014.400.BR

Ikke særlig omstændighed, at renteudgifter ikke var fratrukket.

SKM2013.846.BR

Vedrørende genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, fandt retten, at SKATs skøn over momstilsvaret måtte anses for udøvet på et forkert grundlag. Retten fandt det sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og fandt efter en samlet vurdering, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, og SKAT burde derfor have givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. 

SKM2013.804.BR

Ikke særlige omstændigheder for kommanditist, der ikke havde klaget, at øvrige kommanditister havde fået medhold i klagesag.

SKM2012.561.BR

Ingen nye oplysninger fremkommet om skønsmæssig ansættelse. Ikke særlige omstændigheder, selv om personen havde haft psykisk lidelse.

SKM2012.99.BR

Ikke svig eller myndighedsfejl i forbindelse med fraskilt ægtefælles selvangivelse af underskud ved landbrugsdrift.

SKM2012.87.BR

SKAT kunne ikke på grundlag af anmodning om ekstraordinær genoptagelse gennemføre en nettoforhøjelse.

SKM2012.80.BR

Afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, da Byretten ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder. Byretten lagde vægt på, at borgeren ikke havde sandsynliggjort, at afgørelsen var materielt forkert, eller påvist at SKAT havde begået fejl, eller oplyst undskyldende omstændigheder, der kunne begrunde, hvorfor sagen ikke var påklaget.

SKM2011.332.BR

Retten finder det ikke godtgjort af borger, at der på tidspunktet for genoptagelsesbegæringen var fremkommet nye faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde genoptagelse. Retten finder endvidere efter en samlet vurdering af sagen, at det ikke af sagsøger er sandsynliggjort, at den materielle skatteansættelse er forkert.

SKM2010.108.BR

Sagen drejede sig om virksomheden var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at virksomheden har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, og herunder må ændringerne fuldt og helt dokumenteres, således at virksomheden kan godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag er opfyldt. Virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af virksomheden i øvrigt anførte i særlig grad taler for en genoptagelse, idet virksomheden heller ikke har dokumenteret, at der er tale om en materielt helt utilfredsstillende ansættelse, finder Retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2008.902.BR

Glemte fradrag - ej genoptagelse.

SKM2008.48.BR

Sagen drejede sig om hvorvidt et selskab var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, da selskabet havde glemt en række momsfradrag. Retten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde genoptagelse iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, da et glemt fradrag ikke kan betragtes som en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2007.875.BR

Materiel begrundelse for afslag - ej procedurefejl.

Landsskatteretskendelser

SKM2020.408.LSR

>Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde afslået en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008 til 2010. Landsskatteretten fandt, at der var begået en myndighedsfejl i forbindelse med udskriften af årsopgørelsen for 2008. Det var således en registreringsfejl, at klageren for indkomstårene 2008 til 2010 var blevet anset for skattepligtig til Danmark, idet skattepligten ophørte den 30. juni 2007 i forbindelse med klagerens fraflytning. Landsskatteretten fandt herved, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Klageren ansås dog senest for at have fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr., der senere blev udbetalt. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ansås derfor ikke iagttaget. Landsskatteretten fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse fristen for suspenderet, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. Landsskatteretten stadfæstede på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse. Se SKM2020.408.LSR<

SKM2020.138.LSR. 

Spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan ændre sit valg om beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler til beskatning efter bruttoskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F (forskerskatteordningen) tilbage fra indtræden af skattepligt til Danmark den 1. december 2010, skal derfor afgøres efter kildeskattelovens §§ 48 E- F og ikke skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1.

SKM2018.139.LSR

Da SKATs skønsmæssige ansættelser måtte anses for foretaget på et fejlagtigt grundlag efter forholdene på tidspunktet for afgørelserne, og da klager havde været syg og boet på gaden i en årrække, fandtes betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8 at være opfyldt. Kundskabstidspunktet i den lille fristregel i stk. 2 fandtes at løbe fra det tidspunkt, hvor broderens revisor havde fremskaffet oplysninger om det beløb, SKAT opkrævede og de skønsmæssige ansættelser, hvilket var umiddelbart inden genoptagelsesanmodningen, hvorfor 6 måneders fristen var overholdt. Landsskatteretten pålagde herefter SKAT at genoptage skatteansættelsen for de pågældende indkomstår. Se SKM2018.139.LSR.

SKM2017.373.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved borgeren, der havde selvangivet et forkert opgjort tab vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 7, § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 4, og/eller § 27, stk. 1, nr. 8.

Værdipapirsystemet gjaldt ikke for indkomståret 2009. Allerede derfor er det ikke en fejl, at genoptagelsescirkulæret ikke gjaldt for indkomståret 2010. SKATs styresignaler, som er offentliggjort som SKM2014.302.SKAT og SKM2014.647.SKAT, giver kun adgang til ekstraordinær genoptagelse fra og med indkomståret 2010. SKAT har ikke efter styresignalet haft pligt til af egen drift at genoptage borgerens skatteansættelse for 2010 ekstraordinært, idet en genoptagelse af indkomståret 2010 uden samtidig genoptagelse af indkomståret 2009, som ikke er omfattet af styresignalet, samlet set vil være til ugunst for klageren. Ved en genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 skal indgangsværdien i 2010 ifølge repræsentantens opgørelse ansættes til 197.160 kr. Det vil medføre en forhøjelse af kapitalindkomsten i 2010 på 93.050 kr. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1. nr. 8, har ikke til formål at sikre en materiel rigtig afgørelse og tillade ret til genoptagelse, hvis der ikke kan ske genoptagelse efter de objektive regler i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1 - 7.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 og 2010.

SKM2017.372.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved borgeren, der ikke havde selvangivet noget beløb vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 7, § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 4, og/eller § 27, stk. 1, nr. 8.

Værdipapirsystemet gjaldt ikke for indkomståret 2009. Allerede derfor er det ikke en fejl, at genoptagelsescirkulæret ikke gjaldt for indkomståret 2010. SKATs styresignaler, som er offentliggjort som SKM2014.302.SKAT og SKM2014.647.SKAT, giver kun adgang til ekstraordinær genoptagelse fra og med indkomståret 2010. SKAT har ikke efter styresignalet haft pligt til af egen drift at genoptage borgerens skatteansættelse for 2010 ekstraordinært, idet en genoptagelse af indkomståret 2010 uden samtidig genoptagelse af indkomståret 2009, som ikke er omfattet af styresignalet, samlet set vil være til ugunst for klageren. Ved en genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 skal indgangsværdien i 2010 ifølge repræsentantens opgørelse ansættes til 197.160 kr. Det vil medføre en forhøjelse af kapitalindkomsten i 2010 på 93.050 kr. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1. nr. 8, har ikke til formål at sikre en materiel rigtig afgørelse og tillade ret til genoptagelse, hvis der ikke kan ske genoptagelse efter de objektive regler i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1 - 7.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 og 2010.

SKM2017.55.LSR

Sagen drejede sig om ejendomsværdiskat på en solgt bolig.

Landsskatteretten udtalte:

Landsskatteretten lægger til grund, at der er enighed om, at borgeren har krav på at få genoptaget ansættelsen af ejendomsværdiskatten for 2008 - 2011, hvis betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, er opfyldt.

Det er borgeren, der skal godtgøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Det er ikke godtgjort, at det skyldes en fejl begået af SKAT, at SKAT ikke fik kundskab om, at borgeren i 2008 havde solgt ejendommen i Y1. Det kan således ikke bebrejdes SKAT, at Y1 Kommune ikke videresendte borgerens oplysning om ejerskiftet til SKAT. Årsopgørelserne er dannet på grundlag af de indberettede oplysninger. Borgeren er den nærmeste til at sikre sig, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Borgeren var allerede fra modtagelsen af de fortrykte tal om ejendomsværdiskat på årsopgørelserne for 2008 - 2011 i 2010 - 2012 i besiddelse af oplysninger, som gjorde hende i stand til at opdage, at hun svarede ejendomsværdiskat af en ejendom, som hun havde solgt. Borgerens private forhold begrunder ikke, at hun har været forhindret i at søge om ordinær genoptagelse.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der begrunder, at borgeren har krav på, at SKAT genoptager skatteansættelsen ekstraordinært.

SKM2016.452.LSR

SKAT offentliggjorde den 23. december 2013 et styresignal (SKM2013.920.SKAT) om ændring af beregningspraksis vedrørende personfradrag.

Borgeren anmodede i brev, dateret den 10. februar 2014, SKAT om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene fra og med 1999.

Landsskatteretten bemærkede, at styresignalet i SKM2013.920.SKAT omfatter skatteansættelser fra og med indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår. Der er herefter ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7, idet denne sag vedrører indkomstårene fra og med 1999 til og med 2009.

Det er Landsskatterettens vurdering, at selv hvis det måtte vurderes, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, ville kunne anvendes sideløbende i nærværende tilfælde for de indkomstår, der ikke allerede er blevet genoptaget i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7, foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder, der ville kunne føre til genoptagelse i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er herved henset til, at borgerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 - 2009 er udarbejdet i overensstemmelse med den på ansættelsestidspunktet gældende praksis, jf. i den forbindelse Østre Landsrets dom afsagt den 13. juni 2005, hvorfor SKAT, uanset at denne praksis senere er ændret ved SKATs styresignal i SKM2013.920.SKAT, ikke vurderes at have handlet ansvarspådragende.

Herudover finder Landsskatteretten desuden ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der ville kunne føre til genoptagelse i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

SKM2016.183.LSR

Afslag på genoptagelse, da det afledte krav var forældet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4.

SKM2016.178.LSR

Retten fandt, at der var sådanne særlige omstændigheder, at der skulle gives tilladelse til genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vægt på, at borgeren ikke var bekendt med gælden før han modtog tilsigelse til udlægsforretning.

SKM2015.723.LSR

Tilladelse til genoptagelse. Borgeren havde på grund af sygdom ikke aflagt regnskab og der var foretaget en skønsmæssig forhøjelse. Et efterfølgende regnskab viste, at ansættelsen var alt for høj og Landsskatteretten fandt det urimeligt at opretholde ansættelsen.

SKM2015.647.LSR

Landskatteretten fandt. at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8 var tilstede. Landsskatteretten lagde til grund, at borgeren havde henvendt sig til SKAT med en indsigelse, men at indsigelsen ikke var tilstrækkelig konkret. Dette var begrundet i borgerens sygdom, der også gjorde ham ude af stand til at indgive en korrekt selvangivelse. Henset til at borgeren, da han henvendte sig til SKAT kunne have bedt om genoptagelse, at SKAT kunne have vejledt og at fejlen nemt kunne være konstateret, fandt Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var talt om betydelige beløb af væsentlig betydning for borgeren og det  som følge af borgerens sygdom og kontakt med SKAT må anses for urimeligt at fastholde ansættelserne. Af samme årsag ses bort fra reaktionsfristen

SKM2015.142.LSR

Genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1 på grund af en dom, der underkendte SKATs praksis.  Ikke genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4 for øvrige år.

Landsskatteretten fandt, at det forhold, at SKATs praksis vedrørende fortolkningen af SPILDAL, blev underkendt ved Vestre Landsrets dom ikke i sig selv kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Der måtte anses at være tale om en situation omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1, hvor en hidtidig praksis er blevet underkendt. Selskabet havde fået ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1, jf. herved SKM2011.404.SKAT. Underkendelsen af praksis er sket som følge af, at myndighederne har fortolket lovgivningen forkert. At der er udstedt en bekendtgørelse, ændrer ikke ved at der er tale om en forkert lovfortolkning fra myndighedernes side, og myndighederne ses ikke herved at have handlet ansvarspådragende.

Det måtte endvidere efter det oplyste lægges til grund, at der ikke har foreligget en praksis, hvorefter SKAT har tilladt genoptagelse ud over de angivne frister i SKM2011.404.SKAT. Det forhold, at SKAT i konkrete andre tilfælde har tilladt ekstraordinær genoptagelse ud over de frister, der er angivet i SKM2011.404.SKAT, betyder ikke, at selskabet kan støtte ret på lighedsgrundsætningen. Det bemærkes hertil, at der eventuelt kan foreligge særlige omstændigheder i de konkrete sager eller der kan være tale om ekstraordinær genoptagelse på et uberettiget grundlag.

Som følge heraf findes det at være med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2015.64.LSR

Tilladelse til genoptagelse. Forkert kapitalafkastsats. Forøgelse af hævninger.

Se SKM2011.810.SKAT

SKM2014.730.LSR

Tilladelse til genoptagelse. Forkert beregning af kapitalafkastsats.

Se SKM2011.810.SKAT

SKM2014.637.LSR

Tilladelse til genoptagelse. Da ansættelsen var baseret på et klart forkert grundlag og det ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen var der sådanne særlige omstændigheder, at det kunne begrunde genoptagelse.

SKM2014.62.LSR

Ikke myndighedsfejl, men inden for rammerne af sædvanlig retsanvendelse, at SKATs fortolkning om anskaffelsestidspunkt for aktieoptioner efterfølgende blev underkendt.

SKM2013.767.LSR

Ekstraordinær genoptagelse med henblik på nedsættelse af tvangshævninger i virksomhedsskatteordningen.

Se SKM2011.810.SKAT

SKM2013.587.LSR

Borgeren havde ikke selvangivet et fradrag, da han ville afvente Landsskatterettens afgørelse vedrørende samme fradrag for tidligere år. Efter Landsskatteretten havde truffet afgørelse, bad borgeren om genoptagelse. SKAT afslog genoptagelse med henvisning til, at der var tale om et glemt fradrag. Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse var opfyldt i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, da fradraget ikke var selvangivet på grund af, at borgeren afventede Landsskatterettens afgørelse.

SKM2011.448.LSR

Ekstraordinær genoptagelse og tilbagebetaling af kirkeskat som følge af manglende medlemskab af Folkekirken.

SKM2010.473.LSR

Glemt selvangivelse af aktieudbytte og indeholdt udbytteskat, som ikke var godskrevet - ej genoptagelse.

SKM2008.878.LSR

Sagen drejede sig om et selskab, der havde søgt om ekstraordinær genoptagelse iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4 vedrørende forkert indbetalt emballageafgift. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten udtalte: Således som sagen foreligger oplyst for retten, findes selskabet ikke at have forsøgt at sikre sig mod eventuelle fejl, idet selskabet ikke har givet meddelelse til underleverandørerne om, at man er registreret efter EMBAL, hvorfor risikoen bør ligge hos selskabet. Selskabet burde herefter have reageret på fakturaerne, som ikke angav, at der var tale om ubeskattede leverancer. Retten finder dermed ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2007.885.LSR

Glemte fradrag - ej genoptagelse.

SKM2006.467.LSR

Alvorlig sygdom - genoptagelse tilladt.

SKM2006.412.LSR

Alvorlig sygdom - genoptagelse tilladt.

SKM2005.524.LSR

Afslag på genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8 vedrørende glemt rentefradrag.

Andet

SKM2002.307.TSS

Dobbeltbeskatning - lempelse - genoptagelse tilladt.

SKM2002.79.LR

Valutakurstab - omkvalificering - genoptagelse tilladt.